<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
as3_2017_2791-895964-edited.jpg

Stress og trivsel | Læs på 2 min

Trivsel skal måles gennem dialog

Lisbeth Bygsø-Petersen

Spørgeskemaet er den mest brugte metode til at måle arbejdspladsens trivselsniveau. Hyppig og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere giver dog et langt mere nuanceret billede af det psykiske arbejdsmiljø.

Trivsel og performance måles ofte gennem årlige spørgeskemaer. Udfordringen med disse spørgeskemaer er først og fremmest, at de måler det psykiske arbejdsmiljø som noget kvantitativt og dermed ikke tager højde for særlige individuelle trivselsbehov.

Men derudover er disse målinger også bagudrettede og for sjældne. Det gør det langt sværere at foretage en forebyggende indsats.

Ledere bør måle trivsel så hyppigt som muligt, men også gennem andre metoder end de konventionelle skemaer. Det skal være naturligt at vurdere det psykiske arbejdsmiljøs tilstand i enhver situation.

Her må lederne gå til informationens kilde og netop indgå i samtaler med medarbejderne. De samtaler, der til dagligt finder sted i arbejdsmiljøet, kan give et langt mere nuanceret indtryk af, hvad medarbejdernes oplevelse af trivslen er.

Dialog er nøglen til trivsel

For trivsel findes ikke blot i tal, men udvikles i samtale med medarbejderne. Herigennem kan lederne få et indblik i særlige forhold, som påvirker både det individuelle og det fælles psykiske arbejdsmiljø. Det er også forhold, som ikke havde ladet sig afsløre i et almindeligt spørgeskema.

Ikke mindst på arbejdspladser, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, kan lederens professionelle håndtering af måling og dialog gøre forskellen på, om arbejdsmiljøet forbedres, eller konflikterne tværtimod spidser til.

Download stress guide - gratis e-bog

Skab som leder rum for feedback

Medarbejdere er som mennesker forskellige. Det betyder, at deres trivselsbehov også er forskellige. Derfor er det også så vigtigt, at den nærmeste leder har en finger på pulsen. Både hos den enkelte medarbejder og på gruppen af medarbejdere som helhed.

I trivselsindsatsen er dialogen et uvurderligt redskab. Det er i samtalen med medarbejderne ledere kan skabe et trygt rum for feedback, skabe nærhed og troværdighed og afdække den enkeltes trivselsbehov.

Det kræver tillid, når en medarbejder skal bekende sine behov over for en leder, og den tillid bliver skabt i samtalen. Derfor giver det mening at tale sammen nu og her, ikke alene måle bagefter.

Dialog forankrer indsatsen lokalt

Det er altså ikke et spørgsmål om, at trivselsundersøgelser i deres traditionelle format er ubrugelige og derfor skal afskaffes. Det handler om at anvende daglige samtaler til at forebygge et uhensigtsmæssigt psykisk arbejdsmiljø.

Den gode dialog formår at forankre indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø lokalt.

På den måde oplever medarbejderne også, at deres trivsel, både som gruppe og individuelt, tages alvorligt i det daglige. Derfor giver det mening at måle trivsel gennem dialog.

Lisbeth Bygsø-Petersen

Lisbeth Bygsø-Petersen

Er direktør for Trivsel & Coaching hos AS3 Transition. Har arbejdet med ledelse, strategi og mennesker i over 20 år. Har 16 års erfaring hos SOS International som blandt andet HR-chef og har også tidligere været administrerende direktør på Ortopædisk Privathospital Aarhus. Derudover 3 års erfaring som coach og konsulent ved sin egen konsulentvirksomhed Bygsø Consult.

Forrige indlæg

Værdier understøtter trivsel

Næste indlæg

10 grunde til at outplacement giver værdi

Kommenter indlægget