Er dit arbejdsliv fyldt med tomme kalorier?

I en tid, hvor vi forholder os kritisk til ultraforarbejdede fødevarer, bør vi rette samme kritiske blik mod vores arbejdsliv. Ligesom færdigretter kan være hurtige og praktiske, men ofte mangler næring, kan vores arbejde blive fyldt med ultraforarbejdede arbejdsopgaver og tomme kalorier, hvis vi ikke passer på. 

Møder uden en klar dagsorden, rapporter som ingen læser, endeløse e-mailtråde, hvor ingen tager beslutninger. Pseudoarbejde er overalt. Som en industrielt produceret kiks fylder det arbejdsdagen op, men uden at give os noget nævneværdigt tilbage (ud over en tør smag i munden). Det ser ud som arbejde, men i virkeligheden skaber det ikke reel værdi. Og noget tyder på, at det er mere udbredt, end du måske tror. 

Konsekvenserne af pseudoarbejde 

Flere analyser viser, at op mod 55% af danske medarbejdere føler, at de ofte arbejder med opgaver, der ikke skaber værdi for hverken kunder eller kolleger. Det svarer til, at ca. 1.5 mio. medarbejdere på de danske arbejdspladser udfører pseudoarbejde i løbet af deres arbejdsdag. 

Pseudoarbejde er ikke blot en irritation. Det har alvorlige konsekvenser, når vores engagement, arbejdsglæde og trivsel bliver mast under vægten af meningsløse opgaver og procesbeskrivelser. Det fører til ineffektivitet, demotivation og i værste fald stress og udbrændthed.  

Når vi bruger størstedelen af vores tid på opgaver, der føles meningsløse, opstår der en form for eksistentiel tomhed. Det er ikke stress i traditionel forstand, hvor vi har for meget at lave – det er en udmattelse forårsaget af manglende mening.  

Og forskning viser, at netop følelsen af meningsløshed i arbejdet er en vigtig risikofaktor for stress og udbrændthed. Fx peger stressforsker Helle Hein på, at stress ikke kun handler om mængden af arbejde, men i høj grad også om kvaliteten og meningsfuldheden i arbejdsopgaverne.  

Hvorfor mister arbejdet næring?

Der er flere grunde til, at pseudoarbejde vokser. For det første lever vi i en tid, hvor administration og dokumentation fylder mere end nogensinde. Flere procedurer, flere regler, flere målinger – men ikke nødvendigvis mere værdi.  

For det andet har mange virksomheder en kultur, hvor synlig travlhed forveksles med produktivitet. Hvis du ikke har kalenderen fyldt med møder eller svarer på mails hele dagen, kan det se ud, som om du ikke laver noget.  

Endelig er der frygten for at sige fra. Mange medarbejdere føler sig fanget i en arbejdskultur, hvor det er lettere at acceptere meningsløse opgaver end at stille spørgsmålstegn ved deres eksistens. Fordi de ikke bliver hørt, fordi de bliver mødt af kritik, eller fordi det kræver stort mod og stor selvtillid at udfordre status quo. 

Konsekvensen er, at vi drukner i administrative byrder, langt fra den hovedopgave vi er sat i verden for at løse. Vi knokler, men hvor meget af det, vi laver, gør egentlig en forskel?  

Vejen tilbage til et meningsfuldt arbejdsliv 

Det kræver en fælles indsats at bryde med pseudoarbejdet og genfinde det meningsfulde arbejde. Her er nogle skridt i den rigtige retning: 

Ledelsen skal gå forrest
Vi skal løbende tage et kritisk blik på, hvilke opgaver der reelt skaber værdi, og hvilke der blot eksisterer af historiske eller administrative årsager. Hvad er denne opgave eller arbejdsgang sat i verden for at løse? For hvem og hvordan skaber den værdi? Hvis spørgsmålene ikke kan besvares, bør opgaven elimineres.  

Medarbejdere skal turde udfordre 
I stedet for blot at acceptere nye processer, mødefora, rapporter og dokumentationskrav skal vi turde spørge: Hvad er formålet? Hvem får gavn af det? Er det den rigtige brug af mine ressourcer? Kan vi gøre det enklere? Det kræver psykologisk tryghed og tillid hele vejen rundt, mellem leder og medarbejder og mellem leder og den øverste ledelse. 

Kulturen skal ændres
Travlhed er ikke et mål i sig selv. Vi skal anerkende det effektive frem for det synligt travle. Gode resultater frem for højtbelagt kalender. Kvalitet over kvantitet. Innovative ideer frem for gammel vin på nye flasker. En kultur, hvor medarbejdere opfordres til at stille spørgsmål som: Hvorfor udfører vi denne opgave? Hvem gavner den? Hvordan bidrager den til vores mål? 

Organisationen skal gøre kerneopgaven tydelig. 
En organisation med et klart defineret formål skal sikre, at hver medarbejder forstår, hvordan deres arbejde bidrager til virksomhedens overordnede mission. Organisationen skal også skabe rammer, der gør det muligt at justere eller eliminere opgaver, der ikke understøtter kerneopgaven.

Det kan fx indebære at forenkle processer, mindske overflødig administration og sikre, at rapporter, møder og procedurer altid har et klart formål. Spørg åbent ud, og lad være med at tro, at ledelsen ved alt. Ofte er det medarbejderne, der ved, hvilke opgaver der bare fylder tallerkenen uden at skabe reel værdi. 

Fra ultraforarbejdet til ægte håndværk 

Det gode arbejdsliv kan sammenlignes med et godt måltid – veltilberedt, nærende og fyldt med substans. Fylder vi arbejdsdagen med processer, rapporter og møder, der ikke bidrager til noget reelt, risikerer vi at ende med en arbejdsplads, hvor ingen længere kan mærke, hvad de egentlig arbejder for.  

Det kræver, at vi tør tage stilling. At vi har modet til at skære det overflødige fra, udfordre vanetænkning og insistere på, at vores tid og energi skal bruges på opgaver, der skaber værdi. Ledelsen skal tage ansvar for at fjerne unødvendige lag af bureaukrati, medarbejderne skal turde stille spørgsmål, og sammen skal vi skabe en arbejdskultur, hvor meningsfuldt arbejde prioriteres over travlhed for travlhedens skyld. 

Når vi vælger kvalitet over kvantitet, skaber vi nemlig en arbejdsplads, hvor mennesker trives, og hvor resultaterne faktisk betyder noget og gør en forskel.