Stop en gang, inden du læser videre. Jeg vil nemlig ikke kun fortælle dig om alle de virkelig gode ting, der sker, når du sover (nok), men også om de skræmmende dårlige ting, der sker, når du ikke gør. Så er du advaret.
Hvad hvis jeg fortæller dig, at du har magten til at mindske risikoen for at blive involveret i en bilulykke, blive syg af kræft eller udvikle Alzheimers?
Og endnu bedre, at du ikke behøver at betale for denne superkraft, og at det er noget, du allerede gør - hver eneste nat?
Du har selvfølgelig gættet det. Superkraften er søvn.
Vi tilbringer en tredjedel af vores liv sovende, og resten af livet er afhængigt af, hvordan vi sover. Søvn er nemlig en af de mest kritiske faktorer, der påvirker vores livskvalitet og evne til at præstere - på arbejde og i livet generelt.
Vi tilbringer en tredjedel af vores liv sovende, og resten af livet er afhængigt af, hvordan vi sover.
Faktisk kan man gå så langt som at sige, at søvn er det største lovlige præstationsfremmende middel – som de fleste mennesker forsømmer at tage.
Med hvorfor er god søvn så afgørende? Og hvordan kan du opbygge sunde søvnrutiner, der hjælper dig med at trives bedre, både personligt og professionelt?
Det stiller jeg skarpt på i denne artikel med afsæt i Matthew Walkers øjenåbnende bog “Derfor sover vi”.
Hvad sker der egentlig, når du sover?
Når dit hoved rammer puden om aftenen, tror du sikkert, at du overgiver dig helt og holdent til udmattelsen. Slukker for dig selv, siger farvel til alle sensoriske input og går i dvale – for at springe tilbage i aktion, når alarmen ringer syv timer senere.
Det er det, du tror, der sker. Men faktisk kunne det ikke være længere væk fra sandheden.
For når lyset slukkes, begynder din hjerne at arbejde. Bare på en helt anden måde, end når du er vågen.
Forestil dig en legion af neuroner i aktion i din hjerne, mens du sover. En veltrænet kamptrop af celler, som arbejder perfekt synkront sammen, mens de producerer pulserende, elektriske signaler, der skyller hen over din hjerne med en beroligende, nærmest hypnotiserende effekt.
Imens er en lille hær af data-processorer travlt beskæftiget med at sortere i de kolossale mængder af information, der har oversvømmet din hjerne i løbet af dagen. Vel og mærke med en hastighed, du ikke havde nogen som helst mulighed for at håndtere i vågen tilstand.
Vores hjerner bruger vores vågne tid på konstant at modtage og bearbejde ny information og stoler derefter på søvnen til at give mening til den information.
Ligesom din computer, kører din hjerne også checks på sig selv for at sikre, at den uovertrufne balance af hormoner, enzymer og proteiner ikke er alt for skæv.
Hele tiden følger en hale af rengøringsfolk tæt efter for at fjerne alt det giftige affald, som din hjerne ikke har brug for, og som kan forårsage alle mulige problemer for dig, hvis det får lov at ligge.
Du kan betragte det som naturens panacea. Kraftigere end noget noget andet naturmiddel og i stand til at genoprette og forynge både din hjerne og din krop.
Det er, hvad der sker i din hjerne, når du sover. Tankevækkende, ikke sandt?
Søvnens helende kraft
Der er nærmest ingen ende på de positive effekter af god søvn. At få de anbefalede syv til otte timer hver nat kan forbedre koncentrationen, skærpe planlægnings- og hukommelsesevnen og opretholde fedtforbrændingssystemerne, der regulerer din vægt.
God søvn øger din kreativitet og din evne til at tænke uden for boksen. Det er i drømmenes verden, du kan finde nyskabende løsninger på komplekse problemer.
Det er også i søvnen, du regulerer stresshormoner og styrker din evne til at håndtere stressende situationer på arbejdet. Du bliver ganske enkelt bedre til at regulerer både dine følelser og dine reaktioner på de input, du møder i hverdagen.
Hvis hver af os sov så meget, som vi burde, ville vi alle sammen være lettere, mindre tilbøjelige til at udvikle type 2-diabetes og sandsynligvis bedre rustet til at bekæmpe depression og angst. Vi kunne endda mindske vores risiko for Alzheimers sygdom, osteoporose og kræft.
Søvn er den eneste tid, din hjerne har til at trække vejret.
Problemet er, at søvn kun virker, hvis vi får nok af det - hvilket vil sige minimum 7 timer for voksne. Og selvom piller kan få os til at falde i søvn, kan ingen piller efterligne alle søvnens fordele, på trods af årtiers forsøg i højteknologiske laboratorier.
Men søvnmangel er blevet et globalt problem, og skal man tro undersøgelser fra det amerikanske Center for Disease Control and Prevention, får næsten 40 procent af voksne amerikanere for lidt og for dårlig søvn.
Bedre står det næppe til i Danmark. hvor en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2022 om unges søvnvaner viser, at 23 % af danske unge i alderen 15-25 år sover mindre end 5 timer pr. nat på hverdage.
Den gode nyhed?
Du kan træne din søvn. Så lad mig slutte af med fire konkrete råd til at forbedre dine søvnvaner.
4 tips til at forbedre dine søvnvaner
1. Etabler en fast søvnplan
Gå i seng og vågn op på samme tidspunkt hver dag, også i weekenderne. Det hjælper din krop med at regulere sit indre ur, og din krop vil elske dig for det.
Fyr i samme ombæring din skrappe morgenalarm, som stresser kroppen. Prøv i stedet et wake-up ur, som vækker dig gradvist med en stigende lysstyrke.
På sigt vil du opleve, at din krop regulerer sit indre ur, og du begynder at vågne helt af dig selv.
2. Drop skærme og informationskalorier inden sengetid
De færreste ville spise en hel lagkage fyldt med sukker lige inden sengetid, men mange af os sluger tonsvis af informationskalorier inden sengetid, som hjernen så må fordøje gennem hjernegymnastik. Av, av, av.
Undgå derfor elektroniske devices mindst en time før sengetid. Det blå lys fra skærmene forstyrrer desuden din søvn ved at hæmme produktionen af melatonin.
3. Skab et afslapningsritual
Lav beroligende aktiviteter før sengetid, som for eksempel læsning, meditation eller en varm kop urtete.
Skab et behageligt sovemiljø og sørg for, at dit soveværelse er mørkt, stille og køligt. En god madras og pude er også afgørende for komfortabel søvn.
4. Sæt tid af til at falde i søvn
Pas på med at snyde dig selv, når du kigger på uret kl. 23 – mens du sætter vækkeuret til 06 og tænker ”nu får jeg 7 timers søvn”. Nej, for det tager dig faktisk tid både at falde i søvn og vågne op.
Et godt råd er derfor at sætte god tid af til at gøre dig klar til at sove. Prøv med 30 min tidligere, så du reelt får tid til at give dig hen til søvnen.
Til sidst er der vist blot tilbage at sige: Sov godt.
PS. Det er stadig en forskningsgåde, hvorfor vi faktisk sover! Men her er Immanuel Kants smukke bud på det:
Som modvægt mod livets mange sorger, har himmelen skænket mennesket tre gaver: Håbet, søvnen og latteren.