Overvind impostor-fænomenet og slip dit faglige mindreværd

Hvorfor føler mange af os, at vi ikke er gode nok, selvom vi egentlig klarer os godt? Bliv klogere på det bedrageriske fænomen, og få erhvervspsykologens anbefalinger til at bekæmpe det.  

Overforbereder du dig altid op til en vigtig præstation?

Er du aldrig helt tilfreds med resultatet af dit arbejde – også selvom du får ros?

Går du rundt i en evig frygt for, at nogen opdager, at du faktisk slet ikke er så god til dit job, som andre går rundt og tror?

Hvis du kan nikke genkendende til disse tanker og følelser, kan du være ramt af impostor-fænomenet; et psykologisk mønster, hvor du tvivler på dine egne kompetencer og præstationer - og har en vedvarende frygt for at blive afsløret.

Og du er langtfra alene. En undersøgelse fra 2007 bekræftede, at omkring 70 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres karriere har oplevet fænomenet på egen krop.

Et bedragerisk fænomen

Fænomenet blev første gang beskrevet af dr. Pauline Clance og psykologikollegaen Suzanne Imes i 1978. De havde observeret, hvordan en gruppe unge, succesfulde kvinder tilskrev deres succes held og ydre omstændigheder – i stedet for deres stærke kompetencer. De frygtede endda at blive afsløret som bedragere før eller siden.

Er du ramt af impostor-fænomenet, søger du bekræftelse i det, du føler er sandt. Nemlig at du ikke duer - og at det er et spørgsmål om tid, før ‘de’ opdager det.

Selvom du har ydre beviser på dine kompetencer, så er du overbevist om, at du snyder andre og ikke fortjener din succes eller de ting, du har opnået.

Du er tværtimod overbevist om, at din succes skyldes held, eller fordi du har fået andre til at tro, at du er bedre end du er, og derfor faktisk har snydt dem.

Det er en irrationel antagelse, at du er en fiasko, men du holder fast i denne antagelse uanset, om den ydre feedback er positiv eller negativ. Derfor vil du også lytte ekstra godt efter, når du får en smule kritik, mens du helt overhører den positive feedback. 

Rammer ofte de mest kompetente

Umiddelbart skulle man måske tro, at det udelukkende er dårligt at tvivle på sig selv. Men det er ikke så enkelt.

Alle kan blive usikre, og usikkerheden er ikke kun dårlig, for den driver os til at gøre os mere umage med det, vi ikke er så gode til. Den motiverer os altså til at præstere bedre, og på den måde udvikler vi os.

Faktisk tyder forskning på, at mennesker med impostor-følelser bliver set af andre som meget kompetente både socialt og fagligt.

Impostor-fænomenet rammer nemlig - ironisk nok - ofte de mest kompetente. Dig, der overvurderer andres præstationer og undervurderer dine egne.  

En af grundene til dette er, at dygtige mennesker ofte har ekstremt høje forventninger til sig selv koblet med en tendens til lavt selvværd og en urealistisk selvopfattelse. Du tror, at det, der er nemt og indlysende for dig, også er det for alle andre.

Impostor-ramte har generelt svært ved at internalisere ros og positiv feedback. Når det er ekstra udbredt blandt de dygtige og begavede, er det dels, fordi de har en oplevelse af ikke at have anstrengt sig, dels fordi de har så høje forventninger til sig selv og kan være meget selvkritiske.

De har en indre oplevelse af, at de kan mere. Eller burde kunne mere.

Netop den manglende anstrengelse og oplevelsen af, at opgaver er nemme, kan fremme følelsen af at snyde eller bluffe.

Men du snyder ikke. Der er bare nogle ting, du har lettere ved end andre.

Et mønster, der kan gøre dig syg

Jeg møder mange - både ledere og medarbejdere, mænd og kvinder - i coaching og stresscoaching-forløb, der er ramt af impostor-fænomenet.

Det er typisk ikke dét, de kommer ind og fortæller, at de bøvler med. Men det kommer frem i løbet af samtalerne, når tilliden er opbygget.

Mange oplever det nemlig som skamfuldt at tale om, hvilket i sig selv er interessant, når nu forskning viser, at så mange af os faktisk har de tanker.

Det er vigtigt at slå fast, at impostor fænomenet ikke er hverken et syndrom eller en sygdom. Det er ikke noget, man fejler. Men er mønstret meget dominerende, kan det gøre dig syg.

Det kan manifestere sig i form stressreaktioner i kroppen som fx usikkerhed, uro, handlingslammelse, tankemylder, hovedpine og overdreven svedproduktion. Og bliver der ikke taget hånd om det, kan det i værste fald ende med udbrændthed og sygemelding.

Fire trin til at slippe impostor-tankerne

Den gode nyhed til dig er, at du kan lære at ændre dine mønstre. Det kan være svært at arbejde sig helt ud af mønstret selv. Derfor kan det være en god ide at få hjælp fra eksempelvis en coach eller en psykolog.

Der er dog en række ting, du kan starte med på egen hånd:

1. Sig det højt

Et godt første skridt er at sige det højt. Få det ud over læberne, så du kan høre, at der faktisk er mange andre, som oplever præcis det samme.

At sige det højt betyder også, at du begynder at forstå det som en tanke, som din hjerne lige nu forsøger at fange dig ind i, og som påvirker dine følelser, din krop og din adfærd. En tanke, som du vel og mærke gennem træning kan lære at adskille dig fra.

I coachingen undersøger vi blandt andet hvilke konkrete data, der bekræfter dig i, at det ikke er godt nok. Fx havde jeg en meget dygtig medarbejder i coaching, som altid ved præstationer fandt den mest negative i publikum at kigge på - og overså det positive flertal af tilhørerne.

2. Vær vidne til dig selv

Træd mentalt tre skridt tilbage fra andres reaktioner - både ris og ros. Vær et vidne til dig selv og dine tanker og følelser – i stedet for at identificere dig med dine første reaktioner.

I coaching bruger vi tid på at undersøge, hvordan impostor-tankerne kommer til udtryk, i hvilke situationer, og hvilken effekt de har

Brug noget tid på at observere, hvordan dit mønster udfolder sig: Er det bestemte situationer, der trigger tankerne? Bestemte mennesker?

For nogle er det en hjælp at føre en lille dagbog, hvor mønstret pludselig står tydeligt frem.

3. Fokusér på indsats frem for resultat

Sæt fokus på din indsats, som du kan påvirke direkte, i stedet for de ydre resultater, som er påvirket af mange andre faktorer, du ikke er herre over.

Det mindsker præstationspresset og minder dig selv om, hvad det er ved opgaven og processen, du godt kan lide.

4. Stop jagten på den ydre målestok

Også selvom det kan løfte din selvfølelse momentant. Så længe det er andre – og ikke dig selv – du giver retten til at afgøre dit værd, får du ikke bugt med impostor-tankerne.

Du skal derimod udvikle en mere realistisk indre målestok, som du oprigtigt selv kan vurdere din indsats med.

Spørg dig selv: Hvad mener jeg egentlig selv?

Lyt ikke til din impostor-stemme, når du søger et svar. Lyt til din mere oprigtige stemme, som kommer fra ‘det gode sted’, hvor du er realistisk, nuanceret og bevidst.