Han kæmper for større åbenhed om psykisk sygdom på arbejdspladsen

Et nyere dansk studie viser, at flere end fire ud af fem danskere får en psykisk sygdom på et eller andet tidspunkt i livet. Det er tid til et opgør med tavshed, tvivl og tabu, og Danny Winandy, Group Head of IT & Support i Lunar, er ikke bange for at gå forrest.  

En af de første ting Danny Winandy gjorde, da han tilbage i 2013 blev sygemeldt med en svær depression, var at sende en mail til sine kolleger og alle, han havde daglig kontakt med i virksomheden.

Her fortalte han åbent om sin situation, hvordan sygdommen påvirkede ham, og hvad planen for hans behandling var. Han bad dem desuden komme til ham, hvis de havde spørgsmål eller brug for at vide mere.  

Episoden fortæller noget ret grundlæggende om Danny. Han er mere generøs end de fleste, når det kommer til at dele sin egen psykiske sårbarhed, og han besidder nærmest intet af den frygt, mange andre har for at sige det højt.  

For Danny er psykisk sygdom på arbejdspladsen ikke tabu men tværtimod en hjertesag. En hjertesag, han brænder så meget for, at han taler højt om den i videoer på LinkedIn, deler erfaringer i sit ledernetværk, blandt kolleger og medarbejdere, og stiller op til interviews som dette.  

For, som han siger, at bidrage til at udbrede større viden og nedbryde det stigma, der så sejlivet eksisterer - om psykisk sygdom og de mennesker, som bliver ramt af det.  

Det burde ikke være anderledes, end at møde op på arbejdet med en brækket arm. Det er lige så validt, men det kan være svært at skabe en fælles forståelse for psykisk sygdom, netop fordi oplevelsen er så individuel.     

- Der er så ufatteligt mange forudindtagede opfattelser af, hvad angst, depression og andre psykiske lidelser indebærer. Hvis vi kun holder det på overskriftsniveau, får vi aldrig et reelt indblik i, hvad der er på spil for det enkelte menneske, for oplevelsen er så individuel og personlig. Netop derfor er det så vigtigt, at vi får folks egne fortællinger i spil, siger Danny. 

Når du træder frem, træder andre frem sammen med dig

Hans eget sygdomsforløb rummer en stor del af forklaringen på, hvorfor emnet står ham så nært. For når du først har mærket på egen krop og sjæl, hvad psykisk sygdom gør ved dig selv og dine nærmeste, så er åbenhed den mindste af dine bekymringer. Faktisk kan det føles som den eneste rigtige vej videre, hvis du vil forandre noget.  

Hvordan blev hans mail modtaget, tænker du måske? Overvældende godt. Men det var ikke dét, der gjorde det største indtryk på Danny. Det gjorde derimod de mange henvendelser, han fik fra kolleger, som havde stået i lignende situationer, og nu delte deres oplevelser med ham.  

Når du træder frem og deler noget sårbart, så starter du en ripple effekt, der spreder sig som små ringe i vandet. 

Danny Dario Winandy, Group Head of IT & Support i Lunar

- Når du træder frem og deler noget sårbart, så starter du en ripple effekt, der spreder sig som små ringe i vandet. Pludselig træder flere frem sammen med dig, og du finder ud af, hvor meget andre kan spejle sig selv i dine oplevelser. Der er en enorm stor støtte og omsorg at hente i åbenheden.

Måske var det her, det gik op for ham, hvor kraftfuldt det er, når vi deler vores sårbarhed med hinanden. Hvor vigtigt det er at have den åbenhed på arbejdspladsen - og hvor stor en forskel det gør at vide, at man ikke står alene.  

Én ting er sikkert, når han i dag 10 år senere reflekterer over sit sygdomsforløb og kollegernes reaktion. Oplevelsen forankrede sig i ham og udviklede sig med tiden til en erkendelse af, at mental sundhed bør have større vægt på arbejdspladsen og i relationen mellem kolleger samt mellem leder og medarbejder.

Og da han et par år senere blev leder i først Arla Foods, siden Carlsberg Group og nu i Lunar, som Group Head of IT & Support, så besluttede han at gøre noget ved det.

Vi skal skabe et rum, hvor man kan sige det højt

Belært af sin egen historie ved Danny om nogen, at der foregår rigtig meget inde i hovederne på os hver især, som ikke er synligt for andre i dagligdagen. Vi er fx ret gode til at skjule det, når vi har det svært, og ofte har vi også svært ved at erkende det for os selv.  

Da han selv blev ramt af depression, kom det som et chok for både hans daværende chef og nærmeste kolleger. For Danny havde leveret til UG, kryds og slange helt op til dagen for sin sygemelding.  

- Der var ingen dalende performance, ingen tegn på tristhed eller depression at se udefra. Jeg havde sådan set leveret alt, hvad der blev forventet af mig og mere til, men indeni så det helt anderledes ud, fortæller han.

Selvom det på overfladen og for den udenforstående kan se ud, som om lynet slår ned, så er det sjældent dét, der sker.  

Derfor er Danny også overbevist om, at vi skal starte samtalen et andet sted. Vi skal blive bedre til at tage de små og mere ufarlige snakke om trivsel i dagligdagen, så vi opbygger en fortrolighed i at tale om det, og et sprog at tale om det i.  

Det kræver en høj grad af tillid, hvis din medarbejder skal turde række ud og bede om din hjælp, og den tillid opstår ikke af sig selv.  

- Vi skal som ledere skabe et trygt rum, hvor medarbejderen med ro i maven kan sige det højt, når noget bøvler, støjer eller er svært. Et rum, hvor man føler sig mødt, anerkendt og forstået. Er den tryghed og tillid først etableret, bliver det også nemmere at have de sværere samtaler.

Din fineste opgave som leder

Dannys påstand er lige så enkel, som den kan være svær at efterleve: Jo større åbenhed om mental trivsel på arbejdspladsen, jo bedre vil vi trives, som de hele mennesker vi er.  

Men er det overhovedet en ledelsesopgave at skabe den åbenhed? Og hvor går grænsen for lederens rolle og ansvar?

- For mig er det en af de fineste opgaver, du har som leder: at lære mennesket bedre at kende. Når vi møder en medarbejder eller kollega på arbejdspladsen, jamen, så er det jo ikke kun med henblik på, at der er en arbejdsopgave, der skal løses. Du lægger jo ikke dit øvrige liv bag dig, når du træder ind på kontoret. Det flyder jo ind over hinanden, og vi skal skabe nogle gode rammer, hvor der er plads til, at vi kan være hele mennesker.

Jo flere ledere, som tør gå forrest, vise sårbarhed og dele egne historier, jo større er sandsynligheden for, at åbenheden spreder sig til resten af organisationen. 

Danny tøver da heller ikke med at tage de svære samtaler med sine egne medarbejdere og lederkolleger – eller åbne op omkring sine egne oplevelser. 

- Jeg anerkender bestemt, at det kan føles både privat og svært, og der er helt klart nogle grænser, som skal nedbrydes. Og ja, man skal træde varsomt. Men jeg mener faktisk, du som leder har et ansvar for at skabe større åbenhed, og jeg er ikke i tvivl om, at det er vejen frem, hvis vi vil stigmatiseringen af psykisk sygdom til livs og skabe større trivsel på arbejdspladsen.

Du er leder, ikke psykolog

Blandt lederkolleger og bredt i sit netværk oplever Danny en stigende interesse for at italesætte mental sundhed, men han fornemmer også en vis berøringsangst. Måske fordi, der mangler en afklaring af, hvilken støtte og hjælp, du kan tilbyde som leder – uden at være hverken ven, psykolog eller læge.  

- Som ledere kan vi helt klart blive bedre til at gå ind i dialogen med ro i maven og med en større afklaring omkring, hvilken rolle vi kan spille, siger han og fortsætter:

- Jeg tror mange har en opfattelse af, at de skal være problemløser, men den opfattelse deler jeg ikke. For mig handler det mest af alt om at lytte, anerkende og facilitere de ting, der skal til, for at modparten kan få den skabt den balance, de søger.

Han er desuden optaget af, at vi alle sammen sænker skuldrene lidt, når snakken falder på mental trivsel og psykiske udfordringer. Vi har nemlig en tendens til at glemme, at spektret er enormt bredt, og at det for langt de fleste af os er helt naturligt at have perioder, hvor vi er mere eller mindre ramte på livet.  

- Det handler jo ikke kun om alvorlige psykiske lidelser. Det kan være, man er inde i en periode, hvor det måske ikke går så godt i parforholdet. Måske har man et barn, der mistrives i skolen, måske er man pårørende til en alvorligt syg. Eller måske er man inde i en periode, hvor man ikke helt ved, hvad man vil med sin karriere.

Hans pointe er, at vi skal favne mental trivsel hele vejen rundt – både i det store og i det små – og være klar til at understøtte medarbejderen, dér hvor behovet er.  

- Nogle gange er det måske et pusterum og lidt større fleksibilitet, der skal til i en periode. Andre gange er der måske behov for at aflaste i forhold til opgaver. Og så kan der selvfølgelig være tilfælde, hvor det rigtige vil være at sende dem i retning af en psykolog eller andre tilbud, som virksomheden måtte have.

De bedste svar, får du fra dine medarbejdere

Åbner du først op for dialogen, er der ifølge Danny masser af læring at hente. Ikke blot for den enkelte leder og medarbejder, men for teamet og arbejdspladsen som helhed. Vi bliver ganske enkelt klogere på hinanden som mennesker.  

Men hvad med de medarbejdere, som måske frygter at blive set anderledes på? Sat i en bås eller udsat for misforståede hensyn? 

- Jeg køber 100 % præmissen om, at den bekymring kan være til stede. Derfor har du også som leder et ansvar for at være transparent omkring, hvordan du forholder dig til samtalerne og den viden, du får. For mig at se, er det jo en åbenlys styrke, hvis en medarbejder står frem og tager ansvar for sig selv og sin situation. Det lægger jeg heller ikke skjul på, når jeg taler med mine medarbejdere.

Af samme grund er det ifølge Danny medarbejderen, der bør styre dagsordenen, da det skaber de bedste forudsætninger for en god dialog. Og så skal man som leder være tydelig omkring sin egen rolle og turde italesætte, at man også selv kan opleve samtalen som svær.

- Sæt ord på, at samtalen kan være svær for jer begge og gør det klart, at du ikke nødvendigvis kan sætte dig 100 % ind i den situation, vedkommende står i, men at du vil gøre alt, hvad du kan for at lytte, forstå og hjælpe personen godt videre.

Det måske vigtigste råd, Danny vil give til andre ledere, er at slippe den klassiske lederposition, hvor du står klar med svar og løsninger - og i stedet lade dine medarbejdere føre ordet.  

- De bedste svar, får du fra dine medarbejdere. Vær nysgerrig på, hvad mental sundhed betyder for dem, og spørg ind til, hvordan I sammen kan skabe et miljø, hvor det er trygt at tale om.

Som ledere vil vi så gerne i løsnings-mode, men her handler det mere om at være i det sammen med medarbejderen og sige, ”jeg hører hvad du siger, jeg vil gerne lære og gøre mit bedste for at hjælpe dig videre".

Få det ud at leve i dagligdagen

Danny er overbevist om, at det er de små ting, der gør forskellen og opbygger tilliden over tid. Derfor er han også optaget af, hvordan vi kan få åbenheden om mental trivsel til at leve i de små hverdagssnakke, vi har med hinanden.  

- Du kan ikke gøre det som en one-off eller parkere det i en månedlig 1-1 samtale. Det skal komme fra et autentisk sted, hvor du er oprigtigt interesseret i dine medarbejdere, tydeligt viser det og er konsekvent i dine handlinger, siger han og fortsætter:

- Hav blik for det, også når I drøfter arbejdsopgaver, status på projekter eller deadlines. Sæt dig ned ved siden af din medarbejder i ny og næ, flyt blikket væk fra skærmen og spørg ind til, hvordan det egentlig går.

Jeg tror, vi kan komme rigtig langt, hvis vi bliver bedre til en gang imellem at skubbe opgaverne lidt til side og tjekker ind hos hinanden som mennesker.

Ansvaret hviler dog ikke alene på den enkelte leder. Spørger man Danny, skal organisationen træffe en strategisk beslutning om at sætte det på deres people agenda, som man fx har gjort i Lunar. Og så skal man være klar med et framework og support til ledelseslaget.

- Det er lederne, der skal drive forandringen, men det kræver, at de er klædt på til opgaven og kan hente support og rådgivning hos HR, siger han og slutter med en opfordring:

- Små skridt i den rigtige retning er bedre end ingen, og man behøver ikke bygge en Rolls-Royce fra dag ét. For mig er det vigtigste, at du som leder støtter op om den positive udvikling i form af større åbenhed, vi heldigvis ser rigtig mange steder.