<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

Carsten Beck, forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning

HR | Læs på 4 min

Fremtidsforsker: ”Langt fra alle unge ønsker at arbejde for de største virksomheder. Nej, de vil arbejde, hvor de sexede opgaver er.”

Henrik Boye Ebbesen

Antallet af danskere, der bliver mange år på samme arbejdsplads, falder drastisk i disse år. Flere vælger et arbejdsliv som freelancer eller projektansat, og samtidig benytter landets virksomheder og organisationer sig i stigende grad af midlertidige ansættelser. Denne trend vil fortsætte i de kommende år, mener fremtidsforsker.

Der bliver længere mellem de medarbejdere, der kan fejre 10, 15 eller 25 års jubilæum på samme arbejdsplads. Meget længere.

De dage, hvor ansatte i finanssektoren eller statslige intuitioner som eksempelvis DSB eller postvæsenet var sikret livslange ansættelser, er nemlig ovre. På samme tid stiger antallet af freelancere eller folk i projektansættelser stille og roligt.

Det danske arbejdsmarked er med andre ord ganske dynamisk. Ifølge en analyse, som Epinion har foretaget for Ase, er der i øjeblikket flere end 800.000 danskere, som skifter job hvert eneste år, hver femte er under ét år i den samme stilling, og inden for ét år foretager hver tredje lønmodtager et jobskifte.

Og det er en udvikling, der ifølge Carsten Beck, forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning, vil fortsætte i de kommende 5-10 år.

”Jeg tør i hvert fald godt at love, at der bliver markant færre, som kommer til at have 25 års jubilæum på samme arbejdsplads,” siger han.

Arbejdslivet bliver mere ad-hoc

Især blandt de yngre generationer på arbejdsmarkedet er der en stigende tendens til, at flere fravælger en fastansættelse til fordel for en friere arbejdstilværelse som freelancer eller selvstændig.

”I dag er det ret almindeligt, at unge mennesker går fra det ene job til det andet i løbet af deres studietid. Når de på et tidspunkt er færdige med deres faguddannelse, går vejen ind på arbejdsmarkedet for manges vedkommende også gennem forskellige vikariater eller projektansættelser,” siger Carsten Beck.

For en stigende del af den yngre arbejdsstyrke bliver kortere ansættelser ved flere forskellige arbejdsgivere en vej, der fortsætter senere hen i arbejdslivet.

”Det langt fra alle unge, der har et ønske om at arbejde for de største virksomheder eller de mest kendte brands. Nej, fremover vil de arbejde der, hvor de finder de sexede opgaver. De vil udfordres – og denne trang udlever nogle af dem bedst ved konstant at surfe rundt mellem forskellige arbejdsgivere,” siger Carsten Beck.

Han forventer, at denne trend vil skabe nye samarbejdsformer i de kommende år.

”Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer nogle platforme, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere mødes. Altså formaliserede steder, hvor arbejdsgiverne lægger opgaver ud, og hvor arbejdstageren udvælger sig de opgaver, de finder interessante,” siger Carsten Beck.

Et hurtigere kompetenceskifte

Nye samarbejdsformer sammenholdt med at samfundet på mange fronter bliver mere og mere hektisk, stiller ifølge Carsten Beck andre, mere krævende krav til landets virksomheder og organisationer.

”Vi ser lige nu øget fokus på innovation i mange brancher. Samtidig stiger efterspørgslen efter kunde- og borgertilpassede løsninger. Det skaber et behov for et mere konstant kompetenceskifte på mange arbejdspladser,” forklarer han.

Et krav, mange virksomheder og organisationer i dag netop løser ved at hente eksterne partnere, fx freelancere eller konsulenter med specialistviden, ind i kortere perioder.

I dag er antallet af selvstændige og freelancere ganske højt inden for inden for eksempelvis designvirksomhed, organisationsudvikling samt markedsføring og kommunikation.

”Men udviklingen går også i retning af, at en større del af den arbejdsstyrke, der beskæftiger sig med administration af data og udvikling inden for it-området, i højere grad end tidligere foretrækker et friere arbejdsliv som enten freelancer eller selvstændig,” siger Carsten Beck.

Download e-bogen Sådan skaber coaching resultater

Virksomheder taber kontrol

At flere vælger at lægge deres arbejdsliv i friere rammer, vil ifølge Carsten Beck få betydning for den måde, landets virksomheder og organisationer fremover skal tænke på rekruttering, onboarding og fastholdelse.

”Arbejdsgiverne skal først og fremmest sørge for at gøre sig klart, hvilke funktioner der er kritiske for forrentningen. Og det gælder så om at sikre, at de områder altid er bemandet med kompetente folk, hvad enten det er fastansatte eller freelancere.”

Da specialviden inden for nogle brancher ofte findes blandt gruppen af freelancere, forventer fremtidsforskeren at se flere arbejdsgivere, der begynder at orientere sig mod de miljøer, hvor denne gruppe har deres gang. 

”I fremtiden bliver det endnu vigtigere for virksomhederne at kunne mobilisere, organisere og motivere den voksende gruppe af freelancere og selvstændige. De skal helt enkelt kunne tilbyde nogle forhold, der passer til den virkelighed, som freelancerne ser sig selv i,” mener Carsten Beck.

Han forklarer, at det for nogle virksomheder og organisationer kræver en mental omstilling.

”Den kontrol, indflydelse og magt, virksomheden er vant til at have i forhold til de faste medarbejdere, forsvinder jo, når opgaverne bliver lagt ud til folk i midlertidige ansættelser,” forklarer Carsten Beck og uddyber:

”For hvis den midlertidigt ansatte ikke er tilfreds med de opgaver, han eller hun får stillet af virksomheden, kan resultatet let risikere at blive, at medarbejderen tager sit gode tøj og går.”

Pas på kulturen

Det er imidlertid ikke i alle typer af jobs, hvor det ifølge Carsten Beck vil være en fordel at bruge folk på midlertidige ansættelser.

”Der findes en række arbejdspladser, hvor det er afgørende, at medarbejderen har et vist kendskab til den kultur, der hersker i organisationen. Her rækker specialviden eller stærk faglighed ikke alene,” siger han.   

Carsten Beck nævner som eksempel, at en del af landets kommunale arbejdspladser er indrettet på en måde, der gør, at et forhåndskendskab til kulturen ofte har afgørende betydning for, om en midlertidigt ansat kan få succes i jobbet.

”Hvis medarbejderen ikke har forståelse for, hvordan han eller hun skal agere i et kommunalt regi, både arbejdsmæssigt og nogle gange også politisk, kan der let opstå misforståelser i forventningsafstemningen. Det kan i værste fald betyde, at den opgave, medarbejderen er hyret ind til, ikke bliver løst tilfredsstillende,” siger han og afslutter:

”Så hvis din virksomhed eller organisation er på udkig efter personer til midlertidige ansættelser, er det ikke altid nok udelukkende at fokusere på folks faglige kompetencer. Nogle gange kræver det også, at den person, du er på udkig efter, har en vis forståelse for eller indsigt i, hvad det er for en kultur, der hersker på din arbejdsplads.”  

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

”Skal vi nu alle lære om forandringer, fordi der er nye forandringer på vej?”

Næste indlæg

Regler for opsigelse af medarbejder: Har du styr på juraen?

Kommenter indlægget