De påvirker din evne til at træffe gode og rationelle beslutninger, din objektive vurdering af andre mennesker, og måden du håndterer snart sagt alle situationer på din arbejdsplads. Den gode nyhed er, at jo mere bevidst, du er om dine bias, jo bedre kan du navigere udenom dem.
Forestil dig, at du skal udvælge en kandidat til en ny stilling i dit team. Du sidder med en række ansøgninger og CV'er – alle kvalificerede. Du vurderer deres erfaring, uddannelse og sociale baggrund.
Forestil dig nu, at du fjerner alle personlige oplysninger og kun fokuserer på faglige kompetencer og præstationer. Vil du vælge anderledes?
Ja, sandsynligvis. For uden at tænke over det, er dine valg sikkert faldet på kandidater, der minder forbavsende meget om dig selv eller de andre medarbejdere i dit team.
Hvorfor? Det er dine bias, der er på spil.
Bias dækker over den funktion i din hjerne, hvor du foretager vurderinger og antagelser baseret på tidligere erfaringer og information. Bias er dine indgroede fordomme og forudindtagede holdninger - et filter, du ser verden igennem, som påvirker din vurdering af andre mennesker og de beslutninger, du træffer.
Helt uden, at du bemærker det.
Bias påvirker dig på flere måder
Ubevidste bias påvirker din adfærd og din ledelse hver eneste dag. Det gælder fx i beslutningsprocesser, i samarbejdet med lederkolleger og medarbejdere, under møder, når du rekrutterer eller udvælger medarbejdere til at løse bestemte opgaver.
Årsagen er, at du konstant skal træffe mange beslutninger, men simpelthen ikke har nok mental kapacitet til rådighed til hver evig eneste gang at forholde dig refleksivt og rationelt. I stedet benytter din hjerne sig af mentale smutveje - tommelfingerregler, følelser, fordomme og erfaringer - til at træffe beslutninger hurtigt og gnidningsfrit.
Bias er altså en naturlig del af hjernens måde at kategorisere informationer på. De hjælper dig med at navigere i en verden, hvor du hver eneste dag skal træffe tusindvis af beslutninger.
Bias påvirker fx:
- Din perception: Hvordan du ‘ser’ andre personer og opfatter en bestemt situation.
- Din attitude: Hvordan du reagerer overfor bestemte personer.
- Dine handlinger: Hvor modtagelig eller imødekommende du er overfor bestemte personer
- Din opmærksomhed: Hvilke aspekter af en person eller situation, du fokuserer mest på.
- Din evne til at lytte: Hvor meget du lytter til det, bestemte personer siger.
Problemet med bias er, at de skaber blinde vinkler, begrænser din tænkning, og forhindrer dig i at få øje på og overveje alternative perspektiver og løsninger.
Så selv når du tror, at dine beslutninger er virkelig velovervejede, er der altså stor risiko for, at det slet ikke er tilfældet.
Du risikerer f.eks. at favorisere medarbejdere, der ligner dig selv og ekskludere ideer og forslag, der falder udenfor dit eget eller flertallets. I sidste ende leder det til mindre innovation, flere ‘lette’ løsninger og dårligere beslutninger.
Så hvad kan du gøre for at minimere den negative effekt af bias i din ledelse?
8 bias, du bør kende som leder
At vide, at noget er et problem, er forudsætningen for at løse det. Men det store problem med bias er, at langt de fleste af dem er ubevidste. Hvis du skal have mulighed for at opsnappe (og minimere) dine automatiske mønstre, når de går i gang, er første skridt derfor at blive bevidst om dem.
Her er otte bias, du bør være opmærksom på som leder og en række spørgsmål, der kan hjælpe dig med at gå imod dem:
1: Lighedsbias
Du tilgodeser medarbejdere, der minder om dig selv, måske fordi de har samme uddannelse, sociale baggrund, alder eller etnicitet.
Spørg dig selv: Hvad er årsagen til, at det er netop Michael, jeg mener er bedst til lige præcis denne opgave? Hvilke fakta baserer jeg min beslutning på?2: Bekræftelsesbias
Du opsøger kun information, som bekræfter de ideer, holdninger og antagelser, du allerede har. Du har altså en blind vinkel overfor fakta, som udfordrer din overbevisning.
Spørg dig selv: Hvad stirrer jeg mig blind på lige nu? Hvilken information kunne få mig til at træffe en helt anden beslutning? Hvem kan jeg spørge, som vil have et andet perspektiv end mig?
3: Tilgængelighedsbias
Du overvurderer betydningen af den information, som er umiddelbart tilgængelig for dig og overser dermed potentielt fakta, som kan have stor betydning for sagen og den beslutning, du skal træffe.
Spørg dig selv: Hvorfor tillægger jeg netop denne information så stor betydning? Har jeg samlet nok information om emnet, jeg skal træffe beslutning om? Hvilke perspektiver har jeg overset eller glemt at inddrage?
4: Gruppetænkning-bias
Du lader gruppedynamikker i teamet komme i vejen for den bedste beslutning, og du oplever, at I ofte bekræfter hinandens synspunkter frem for at udfordre dem.
Spørg dig selv: Er det altid de samme, som taler først - eller mest - på vores møder? Hvad overser vi lige nu, fordi vi måske tænker for ens? Kan jeg inddrage en person udefra, som kan udfordre os med et helt andet perspektiv?
5: Selvsikkerhedsbias
Du har en overdreven tiltro til dine egne evner og løsninger og forelsker dig ofte i dine egne ideer og beslutninger.
Spørg dig selv: Hvilke alternative løsninger eller idéer har jeg ikke blik for? Hvordan kan jeg bringe andre perspektiver end mit eget i spil? Hvem kan jeg spørge, som vil være uenig med mig eller udfordre min idé?
6: Optimismebias
Du laver planer og estimater baseret på den mest ideelle version af fremtiden og regner med, at ingenting går galt.
Spørg dig selv: Hvad kan udfordre min plan? Hvad er de tre mest sandsynlige grunde til, at det her projekt ender galt? Hvordan gik det sidste gang, og hvad kan jeg lære af det?
7: Exceptionalisme-bias
Du ser dit eget projekt som noget helt unikt og tror derfor ikke, du kan lære noget af andre.
Spørg dig selv: Har jeg lavet min research grundigt nok? Hvilke erfaringer – interne som eksterne – kan jeg opsøge for at kvalificere projektet og mine beslutninger?
8. Glorie-bias og horn-i-siden-bias
Du lader en enkelt egenskab eller ét bestemt karaktertræk ved en person bestemme din samlede bedømmelse af den pågældende - i enten en positiv eller negativ retning.
Spørg dig selv: Er der medarbejdere, som jeg enten over- eller undervurderer? Hvad baserer jeg min bedømmelse af dem på? Hvad lægger jeg vægt på, når jeg fx uddelegerer bestemte opgaver, fremhæver eller forfremmer bestemte medarbejdere?
Træn din evne til at skifte perspektiv
Du kan ikke pludselig holde op med at være biased – det er umuligt. Men når du først er opmærksom på dine bias, kan du træne dit mindset til at blive mere inkluderende overfor alternative synspunkter og perspektiver. På den måde kan du minimere fordomme og uhensigtsmæssig forskelsbehandling i din ledelse.
Så hvordan gør du?
Grundlæggende handler det om at træne at tage en andens perspektiv. Det kan du blandt andet gøre med små refleksionsøvelser, der tvinger din hjerne til at tænke en problemstilling omvendt eller sætte dig i en andens sted. På den måde udfordrer du dine egne beslutninger og din hverdagspraksis.
Her får du tre øvelser, der træner din evne til at skifte perspektiv og se en sag fra andre vinkler end din egen.
1: Argumentér for det modsatte synspunkt
- Tænk på et emne eller en sag, som du føler stærkt for.
- Tænk så på en person, der har et helt andet syn på sagen end dig, og prøv om du kan gennemføre en argumentation for det pågældende synspunkt.
- Hvad ville vedkommende bruge som argumenter for sit synspunkt?
2: Beskriv en ‘mærkelig oplevelse’ fra det modsatte perspektiv
Tænk på en situation, hvor du syntes, en af dine medarbejdere opførte sig underligt eller traf en forkert beslutning.
Hop nu mentalt over på den anden side:
- Hvordan har din medarbejder mon oplevet den pågældende situation?
- Hvad har motiveret din medarbejder til at handle som han/hun gjorde?
- Hvordan ville din medarbejder beskrive oplevelsen?
3: Opsøg en coach og lær om dine egne ubevidste mønstre
Biases kan være svære at identificere selv, da de jo netop foregår helt automatisk og uden, vi er bevidste om det. Her kan det være en stor fordel at have en professionel samtalepartner ved din side.
Coachens opgave i samtalen er at holde et ”spejl” op foran dig, så du bedre kan se dig selv og din egen tænkning. Et coachingforløb kan derfor være en effektiv måde at opnå større indsigt i dine egne mønstre, så du i sidste ende kan ændre på dem.
Er du nysgerrig på, om coaching kunne være noget for dig, så lyt med her, hvor min kollega Thomas Lange fortæller mere om coaching, og hvordan du kan bruge det fortrolige coachingrum som leder
Vil du vide mere?
Jeg håber, du er blevet lidt mere bevidst om dine bias og har fået inspiration til, hvordan du kan træne dit inkluderende mindset som leder. Hvis du vil vide mere om, hvordan bias påvirker din tænkning og din måde at handle og træffe beslutninger på, så vil jeg anbefale dig at læse bogen At tænke hurtigt og langsomt af Daniel Kahneman
