Brok og dårlig tone smitter – forebyg med respektvitaminer

Det er den tid på året, hvor influenzaen hærger, forkølelserne står i kø og alt, hvad der kan smitte gennem luften, bare venter på at springe på os. Men vidste du, at risikoen for at blive smittet med brok og dårlig tone er mindst lige så høj - året rundt? Og forebygger du med den rigtige medicin?  

Forleden delte min søn en iagttagelse med mig hen over aftensmaden, som har rumsteret i mit baghoved lige siden: “Mor, nu har du de sidste par dage brokket dig over dit arbejde, hvorfor skifter du ikke bare?”  

Hov, det var noget af et spejl, der kom der. Og så fra en teenager! Men jeg brokker mig da ikke! Eller gør jeg?  

Jeg er glad for mit arbejde, men selvfølgelig er der også ting, som jeg gerne ville være fri for - eller kunne ønske var anderledes. Sådan tror jeg, vi alle har det ind i mellem. En dag, måske to, hvor alting bare synes sort og irriterende.  

Men for et par år tilbage havde mine frustrationer og irritationer over nogle ting på mit daværende arbejde fået lov at fylde og påvirke stemningen i resten af familien lidt for mange aftener. Deraf min søns kommentar.  

Men brok er ikke bare brok. Mit brok er fx også udtryk for mit engagement i mit arbejde. De ting, som jeg er optaget af, gerne vil ændre på eller gøre op med.  

Måske er det indimellem også en ventil for ting, som ikke gik, som jeg ønskede - eller som jeg synes er uretfærdigt.  Med andre ord: Jeg har en god grund til at brokke mig. Det synes jeg i hvert fald selv.

Men hvad med dem omkring mig – min familie, mine kolleger? Hvordan påvirker det dem, arbejdsfællesskabet og arbejdsmiljøet, at jeg brokker mig?  

Ifølge Arbejdsglædenu.dk, så er brok fra kolleger den hyppigste dræber af arbejdsglæden på arbejdspladsen. Det påvirker negativt, og det skaber dårlig stemning.  

Det føles umiddelbart godt at brokke sig. Men der kommer sjældent noget godt ud af det.  

Lær at brokke dig rigtigt

Så hvordan undgår jeg at brokke mig? Eller kan vi lære at brokke os på en mere konstruktiv måde, så vi undgår, at det påvirker alle andre omkring os negativt?  

Ja, det tror jeg, vi kan. For bagved al brokken ligger typisk et ønske om, at tingene var anderledes. Og det kunne jo godt være, at der var noget guld gemt bag min brok; ideer til, hvordan processer, tilgange eller organisatoriske rammer kunne gøres bedre eller mere effektive? 

Bag ethvert problem gemmer der sig en frustration og et ønske om forandring.   

Peter Lang, teoretiker og praktiker inden for systemisk organisationsteori

Som kolleger kan vi faktisk hjælpe hinanden med at undgå brok-smitte på arbejdspladsen. Ikke ved at afvise den fuldstændig eller sætte den i skammekrogen, men derimod ved at være nysgerrige, stille spørgsmål og forsøge at forstå, hvad kollegaen prøver at fortælle med sin brok.

Det er netop, hvad professor i ledelse og organisationsadfærd, Alyson Meister og adfærdsforsker Nele Dael, sætter fokus på i artiklen 4 types of employee complaints and how to respond, som er publiceret i Harvard Business Review.  

Ifølge de to forskere er brok, når man udtrykker sin utilfredshed over noget. Når det bliver gjort ukonstruktivt og uden filter, kan brok risikere at skade arbejdsglæden og organisationskulturen. Men brok kan også, hvis den bliver givet på en konstruktiv måde, tænde tidlige advarselslamper, afsløre muligheder for forandring og endda forbedre relationer og trivsel.  

Fire typer af brok

Forskellige typer af brok har forskellige intentioner (bevidst og ubevidst) og efterfølgende effekt, ifølge Alyson og Neel. Lad og kigge på dem en ad gangen.  

Produktiv brok bliver fremsat med henblik på at bringe en uønsket situation frem i lyset for at forbedre den. Det kan resultere i værdifuld feedback, der er nødvendig for at ændre praksis eller adfærd, der skader organisationen, og for at forbedre processer, ydelser og service. Fx kan brok over støj, en uholdbar arbejdsbyrde eller et nyt IT-system fremhæve potentielle problemer og generere ideer til positiv forandring.  

Luftning af følelser er en følelsesladet form for brok, hvor man udtrykker sin utilfredshed over for nogen eller noget. Typisk er hensigten bag luftning af følelser at give slip på ophobet stress, ubehagelige følelser af frustration eller generere støtte og opbakning til et bestemt problem. At lufte sine følelser til en kollega kan give følelsen af social støtte, mindske ensomhed og hjælpe med at få perspektiv på en situation i et sikkert rum - inden det eskalerer.  

Kronisk brok findes hos nogle personer, der kan beklage sig over alt – temperaturen, løn, leder, kunsten på væggene osv. Denne type har ofte et mere pessimistisk eller kritisk syn på deres rolle, deres arbejde og verden omkring dem. Her afspejler brok en holdning og attitude - ikke nødvendigvis et reelt problem.  

Omkostningerne ved denne adfærd er høje, da det at lytte til en, der kronisk beklager sig, dræner arbejdsglæden hurtigt.  Begyndende kronisk brok kan dog også være et tegn på stressreaktioner, som det er vigtigt ikke at sidde overhørig.    

Den sidste form – ondskabsfuld brok - er en destruktiv form, der bevidst eller ubevidst har til formål at underminere andre eller opnå en uretfærdig fordel. Det er jagten på en form for personlig gevinst, der ligger til grund for denne adfærd i modsætning til utilfredshed med en organisatorisk problemstilling.

Til forskel fra kronisk brok sker ondskabsfuld brok på bekostning af andre og er ofte forbundet med sladder og bagtalelse. Denne type brok har sjældent en positiv side, og den kan skabe et giftigt og psykologisk utrygt arbejdsmiljø og ydermere have en negativ indvirkning på produktiviteten, hvis den breder sig.

Forebyg med de rigtige respektvitaminer

Hvad er det så for vitaminer, som kan forebygge, at brok og dårlige tone smitter og stjæler arbejdsglæden? Der er særligt tre vigtige vitaminer, du skal væbne dig med på arbejdspladsen:

1: Tag bekymringer alvorligt – men undgå at lade dig smitte
Vis kollegaen, at du tager bekymringer alvorligt, og at du er villig til at lytte og forstå deres perspektiv. Anerkend din kollegas følelser og oplevelser uden at lade dig smitte af dem.  

2: Lyt bag om brokken efter ønsker og håb - men sig fra overfor sladder og bagtalelse
Selvom du ikke nødvendigvis kan løse problemet, så kan du ved at lytte, hjælpe kollegaen med at finde en mere konstruktiv måde at give udtryk for sine ønsker og håb på. Hvis der er tale om sladder og bagtalelse, så sig fra og hjælp vedkommende med at finde tilbage til den gode tone og få løst evt. konflikter.      

3: Spørg til løsninger 
I stedet for at lade brokken blive på et overfladisk og negativt niveau, kan du opfordre kollegaen til at komme med forslag til løsninger eller alternative tilgange, der kan gøre situationen bedre.

Hvordan kunne vores afdelingsmøder blive mere meningsfulde for dig? Hvad skal der til, for at dit samarbejde med IT bliver bedre? Hvem er den bedste at lufte dine bekymringer overfor?