<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
as3_2017_0338-096552-edited.jpg

Jobrådgivning | Læs på 3 min

Jobskifte: Overvejer du at søge nye udfordringer? Du er ikke alene om det

Frederik Fisker Wæhrens

Det kan være skræmmende at tage skridtet væk fra det vante og trygge i dit nuværende job. Alligevel kan du sidde med følelsen af, at det er tid til et jobskifte. Det gjorde 34-årige Jeannette Grøn Aagaard, da hun efter endt barsel var klar til at tage skridtet videre i sin karriere.

Rigtig mange danskere vælger hvert eneste år at skifte job. Rent faktisk er vi det folkefærd i Europa, der oftest skifter arbejdsgiver. 

En af dem, der indgår i denne statistik, er Jeannette Grøn Aagaard. Hun havde gennem flere år arbejdet som svinerådgiver og tilskudskonsulent ved Agri Nord i landbrugssektoren, men efter sin tredje graviditet følte hun, at tiden var inde til at tage et nyt skridt i karrieren.

”Da jeg kom tilbage fra min sidste barsel, ville jeg gerne have nogle nye udfordringer. Jeg var derfor spændt på, hvad min arbejdsgiver kunne finde på at bruge mig til,” fortæller hun.

Ledelsen på hendes arbejdsplads var lydhøre og åbne. De forstod godt hendes karriedrømme. Men der var umiddelbart ikke udsigt til, at de kunne opfylde hendes karriereønsker. Derfor hjalp Agri Nord hende i et rådgivningsforløb hos AS3. Målet var at spore hende ind på i hvilken retning, hendes karriere skulle gå.

”Først og fremmest ville jeg gerne have noget mere kundekontakt. Jeg fik en rådgiver, som passede lige til min profil. Hun lærte mig at sætte ord på mig selv, så jeg kunne fortælle, hvad jeg er god til.”

”Jeg lavede nogle totallister, hvor jeg opridsede, hvad jeg kan, og hvad jeg er god til. Det var en kæmpe hjælp at få overblik over, hvad jeg egentlig er god til,” siger hun og fortsætter:

”På den måde fandt jeg ud af, at jeg havde en masse kompetencer. Dem havde jeg ikke tænkt på, for det gør man jo ikke i dagligdagen, når man har det samme job i ni år.”

Jobrdgivning_AS3-310059-edited-411104-edited

At lære at gå til jobsamtale igen

For Jeannette var det, som sagt, over ni år siden, hun sidst havde foretaget jobskifte. Derfor var også længe siden, hun havde været til jobsamtale. Sammen med sin rådgiver blev hun klædt godt på, men hun lærte også noget af selve samtalen.

”Det er lærerigt at gå til jobsamtale. Du lærer eksempelvis at tænke over, hvordan andre opfatter dig, og hvad du skal være opmærksom på.”

Jeannette fik svar allerede halvandet døgn efter, hun havde søgt stillingen hos Danish Agro, og en måned og tre samtaler senere stod hun med et nyt job.

”For mit vedkommende var det jo et kort forløb, hvor jeg var heldig hurtigt at finde det rigtige job.”

”Nu skal jeg være produktspecialist i svinefoder ved Danish Agro. Jeg er dog ikke den store sælger, men jeg sælger igennem min rådgivning. Det faldt de heldigvis for.”

IMG_2872-52736f629b93c-457355-edited

Gode råd til jobskifte: Vær ærlig og modig

Af gode råd til andre, der overvejer at prøve sig selv af andetsteds, siger Jeannette:

”Det er vigtigt, at man er ærlig over for sig selv og andre. Du skal aldrig fortælle en potentiel arbejdsgiver det, som man tror, de vil høre. Du er nødt til at være ærlig, hvis du vil være sikker på at trives i jobbet. Når du overvejer dine fremtidsmuligheder, er det noget af det vigtigste, hvis man vil sikre sig, at næste skridt bliver det rigtige.”

”Hos Danish Agro fortalte jeg, at jeg på sigt godt kunne se mig selv arbejde med ledelse. Det var de slet ikke kede af at høre, så hvem ved, om jeg arbejder som leder engang i fremtiden,” siger Jeannette Grøn Aagaard.

”Spring ud i det. Tag en chance, hvis det føles rigtigt. Jeg blev også tilbudt en anden stilling, da rygterne gik på, at jeg søgte andre muligheder. Der kunne jeg få det, som jeg ville, men det var bare stort set samme job, som jeg kom fra. Det føltes rigtigt at prøve noget andet, og jeg var heldig at finde det hos Danish Agro,” slutter Jeannette Grøn Aagaard.

 

Jeannette

Jeannette Grøn Aagard

Frederik Fisker Wæhrens

Frederik Fisker Wæhrens

Har en professionsbacheloruddannelse i Kommunikation fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Har tidligere været ansat ved landskabsarkitektvirksomheden Schønherr, inden han påbegyndte sin kandidatuddannelse i Virksomhedskommunikation på Aarhus BSS i 2017. Er ansat som kommunikationspraktikant hos AS3 Transition, hvor de primære opgaver er produktion af indhold til hjemmeside og blogs, samt diverse kommunikationsopgaver.

Forrige indlæg

Tag chancer, vær kreativ og oprigtig, hvis din jobsøgning er kørt fast

Næste indlæg

”Her vil jeg gerne ansættes, men jeg kommer nok ikke ind, for de er alt for unge.”

Kommenter indlægget