<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

as3_2017_3321-739641-edited.jpg

HR | Læs på 9 min

Ekspert: Digitale arbejdsplatforme udfordrer den danske model – men de er kommet for at blive

Henrik Boye Ebbesen

Deleøkonomi, hvor varer og tjenesteydelser udveksles via digitale platforme, vinder frem overalt. Udviklingen skaber også nye strukturer på arbejdsmarkedet. For antallet af danskere, der i fremtiden vil ernære sig helt eller delvist gennem en digital arbejdsplatform, vil kun vokse, vurderer lektor Anna Ilsøe, der gennem flere år har fulgt platformenes indtog herhjemme.

Det globale arbejdsmarked er præget af opbrud i disse år. På flere fronter. En af de væsentligste årsager er, at mange søger et mere fleksibelt arbejdsliv. Flere foretrækker kort og godt en tilværelse som enten freelancer eller selvstændig frem for en fastansættelse. Denne trend er stigende over stort set hele kloden, og den er også ved at bide sig fast i Danmark.

En måde at arbejde freelance på er ved at udbyde sin arbejdskraft gennem en digital arbejdsplatform. Disse platforme har efterhånden skabt grobund for udvekslingen af millioner af opgaver i lande som USA og Japan, og de er nu også kommet til Europa i stor stil.

På Forskningscenter for Arbejdsmarkeds – og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet har lektor Anna Ilsøe fulgt de digitale arbejdsplatformes indtog i Danmark ganske nøje. Hun siger:

”Der findes endnu ikke ret mange tal, der viser, hvor mange danskere der helt eller delvist henter deres indtægter via de digitale platformene. Men der er ikke den store tvivl om, at denne form for beskæftigelse er i vækst.”

Hun gennemførte i 2017 via Danmarks Statistik den hidtil største tværgående undersøgelse af danskernes indtjening via arbejdsplatforme. Undersøgelsen blev besvaret af 18.000 danskere. Her var konklusionen, at én procent af alle danskere har tjent penge via en digital arbejdsplatform det seneste år.

”Den ene procent skal ses som et gennemsnit for hele landet. Men hvis interviewerne kun havde spurgt folk omkring Aarhus eller København, havde den procentvise andel nok været større. Der er nemlig en generel tendens til, at folk i de større byer er mere åbne over for at anvende de digitale arbejdsplatforme,” mener Anna Ilsøe.

Skatteindbetalingen er kompliceret

I en pressemeddelelse, som tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udsendte i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens strategi for vækst gennem deleøkonomi i januar 2018, udtalte han, at ”deleøkonomien har en stigende betydning for det danske samfund”.

Som et led i regeringens strategi for vækst igennem deleøkonomi udgav Danmarks Statistik samtidigt en rapport, der analyserer deleøkonomiens omfang i Danmark. Et af målene med rapporten var, at den kan bruges i fremtidige diskussioner om, hvordan digitale arbejdsplatforme kan fungere inden for rammerne af den danske model.

Og netop denne problemstilling er ifølge Anna Ilsøe helt afgørende at finde en god løsning på, hvis de digitale arbejdsplatforme for alvor skal få medvind herhjemme. Hun peger først og fremmest på, at flere forhold omkring skattebetalingen fortsat er uafklaret.

”I Danmark har vi tredjepartsindberetning, hvor arbejdsgiverne indberetter løn direkte til SKAT, så lønmodtageren er fri for at tænke over den del. Men hvis du som selvstændig eller freelancer udbyder din arbejdskraft via en digital arbejdsplatform, havner du i en situation, hvor skattebetalingen er din egen hovedpine. Og den opgave er kompliceret,” forklarer hun.

as3_kbh_1023-678373-edited

Indtægt skal indeholde andet end blot løn

De folk, der ernærer sig helt eller delvist gennem en digital arbejdsplatform, har ofte flere arbejdsgivere i løbet af et år. Nogle opgaver giver en pæn indtægt, andre et mindre beløb.

”Det handler ikke om, hvorvidt folk forsøger at unddrage skattebetalingen eller ej. Det er primært en udfordring at være selvstændig, hvis man har mange forskellige indtægtskilder, og at reglerne om indberetning kan være komplekse."

"Der er en verden til forskel på at være lønmodtager og at være selvstændig, som er omfattet af virksomhedslovgivningen. For det er faktisk ganske omstændigt og tidskrævende at indberette til SKAT – specielt hvis der er tale om mange småbeløb,” forklarer hun og understreger:

”Vi skal undgå at havne i samme situation som i USA, hvor rigtig mange er nødt til at have deres egen revisor for at kunne finde ud af deres skattebetaling,” siger Anna Ilsøe.

Et andet område, der ifølge Anna Ilsøe også er vigtigt – i hvert fald for arbejdstageren - at have fokus på, er, om de indtægter, den enkelte henter via digitale arbejdsplatforme, indeholder luft til eksempelvis feriepenge, pension, barsel og forsikringer.

”I en almindelig, overenskomstmæssig ansættelse får lønmodtageren en samlet pakke, hvor alt dette normalt er inkluderet. Så i det tilfælde, hvor du satser på en tilværelse som freelancer via digitale arbejdsplatforme, skal du huske at indregne en sum til de ting i dit honorar."

"Men det glemmer mange desværre,” siger hun og peger samtidig på, at freelanceren også skal huske, at han eller hun selv er ansvarlig for eksempelvis løn under sygdom og efteruddannelse. 

Flere overenskomster på vej

På trods af de advarselslamper, Anna Ilsøe rejser, forventer hun dog ikke, at de forskellige digitale arbejdsplatforme kommer på direkte kollisionskurs med reglerne på arbejdsmarkedet her i landet.

”Alle parter på arbejdsmarkedet har jo en interesse i at få de digitale arbejdsplatforme ordentligt integreret i den danske model. Det er klart, at der vil være nogle områder, hvor de forskellige parter skal strække sig lidt for at få platformene til at harmonere med de gældende regler, men jeg tror, at vi kommer til at se en del aftaler falde på plads i de kommende år,” vurderer Anna Ilsøe.

Hun henviser blandt andet til, at der allerede er en dansk arbejdsplatform, rengøringstjenesten Hilfr, der i dette forår tegnede overenskomst med 3F. Derudover indeholder regeringens strategi for vækst gennem deleøkonomiske platforme flere tiltag, der skal sikre korrekt og nem skattebetaling af deleøkonomisk indkomst.

”Og vi kommer nok til at se flere overenskomster. Der er nemlig allerede nu flere platforme, der har gode dialoger med fagbevægelsen. Der vil sikkert også være platforme, der helt ændrer forretningsmodel - og i stedet ender som rene vikarbureauer. Og i de tilfælde vil der slet ikke være noget bøvl med skattebetalingen,” forklarer Anna Ilsøe.

Hun forventer også et større internationalt samspil på området.

”Internettet har jo ingen grænser, så umiddelbart er det sværere for myndighederne at regulere, hvis en dansker udfører arbejde for en spansk virksomhed via en digital arbejdsplatform. Men på sigt kan vi nok forvente, at der bliver lagt nogle overordnede rammer fast på europæisk plan,” mener Anna Ilsøe.

as3_kbh_0894-775707-edited

To typer af digitale arbejdsplatforme

Når Anna Ilsøe analyserer de digitale arbejdsplatforme, der indtil videre er startet op i Danmark, ser hun to retninger forme sig.

”Den ene type arbejdsplatforme er forbeholdt de arbejdstagere, der udfører små, fysiske opgaver. Det er ofte simple opgaver af få timers varighed og til en lav timepris. Den anden type platforme er forbeholdt det segment, der udbyder højtspecialiseret arbejdskraft til en høj timepris, og hvor projekterne ofte løber i flere måneder,” forklarer hun.

Den første type af platform har den udfordring, at arbejdstageren som udgangspunkt blot er interesseret i at tjene nogle penge, men sjældent bekymrer sig det store om arbejdets art eller egen kompetenceudvikling. Og det kan ifølge Anna Ilsøe være udfordrende for produktiviteten i arbejdet. For denne type medarbejdere har umiddelbart ikke noget incitament til at gøre en forskel på arbejdspladsen – udover at sikre sig selv en indtægt.

”Helt anderledes ser det ud for dem, der befinder sig i det højtspecialiserede segment. Her er arbejdsglæde, selvrealisering og egen kompetenceudvikling ofte nogle af hovedargumenterne, når arbejdstageren vælger denne form for arbejdsliv. Og disse elementer er set i samfundsmæssigt perspektiv positive for produktiviteten."

"Det giver dog også en risiko for en stigende polarisering imellem de to grupper,” siger Anna Ilsøe, men påpeger samtidig, at der endnu ikke findes ret meget forskning, der viser, hvordan digitale arbejdsplatforme påvirker produktiviteten i samfundet.

Hun mener imidlertid også, at digitale arbejdsplatforme brugt på den rigtige måde kan vise sig at være en gevinst for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

”Hvis du har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode, eksempelvis som sygemeldt med en fysisk skavank eller stress, er platformene et godt sted at starte igen, hvis du skal prøve af, hvor meget du kan holde til. For du bestemmer jo selv den mængde af arbejde, du siger ja til,” forklarer Anna Ilsøe.

Virksomheder foretrækker national arbejdskraft

Når der er tale om specialiseret arbejdskraft, er der mange forskellige, globale platforme at vælge imellem.

”En del af de opgaver, der udføres på platformene for specialiseret arbejdskraft, kan udføres uafhængigt af arbejdstagerens lokation, da nye, digitale samarbejdsformer gør det lettere at arbejde på tværs af landegrænser,” siger Anna Ilsøe.

Det er dog ikke ensbetydende med, at eksempelvis danske virksomheder får løst ret mange projektorienterede opgaver af udlændinge, som de er kommet i kontakt med via digitale arbejdsplatforme. I de fleste tilfælde foretrækker den danske virksomhed nemlig at bruge en freelancer med et rødbedefarvet, dansk pas.

”Der er tegn på, at danske virksomheder hovedsageligt er interesseret i danske specialister. Også selvom virksomheden opererer på et internationalt marked. Der er nemlig en tryghed i at vide, at når freelanceren bliver bedt om at udføre opgaven på en bestemt måde, så forstår han eller hun budskabet på samme måde som afsenderen,” siger Anna Ilsøe og henviser til, at flere danske virksomheder nu er begyndt at trække it-programmeringsopgaver hjem fra østeuropæiske lande, fordi kommunikationen og kvaliteten har været en udfordring.

Det, at mange virksomheder vægter freelancerens nationalitet højt, har også fået en af verdens største digitale arbejdsplatforme, Upwork.com, til at lave forskellige, nationale undersites.

”De har også set, at arbejdskulturer og uddannelse er vidt forskellige fra land til land. Så hvis de vil have mulighed for at komme ordentligt ind på et marked, eksempelvis i Danmark eller Sverige, er det nødvendigt med en skarpere, geografisk opdeling,” forklarer Anna Ilsøe.

Photoshoot_2014-15_139-754927-edited

Fleksibilitet, frihed og variation vægtes højt

De personer, der vælger at basere deres indtægt helt eller delvist på en digital arbejdsplatform, fortæller alle om fleksibilitet, frihed og variationen i opgaver som de væsentligste fordele ved denne form for arbejdsliv.

For virksomheder, der hyrer via platformene, er det muligheden for at hente folk ind i perioder med stor travlhed eller specialister til særligt udvalgte opgaver, der vægtes højest. Samtidig har virksomhederne den fordel, at de hurtigt og enkelt kan vælge freelancerne fra, når ordrebøgerne ikke er fyldte.

”Så du kan sige, at det også er fleksibiliteten, der tæller for virksomhederne. Der kan eksempelvis være en mindre en eller mellemstor virksomhed, der har brug for en it-specialist, men ikke har råd til at fastansætte en på fuld tid. De kan med fordel gå ind på en digital arbejdsplatform og finde en egnet kandidat, for eksempel for en tre måneders projektperiode,” siger Anna Ilsøe.

Umiddelbart kunne man frygte, at de personer, der vælger et arbejdsliv med de digitale platforme som eneste bindeled til arbejdsmarkedet, mister den videndeling og det sociale sammenhold, der normalt er på en arbejdsplads. Hun mener dog ikke, at platformsarbejdere behøver at frygte for at blive socialt isolerede, hvis de selv gør en aktiv indsats.

”Nej, for de fleste vil i stedet danne andre fællesskaber, eksempelvis med nogle der arbejder indenfor samme kompetencefelt eller via efteruddannelseskurser. Og når de gør det, får de samtidig mulighed for at holde deres kompetencer skarpe,” mener Anna Ilsøe.

Søger stadig fysiske fællesskaber

Hun forklarer, at der blandt de personer, der opretter en profil på en digital arbejdsplatform, er store forskelle på, hvor de befinder sig på karrierestigen.

”Nogle er unge, nyuddannede, der ser platformene som en mulighed for at få noget erfaring – og dermed håber de på, at det kan være deres vej ind på arbejdsmarkedet. Andre har mange års erfaring, men de vil måske skifte branche eller afprøve livet som selvstændig,” siger Anna Ilsøe.

En tredje gruppe er personer, som nærmer sig afslutningen på deres arbejdsliv.

”Det er erfarne medarbejdere, der ikke vil gå fra 100 kilometer i timen til nul på ingen tid. Så de prøver livet som freelancer af i en periode, mens de gradvist trapper ned mod pensionen, og så kan de fortsætte freelance efter pensioneringen” fortæller Anna Ilsøe.

Hun vurderer, at antallet af personer herhjemme, der er gået ’all-in’ og har et arbejdsliv udelukkende baseret på digitale arbejdsplatforme, fortsat ikke er særligt stort. Men det billede kan hurtigt ændre sig.

Anna Portrait (3)

”Mange bruger endnu kun platformene som supplement til en fast- eller deltidsansættelse. Men da strømningerne mod et mere fleksibelt arbejdsmarked kun ser ud til at ville accelerere i de kommende år, kommer vi nok til at se flere, der vælger denne vej. Også som basis for en heltidsbeskæftigelse. De digitale arbejdsplatforme er kort og godt kommet for at blive.”

Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

CEO for vækstkomet: "Vi ansætter kun folk, der tør fejle"

Næste indlæg

Dansk startup satser på digital arbejdsplatform: ”Alt tyder på, at antallet af freelancere og selvstændige vil vokse”

Kommenter indlægget