<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

Heidi hammerlund, Accenture

Performance

Se det unikke menneske i medarbejderen

Henrik Boye Ebbesen

Hvordan får du dine medarbejdere til at yde det optimale?

Hos konsulentvirksomheden Accenture, der beskæftiger godt 550 medarbejdere i Danmark, bliver spørgsmålet vendt løbende.


Tidligere brugte vi ret traditionelle performancemålinger, hvor vi kiggede på, hvordan det var gået for medarbejderen i forhold til den enkeltes rolle og i sammenligning med kolleger. Et system, der fokuserede mest på fortiden frem for fremtiden.

Denne tankegang er virksomheden på vej til at ændre. Accenture går nu fra Performance Management til Performance Achievement, hvor det handler mere om at opnå performance end at styre performance.

”Vi ser i højere grad på individet. På den enkeltes styrker, potentialer og talenter. Vi tror på det unikke menneske. Det betyder også, at den enkelte i højere grad skal arbejde ud fra indre motivation og med lige præcis de opgaver, der giver energi.”

Ændrer en hel kultur

Accentures rejse startede allerede i 2015. I 2016 var alle ledere og medarbejdere med på vognen, og i 2017 skal systemet for alvor folde sig ud med de erfaringer, virksomheden har gjort sig indtil nu.

New Call-to-action

Det er en stor ændring af vores kultur. Vi er ikke helt i mål, men flytter os med store skridt hele tiden. Vi investerer bl.a. i træning af både vores ledere og medarbejdere i den nye tankegang og det rette fokus.

Den enkelte leder skal coache medarbejderne til at reflektere over, hvordan de bedst bruger deres styrker og kompetencer til at løse opgaver og nå mål. Medarbejderne skal samtidig kunne mærke, at lederen er tæt på og klar til at understøtte deres udvikling og ønsker for fremtiden.”

Det kræver mod hos lederen

For nogle ledere er det en stor forandring pludselig at rykke tættere på medarbejderne.

Vores ledere på alle niveauer skal give kontinuerlig feedback. De skal være ærlige og nysgerrige på den enkelte medarbejder. Vi ved, at vi lægger et stort ansvar på lederne, men vi ved også, at de kan løfte opgaven - og HR står altid klar med sparring, coaching og support.

Det vigtigste for medarbejderen er at få den løbende feedback.

Det, der tales om i den løbende dialog mellem leder og medarbejder, skal ikke nødvendigvis dokumenteres. Dialogen kan være værdifuld nok i sig selv. Hos os finder feedback også uformelt sted ved kaffemaskinen eller i bilen på vej hjem fra et kundemøde.”

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

Et godt råd er ikke altid den bedste løsning

Næste indlæg

Hospitalsbyggeri: Husk at flytte mennesket med

Kommenter indlægget