<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Vær i god tid: Få talt med din arbejdsgiver om den sidste del af dit arbejdsliv

Hvis du har attraktive kompetencer og samtidig nærmer dig en alder, hvor du overvejer at forlade arbejdsmarkedet, vil en samtale om et fortsat samarbejde være interessant for din arbejdsgiver. Men hvad nu, hvis du selv tog initiativet til denne samtale? Her får du vores bud på, hvordan du selv sætter retningen for din senkarriere.

En af de ting, der betyder mest for os i vores kultur, er muligheden for at kunne vælge, hvad vi vil gøre med vores liv.

Oplevelsen af handlemuligheder og handlefrihed er vigtig. Det gælder også, når tankerne går på, hvordan vi skal tilrettelægge den sene del af vores arbejdstilværelse.

Selvom du på nuværende tidspunkt er i din allerbedste alder, måske sidst i 50’erne eller først i 60’erne, er der derfor al mulig grund til, at du allerede nu forbereder dig på, hvordan den resterende del af dit arbejdsliv skal se ud.

I dag er du måske – som mange andre danskere – godt tilfreds med at gå på arbejde. En stor del af din identitet er måske bygget op omkring dit job, og det er den daglige gang på arbejdspladsen, der giver dig struktur og indhold i tilværelsen. Godt nok kan du skimte pensionen langt ude i horisonten, men du skænker den ikke mange tanker.

Et betydningsfuldt skifte

Du skal imidlertid være opmærksom på, at overgangen fra arbejdslivet til pensionen – selvom den måske ligger år ude i tiden – faktisk kan være meget svær at håndtere.

På trods af at beslutningen om at stoppe med arbejdslivet ofte er selvvalgt, ser jeg faktisk en del personer, der overraskes af, hvor stor en omvæltning det kan være at stemple ud fra arbejdspladsen for sidste gang. Især hvis overgangen fra et travlt fuldtidsjob til pensionen sker brat fra den ene dag til den anden.

Jeg har eksempelvis set en undersøgelse, der indikerer, at hvis man går direkte på pension fra et job, som man har brændt 100 procent for og som har optaget al ens tid, har man i gennemsnit 17 måneder tilbage at leve i.

Læs også
HR-chef i Horsens: "vi vil sikre alle, uanset alder, et godt arbejdsliv"

Sæt selv rammen for din senkarriere

Derfor kan du med fordel, hvis du i nær fremtid kvalificerer dig til betegnelsen ’seniormedarbejder’, foreslå din arbejdsgiver, at I allerede nu begynder at se på, hvordan dine sidste år på arbejdsmarkedet skal se ud.

Det kan også være, at din arbejdsgiver helt automatisk inddrager dig. Flere og flere virksomheder tilbyder nemlig medarbejdere, der nærmer sig seniorsegmentet (58-60 år), et senkarriereforløb.

Undervejs i sådant et forløb vil du typisk få støtte fra en ekstern coach uden tilhørsforhold til virksomheden. Målet er at hjælpe dig til en afklaring af, hvordan du indretter dit arbejdsliv i årene frem mod pensionen - til fordel for både dig og din arbejdsgiver.

Undervejs vil du blive udfordret og klædt på, så du med afsæt i dine ønsker ender ud med en konkret idéskitse til fremtiden.

Ligegyldigt om det er dig eller din virksomhed, der har taget initiativ til senkarriereforløbet, er det værd at slå fast, at det er dig, der har førertrøjen på undervejs. For det er dine kompetencer, interesser og overvejelser, der er i fokus.

Gennem et senkarriereforløb får du altså mulighed for at være på forkant med en af de vigtigste beslutninger i dit liv, så hvorfor ikke sørge for, at det er dig, der sætter tempoet undervejs?

Læs også
Der bliver brug for at fastholde seniorer på arbejdspladsen - sådan gør du

Hvad er vigtigst i dit liv?

Som individer er vi alle forskellige. Det er vores livsmål også - og de ændrer som regel udseende med årene. For nogen er det et livsmål at udrette noget stort rent arbejdsmæssigt, for andre er det at være noget for andre mennesker.

Den fase, der skal runde vores professionelle arbejdsliv af, kan nemt strække sig over en to-, fire- eller seksårig periode. Derfor vil det være helt naturligt, at du undervejs i processen revurderer og måske også ændrer dine livsmål.

Det kan være, at du allerede i dag er en af dem, der har gang i en masse aktiviteter sideløbende med dit arbejdsliv. Børnene er for længst flyttet hjemmefra, men der er kommet børnebørn til, som du måske vil bruge mere tid sammen med. Det kan også være, at du har kastet dig ud i frivilligt arbejde på et hospice eller et plejehjem, deltager i bestyrelsesarbejde i den lokale sportsklub, ofte tager på lange rejser eller jævnligt tyr til det kolde gys som vinterbader. Mulighederne er mange.  

Du kan også være, at jobbet stort set optager al din tid. Du ser derfor kun overgangen fra arbejdslivet til pensionen på behørig afstand. Den kan måske endda være lidt skræmmende, måske som at stirre ind i et stort, tomt hul. Men da du ikke har haft tid til at dyrke andre interesser end dit job, ved du endnu ikke, hvad overgangen kommer til at betyde.

Hvis denne beskrivelse passer på dig, skal du nu benytte lejligheden til at finde ud af, hvordan du stille og roligt får skabt en aktivitetsmængde, der på sigt kan tilgodese og erstatte de forskellige behov, du i dag får opfyldt på dit arbejde.

Til fordel for dig, dine nærmeste og din arbejdsgiver

Uanset om du tilhører den ene eller anden gruppe, hjælper et senkarriereforløb dig til at klarlægge, hvordan du i passende tempo og over en fornuftig periode kombinerer de to verdener; arbejdslivet og pensionisttilværelsen.

Gennem hele din arbejdstilværelse har det handlet om at finde den rette balance mellem ressourcer og de krav du skal opfylde. Den balance skal du fortsat sikre dig.

Da dine valg i mange tilfælde også vil få stor betydning for dem, der er er tættest på dig, skal du også overveje, hvordan du vil inddrage dine nærmeste, fx ægtefælle, børn eller børnebørn.

Og så skal overgangen helst ske glidende og på en måde, hvor både du og din arbejdsgiver bliver tilgodeset. Hvis du fx ønsker at ændre i arbejdstid og -mængde eller vil foreslå din arbejdsgiver, at du bruger dine kompetencer på en ny måde i virksomheden, skal det jo give mening for begge parter.

Det gælder kort og godt om at være på forkant, så du får skabt en konkret ideskitse til, hvordan du og din arbejdsgiver i årene, der kommer, får et stærkt, gensidigt bytteforhold.

Men tænk, hvad det vil betyde, hvis det er DIG, der tager førertrøjen på.

Vil du høre mere

Udfyld formularen, hvis du ønsker sparring eller har spørgsmål til emnet.
Så kontakter jeg dig.

Carsten Agerlin
Carsten Agerlin
Fagchef for coaching og transitioner i AS3 Transition
Artikel Linda Sanee
Medarbejderudvikling

Jeg besluttede tidligt i livet, at jeg ikke ville være offer

Gift ved første blik
Medarbejderudvikling

5 ting, vi kan lære af Gift ved første blik

Spil din leder god
Medarbejderudvikling

Spil din leder god og få den leder, du fortjener