Dit offentlige ansigt er nøje iscenesat. På kontoret, til møder og på sociale medier præsenterer du dig selv på måder, som matcher de sociale normer og forventninger, du lever under. Men hvad sker der, når kontoret er tomt, kunderne har forladt bygningen, ledelsen er gået hjem, og ingen kigger?
Carl Jung, en af psykologiens mest indflydelsesrige tænkere, introducerede begrebet skyggesider som en metafor for de ubevidste sider af os selv, som vi ofte undertrykker og skjuler - både for os selv og andre. Skyggesider er aspekter af vores personlighed, vi anser for uacceptable eller skamfulde.
Disse skyggesider kan være følelser, længsler eller handlinger, som ikke stemmer overens med vores bevidste selvbillede eller samfundets normer, og som vi derfor holder ude af vores bevidste sind. Men selvom de lever i skyggen, påvirker de stadig vores adfærd og relationer.
Skyggesider træder ofte frem i dagligdagen på subtile og ubevidste måder, fx når en kollega lader en nedladende bemærkning falde om en kollega for selv at stå bedre til næste lønforhandling. Eller når du maser dig foran i køen i Netto, når en ny kasse åbner, fordi du jo selvfølgelig har super travlt...
Skyggesider kan være en kilde til både fascination og forargelse. Som når vi gennem skjulte optagelser, slettede mailkorrespondancer, eller journalistiske dokumentarer får adgang backstage, hvor folks ‘sande’ ansigt træder tydeligt frem.
Senest har TV2s dokumentarserie 'Den sorte Svane' givet et indblik ind i den kriminelle underverden og løftet sløret for de forretningsmetoder, der tages i brug, når lyset er slukket og ingen kigger.
Læs med og bliv klogere på, hvad der kan få en på overfladen pæn og veluddannet advokat til at handle kynisk og samvittighedsløst. Og få et bud på, hvordan vi kan sikre os mod, at denne verdens Britta'er og Amira’er får frit spillerum i vores organisationer.
Du er enten frontstage, backstage eller off stage
Vores skyggesider kommer ofte frem i situationer, hvor vi ikke aktivt kan kontrollere vores fremtoning, eller ikke føler behov for at gøre det. Det kan fx være situationer med megen stress, forandring og multitasking, eller når vi enten kun er meget lidt bekymrede for vores sociale image – eller slet ikke.
Erving Goffman, en anden pioner inden for socialpsykologi, giver os i sin bog 'The Presentation of Self in Everyday Life' en ramme til at forstå, hvordan vi konstant er i gang med at iscenesætte vores liv. Goffman bruger teatermetaforer til at beskrive, hvordan vi præsenterer vores person forskelligt i forskellige situationer, afhængig af den rolle vi har eller spiller.
Det er sandsynligvis ikke blot en historisk tilfældighed, at ordet 'person' i sin oprindelige betydning betyder maske (græsk: Persona = Maske/rolle). Det er snarere en erkendelse af, at alle altid og overalt mere eller mindre bevidst spiller en rolle. Det er i disse roller, vi kender hinanden; det er i disse roller, vi kender os selv.
- Læs også: Autentisk ledelse: Hvorfor det er vigtigt at være dig selv, og hvad det vil sige i praksis
Inden vi går videre, må vi først lige forstå nogle centrale begreber.
Frontstage er de offentlige arenaer, hvor vi optræder for et publikum – kolleger, chefer, familie og venner. Her spiller vi roller, der passer til de sociale normer og forventninger, vi bevidst eller ubevidst er underlagt.
Backstage er derimod de rum (personalestuer, omklædningsrum, køkkenet), hvor vi ikke skal præstere i vores rolle, og derfor ikke behøver at opretholde samme grad af kontrol over vores image og adfærd - måske kun over for bestemte kollegaer eller ledere.
Passagepunktet er den barriere, der adskiller front- og backstage. I teaterverdenen er det scenetæppet, der er grænsefladen mellem publikum og backstage. I organisationer fungerer receptionen eller døren til personalestuen ofte som kritiske passagepunkter.
Off stage er de øjeblikke, hvor vi er helt alene og ingen ser os. Det kan være, når vi kommer ind ad døren i vores private hjem. Her oplever de fleste af os at være mere 'frie' fra andres forventninger til os, og den frihed gør, at vi ofte sænker paraderne og kan agere mere filterløse og bramfrie.
Stjerneadvokaten fra Den Sorte Svane
I dokumentarserien 'Den sorte Svane' fra TV2 optræder i en birolle en topadvokat, der arbejder på et anerkendt advokatkontor. Goffmans begreber kan her bruges til at analysere advokatens skyggesider.
Frontstage spiller advokaten rollen som en respekteret og pålidelig rådgiver, især inden for konkursrådgivning. Her optræder han med integritet og nøjagtighed i interaktioner med de fleste kolleger og klienter. Hans image og omdømme i branchen er en dygtig og pålidelig jurist.
Men bag kulisserne, når han arbejder alene eller med 'særlige' klienter, træder en anden side af advokaten frem. Her opstår en helt anden dynamik, hvor der diskuteres kreative måder at manipulere tal på for at opnå bedre resultater og muligvis snyde i skat.
Den store mangel på overensstemmelse mellem den professionelle frontstage og den mere amoralske backstage bliver tydelig for publikum, når vi ser advokaten, iført sit fine jakkesæt, selvsikkert rådgive kriminelle rockere om skatteunddragelse.
Goffmans begreb om backstage handler om den skjulte side af en persons præsentation af selv, hvor autenticiteten afsløres. I dette tilfælde bliver advokatens backstage en arena for moralsk tvivlsom adfærd, som står i skarp kontrast til den integritet, han udstråler på frontstage.
Mange mennesker, herunder advokaten, retfærdiggør deres backstage-adfærd over for sig selv ved hjælp af forskellige rationaliseringer. De fremhæver ofte deres ædle intentioner, eller benægter og efterrationalisere deres handlinger ved at sige, at det var en nødvendighed for virksomhedens bedste eller ved at henvise til, at "alle andre gør det".
Dette viser, hvordan individer forsøger at integrere deres problematiske backstage-adfærd med deres selvbillede.
I sidste ende tjener advokatens rolle som både frontstage-rådgiver og backstage-operatør som et eksempel på den komplekse natur af menneskelig adfærd og illustrerer, hvordan vi selviscenesætter os selv på tværs af forskellige situationer og kontekster.
Situationen bestemmer både rolle og regler
Vil man forstå, hvordan såkaldt ‘pæne’ og lovlydige mennesker, i bestemte situationer kan spille en decideret samvittighedsløs og usympatisk rolle, må man forstå det faktum, at når vi interagerer med andre mennesker, er det meget ofte et glansbillede vi møder, og ikke et udtryk for hele personen.
Hvilken rolle, vi spiller, og hvordan vi spiller den, er nemlig påvirket af tid og sted, hvor rollen finder sted, samt af det "publikum", der er til stede for at overvære den. Den bestemmes også af værdier, normer, overbevisninger og fælles kulturelle praksisser i den sociale gruppe, hvor vi spiller rollen.
Det er dog ikke kun situationen eller de sociale spilleregler, som definerer vores rolle. Vores personlige livserfaringer former også dem, vi er, fagligt såvel som privat, og den måde vi udfylder vores forskellige roller på.
Det er ingen hemmelighed, at der foregår diverse mere eller mindre lyssky aktiviteter bag kulisserne i mange organisationer, når kunderne har forladt bygningen. Men det egentlige problem opstår, når folk begynder at handle på måder, de ikke har autorisation til - eller som er decideret ulovlige.
Historien er fyldt med eksempler på personer som Stein Bagger og Britta Nielsen, der udnytter deres magt og indflydelse til personlig gevinst. Disse mennesker opretholder ofte en falsk facade, skjuler sandheden og bedrager andre. Det er denne diskrepans mellem deres opstillede image og deres virkelige handlinger, der får os til at blive så forundrede: ”jamen, hun ligner jo en helt almindelig person!?”.
Når vi stiller spørgsmålet om en person er autentisk eller falsk, handler det i virkeligheden om, hvorvidt de har fået autorisation til at optræde på den måde, de gør. Når vi opdager, at nogen er en bedrager og svindler, indser vi, at de ikke har ret til at spille den rolle, de har valgt, og at de ofte har autoriseret sig selv uden organisationens eller ledelsens viden.
Når vores skyggesider ikke blot involverer klager og frustrationer bag lukkede døre, men snarere omfatter alvorlige handlinger som bedrageri, tyveri, magtspil eller dobbeltliv, udgør det en risiko for både kolleger og virksomheden som helhed.
Så hvad kan vi gøre ved dem, der handler på uautoriseret grund og dermed bryder den samfundskontrakt, vi alle er så afhængige af?
Hvad Netflix kan lære os om skyggesider og tillid
Vi mennesker er grundlæggende uperfekte, og vores organisationer afspejler dette faktum. Der er eksempler på upålidelige og opportunistiske personer i de fleste brancher. Derfor findes der ikke en simpel løsning på problemet.
En logisk vej at gå vil selvfølgelig være at undgå at hyre disse og fokusere på de 97 % andre gode kandidater, der vil sætte organisationen før dem selv. Held og lykke. Det er lettere sagt end gjort at få skyggerne frem i lyset under en rekrutteringsproces, som foregår frontstage og i fuld spot light. Selv med grundige referencer.
En anden mulighed er at udforme politikker, regler, whistle-blower ordninger og andre kontrolinstanser, der skal afværge snyd og bedrag. God fornøjelse med det enorme ressourcetræk, det medfører, og den tillidskrise, det potentielt afføder.
Jeg vil i stedet anbefale en tredje vej, som er både ressourcebesparende og baseret på grundlæggende menneskelig psykologi. Svaret er ikke mere kontrol, men tværtimod mere tillid. Ikke blind tillid, men tillid.
Hos streamingtjenesten Netflix har de fx valgt at give ansvar tilbage til deres medarbejdere og belønne ærlighed. Her skal nærmeste leder ikke godkende faktura eller udlæg. Udgiftspolitikken i Netflix er på 5 ord: ”Handl i Netflix’ bedste interesse”.
Denne tillidsbaserede model frigiver ressourcer, der ellers skulle være brugt til kontrol og godkendelse af indkøb, udlæg mm, og måske vigtigst af alt: den lærer nye organisationsmedlemmer at tænke på organisationens bedste – og ikke hvorvidt de selv mener, de har ret til at flyve business class.
Naivt og selvmodsigende? Ikke hvis organisationskulturen er med dig.
Dyrk den psykologiske tryghed og evnen til at mentalisere
Evnen til at mentalisere – at evne at sætte sig i andres sted - er en vigtig egenskab, som organisationer kan tage ansvar for at udvikle hos deres medarbejdere. Denne egenskab er ofte mangelfuld hos mennesker, der kun handler efter egne interesser.
I en kultur, hvor åbenhed, psykologisk tryghed og integritet værdsættes, vil der være færre skjulte handlinger, fordi medarbejderne føler sig trygge ved at være dem selv. Omvendt vil skyggen have frit spil i en kultur, hvor ego, konkurrence og mistillid dominerer, og bedrageriske handlinger vil trives uden for de formelle mødefora (backstage og off stage).
Organisationskultur spiller med andre ord en central rolle i, hvordan og hvor meget vores skyggesider manifesterer sig. Vi kan ikke undgå, at kontoret hver dag tømmes, men vi kan sørge for, at det der står tilbage, når kontoret er tomt og ingen kigger, er en stor portion tillid og en organisatorisk ansvarlig stemme, et værdisæt, der er flyttet ind i medarbejdernes bevidsthed.
Det er alfa og omega, at vi går hjem med en følelse af ”I dag har været en god dag, fordi jeg har kunne være mig selv”, i stedet for følelsen af: ”nu skal jeg endelig hjem og være mig selv.”
