Det grænseløse arbejde har sneget sig ind i vores samfund. I hvert fald på nogle arbejdspladser. Vi arbejder næsten på alle tider af døgnet. Vi vil opnå anerkendelse og være den ideelle medarbejder. Men denne udvikling har også en skyggeside.
Jeg vedkender, at jeg er passioneret, når jeg er på arbejde. På den måde er jeg som mange andre. Jeg tilhører den gruppe af medarbejdere, der søger identitet, mening og anerkendelse på jobbet. Vi, der tillægger jobbet en enorm betydning, når vi selv skal definere ”det gode liv”.
Og min arbejdsgiver er glad, for han forudsætter, at mine interesser er lig med virksomhedens. Et perfekt match til gavn og glæde for alle, vil nogle sikkert mene.
Men medaljen har også en skyggeside – en risiko for at ”komme for langt ud”, som vi skal være opmærksomme på.
Den ideelle medarbejder
For år tilbage ansatte virksomhederne som regel folk ud fra deres faglige kvalifikationer; de skulle betjene en bestemt maskine eller foretage en beregning af et givent, fysisk problem.
Sådan er det ikke mere. I dag fokuserer de fleste stillingsannoncer på de personlige kompetencer. Virksomhederne efterspørger medarbejdere, der er ”omstillingsparate”, ”passionerede”, ”mentalt robuste” og ”udviklingsorienterede”.
Da du skrev under på din ansættelseskontrakt, var det ikke kun din tid og dine færdigheder, virksomheden købte.
Nej, som medarbejder i dagens samfund er du i langt højere grad end tidligere en samlet pakke, hvor du også sælger din personlighed, identitet samt sociale kompetencer til arbejdsgiveren.
Du skal med andre ord være klar til at investere dig selv. Når du er på job, forventes det, at du tager initiativ og ansvar, udviser engagement og er passioneret.
Forventningen til den ideelle medarbejder har ændret sig fra et fokus på dine faglige kompetencer til at omfatte hele din personlighed – fra det, du gør, til den, du er.
Og hvis din arbejdsgiver pludselig begynder at interessere sig for, hvad du laver uden for normal arbejdstid, skal du ikke blive overrasket. Flere virksomhederne kigger i dag i stigende grad på de ansattes liv uden for arbejdspladsen.
Der er endda tilfælde, hvor arbejdsgiveren er på vej ind i dit soveværelse med tiltag, der sikrer dig en god søvn – af omsorg, og selvfølgelig så du er produktiv på jobbet dagen efter.
Den faste struktur forsvinder
I disse år ser vi et arbejdsmarked, der ændrer sig i rekordfart. Digitalisering og automatisering skaber nye arbejdsfunktioner og sender andre i graven. Vores måde at organisere arbejdspladsen på er også under konstant forandring.
Tidligere var den formelle organisation med faste strukturer og klare rammer altdominerende, men i dag har flere og flere virksomheder en noget løsere struktur. Som medarbejder er du i højere grad overladt til at skulle lede dig selv.
Det giver en række fordele, men bestemt også ulemper. Du har nemlig selv ansvaret for at vurdere, beslutte og tilrettelægge din arbejdsdag inden for de rammer, din virksomhed stiller op.
På den ene side giver det dig mulighed for selv at udfylde og prioritere din arbejdsdag, hvilket de fleste sikkert oplever som positivt.
Men på den anden side er der en risiko for, at du kan opleve denne frihed som utryg eller decideret stressfremkaldende – specielt hvis de overordnede rammer ikke er klare, eller hvis den ledelse, du har, ikke er tydelig.
Udfordringen ved selvledelse
Hvis du skal lede dig selv, kan det kun fungere, hvis du er klar over, hvilke retning du skal gå i. Du skal hele tiden kunne orientere dig i forhold til virksomhedens værdier.
Du skal også kende den overordnede strategi, og på et mere jordnært plan skal du altid kunne forholde dig til de mål og rammer, der er fastsat i forhold til både din afdeling og dig selv.
Med selvledelse får du mulighed for at opleve et større ansvar. Tidligere var arbejdsmarkedet indrettet sådan, at du nærmest bare bevidstløst skulle adlyde regler og følge procedurer til punkt og prikke, men i dag har du større frihed til at træde i karakter som medarbejder.
Denne frihed sætter du sikkert – ligesom jeg selv og mange andre – stor pris på.
Omvendt ligger der en latent udfordring i denne frihed. For med de store forandringer i erhvervslivet følger også konstante krav om udvikling. Og som medarbejder skal du også hele tiden udvikle dig og præstere bedre, mere eller hurtigere.
- Læs også: Når du ér dit job
Når barren hele tiden flytter sig – eller måske er utydelig – ender det for mange med, at kravet om din personlige udvikling og dine evner til at omstille dig bliver grænseløs og uden endemål.
Hvor det tidligere var virksomhedens opgave at fastsætte mål og rammer for din udvikling, er det nu dit helt eget ansvar at udvikle dine kompetencer.
Ja, virksomheden har faktisk en forventning om, at du selv planlægger, hvordan du udvikler og udfordrer dig selv – igen proces uden grænser. Det kan opleves som at deltage i et løb uden en målgrænse.
Udfordrer det trivslen?
På mange arbejdspladser er kriterierne for, hvordan og hvornår jeg opnår anerkendelse på jobbet, blevet svagere eller måske rettere mere utydelige.
Og det giver nogle store udfordringer. For som medarbejder vil du naturligvis gerne vide, hvornår det, du gør, ikke bare er ”godt”, men også ”godt nok”.
Samtidig er indsatsen blevet højere, for det er jo ikke bare din faglighed, men dig selv, du sætter på spil.
Når du skal lede dig selv inden for en given ramme, hvornår har du så nået det niveau, hvor du gør dig fortjent til anerkendelse?
Hvis du ikke kan se eller fornemme, hvornår dit arbejde er godt nok, er det bestemt ikke utænkeligt, at du øger indsatsen. Vi søger jo anerkendelsen.
Måske begynder du at arbejde stort set døgnet rundt og fravælger dine private aftaler til fordel for at kunne være på jobbet? Jeg kan for mit eget vedkommende ikke sige mig fri for at have sagt nej tak til markante private begivenheder for i stedet at passe mit job.
Måske snører du løbeskoene hele tiden og deltager i maratonløb og andre former for ekstremsport samtidig med, at du naturligvis passer dit arbejde mere end full-time?
Hvor stor skal anerkendelsen være?
Er det nu så slemt, at du og jeg er engageret i vores arbejde? For nogen, ja. For andre, nej. Balancen er ofte hårfin.
Et lille eksempel. I mit arbejde oplever jeg selv i stigende grad at få mails fra mine samarbejdspartnere sent om aftenen – og hvordan ved jeg det? Fordi jeg selv både læser og besvarer mails på det tidspunkt!
Ok, der er jo i sig selv ikke noget galt i at ordne sin mailboks om aftenen, hvis det nu er det tidspunkt, der passer bedst.
Omvendt kan det også være et lille tegn på, at arbejdet er ved at brede sig ind i hele vores liv, og at vi mentalt aldrig rigtig får det sluppet.
Anerkendelse vil altid være et spørgsmål om mere eller mindre – det kan aldrig være et absolut mål, og derfor stopper jagten aldrig. Vi bliver aldrig ”mætte”.
Det er klart, at vores forhold til jobbet i dag har sine udfordringer i forhold til tidligere tider, men jo også sine fordele.
Når alt kommer til alt, er det vel få af os, der ønsker os tilbage til den tid, hvor du som medarbejder alene skulle parere ordre, og hvor begreber som medindflydelse og engagement var fuldstændig ukendte.
Under alle omstændigheder er det omsonst at forestille sig, at vores arbejdsforhold ”rulles tilbage” til tidligere tiders. I stedet må vi søge at finde løsninger, der kan hjælpe med at regulere eller styre udfordringerne – samtidig med at vi nyder de fordele, der jo også er.
- Læs også e-bogen: Kom godt igennem forandringer på din arbejdsplads
Det stiller store krav til den enkelte medarbejder. Men også til virksomheden og til lederen. For hvad er det for en arbejdskultur, vi vil have? Og hvordan udnytter vi fordelene samtidig med at vi får reduceret risikoen for at brænde ud?
Hvad tænker du? Kan du genkende noget herfra i din egen hverdag?
Artiklen er en del af Grethe Damsgaards masterafhandling i 'Etik og Værdier i Organisationer' fra 2016. Afhandlingen undersøgte jobbets betydning for mennesker i forhold til stress, trivsel og håndtering af forandringer.
