I dag fylder jobbet rigtig meget for rigtig mange. De bliver et med jobbet. Det giver store udfordringer for den enkelte, når en forandring rammer og truer den jobmæssige situation.
Mennesket har gennem tiden søgt efter meningen med tilværelsen. Tidligere fandt den enkelte ofte meningen med livet i fællesskabet med andre, fx gennem religion, hvor der var et højere formål og fælles værdier.
I dag er det anderledes. Flere og flere finder meningen med livet gennem jobbet. Arbejdspladsen er blevet det sted, hvor du skaber identitet og finder personlige udfordringer.
Når du går på arbejde, opnår du en følelse af at gøre en forskel. Du ved, du har betydning, og det, du udretter, er betydningsfuldt.
Dit arbejde er med andre ord det sted, hvor du oplever en følelse af mening og søger den anerkendelse, der styrker dit selvværd.
De unge, der i dag er på vej ud på arbejdsmarkedet, går efter et job, hvor de kan finde mening, identitet og anerkendelse.
Vi ser et arbejdsmarked, hvor flere og flere er sig selv nærmest - og hvis mulighederne for at udfolde sig ikke findes på den ene arbejdsplads, så søger man et andet sted hen.
Samfund af individualister
Vores samfund er med andre ord i dag i stigende grad præget af individualisme. Den enkelte sætter egne mål over fællesskabet. Alt er i princippet til debat, ALT, og vi beslutter hver især, hvad vi anser som vigtigt.
Når vi sælger vores arbejdskraft, køber vi os samtidig til personlig udvikling og mulighed for at realisere os selv som mennesker. Jobbet er blevet det sted, hvor vi finder plads til selvudvikling og får mulighed for vækst og udfoldelse.
Denne udvikling rejser flere spørgsmål: Hvis dit job er det eneste, der giver dit liv mening og som definerer dig som menneske, hvad sker der så den dag, du bliver opsagt? Eller den dag, hvor dit job ændres radikalt i kraft af en forandring?
Når en forandring truer
Hvis du er en af dem, hvor jobbet er fortællingen om dig selv, din identitet og retning i livet, vil en forandring ofte opleves som en trussel, der udfordrer dig på dit billede af dig selv og den, du er.
Din modstand mod en konkret forandring kan bunde i, at du oplever netop den forandring som noget, der truer dit selvbillede og oplevelse af mening.
Din modstand kan også være forbundet med, at forandringen, som du ser den, vil medføre, at du skal handle efter nogle helt andre værdier end dem, du står for.
Værdier, der tidligere var i overensstemmelse med dit verdensbillede, men som med forandringen kommer ud af balance – og dermed presser din livsfortælling.
I mit arbejde som rådgiver i AS3 Transition oplever jeg på tætteste hold, hvad en opsigelse gør ved et menneske. Det er slående – og til tider skræmmende – at se, hvordan en opsagt, uanset organisatorisk niveau, oplever at få sat spørgsmålstegn ved sin identitet.
Spørgsmålet ”hvem er jeg egentlig, når jeg ikke længere har det job, der var så meget mig?”, rejser sig igen og igen.
Forandringer har mange ansigter
For de fleste er en opsigelse den ultimative jobmæssige forandring. Den, der virkelig udfordrer din opfattelse af jobbets betydning. Men der er mange andre eksempler.
Jeg har fulgt en kvalitetsafdeling, der skulle ændre strategi. Ledelsen bestemte, at medarbejderne fremover ”kun skulle udføre deres kvalitetsarbejde til et niveau svarende til 80 % af det, de plejede”.
Det skabte store frustrationer blandt medarbejderne, som opfattede det som et angreb på deres selvfølelse, identitet og værdier - ja, alt, hvad de stod for.
På den anden side stod en forundret ledelse, der ikke forstod medarbejdernes reaktion. De 80 % var nemlig tænkt som en håndsrækning til afdelingen, der også havde fået beskåret deres ressourcer.
Selvom medarbejderne godt kunne forstå de forretningsmæssige overvejelser, der lå bag, så indebar forandringen også, at de i deres egne øjne måtte ændre på deres egen selvopfattelse – og dén rejse var de slet ikke med på.
En svær proces
Kvalitetsafdelingens reaktioner er i mine øjne et eksempel på, hvordan en forandring, trods de bedste intentioner, kan opleves negativt og rammer de berørte personer på et dybere plan.
Når modstand imod en forandring på den måde får sammenhæng med vores syn på jobbet, så bliver det at gennemføre og lede en forandring på virksomhedsniveau en væsentlig mere kompleks og udfordrende opgave end hidtil antaget.
Læs også: Arbejdsmiljøchef: "Der er brug for forandringsparate medarbejdere"
Det kan måske også være en del af forklaringen på, at så mange forandringsprojekter mislykkes.
Har vi som ledere og som HR et tilstrækkeligt blik for, hvad der egentlig er på spil for den enkelte medarbejder, når en forandring står for døren? Og hvordan kan vi øge blikket for netop det perspektiv?
Artiklen er en del af Grethe Damsgaards masterafhandling i 'Etik og Værdier i Organisationer' fra 2016. Afhandlingen undersøgte jobbets betydning for mennesker i forhold til stress, trivsel og håndtering af forandringer.
