Over middagsbordet, i træningscentret med veninden og muligvis også i medierne. En opsigelse bliver diskuteret utallige steder, og den bliver vendt med mange forskellige mennesker.
Og spørgsmålet er på alles læber – hvordan blev opsigelsen grebet an, hvad skete der?
Gode opsigelser viser virksomhedens værdier
En afviklingspolitik skal sikre, at opsigelser sker ordentligt. Måden, hvorpå opsigelser forløber, fortæller meget om en virksomheds værdier og menneskesyn.
- Læs også: Lederens 7 trin til en værdig opsigelse
Når der bliver taget afsked med medarbejdere på en værdig måde, vil det i de fleste tilfælde udløse en positiv respons. Både blandt de blivende medarbejdere, men også i medierne og blandt virksomhedens samarbejdspartnere vil den gode opsigelse blive både husket, og muligvis også omtalt.
Opsigelser: store følger for medarbejderne
En manglende afviklingspolitik kan derimod skabe negative og uønskede konsekvenser for de fleste i en virksomhed.
Efter et uhensigtsmæssigt opsigelsesforløb står de blivende medarbejdere tilbage med en stor usikkerhed om deres egen situation. Er det mig næste gang? Hvordan passer jeg ind i virksomheden fremover?
Men det er også svært, hvordan man skal forholde sig til de opsagte kollegaer – hvad siger jeg, og hvad gør jeg?
De opsagte medarbejdere risikerer at blive hængende i fortiden, hvis opsigelsen ikke foregår på en ordentlig måde. Transitionen bliver svær, og de tidligere medarbejdere får sværere ved at komme videre efter opsigelserne.
Veltilrettelagte opsigelser giver bedre omdømme
Uhensigtsmæssige opsigelser kan have stor betydning for en leder, som let kan miste sin troværdighed og autoritet overfor de blivende medarbejdere.
Også virksomhedens troværdighed kan lide under en manglende afviklingspolitik. Og omdømmet kan lide et knæk, hvis de uhensigtsmæssige opsigelser ender i mediernes søgelys, fremfor de gode opsigelser.
Selvom størstedelen af virksomheder ønsker at beholde deres gode omdømme, er den primære grund til at tilbyde outplacement-forløb et ønske om at hjælpe opsagte ledere og medarbejdere godt videre.
På forkant med situationen
For at undgå dårlig omtale og et negativt ladet arbejdsmiljø er det en god idé for en virksomhed at have en afviklingspolitik.
Samtidig er det en del af en moderne måde at anskue HR på – opsagte medarbejdere skal fra virksomheden på samme gode måde, som nye medarbejdere bliver budt velkommen, og det kræver en politik for den gode opsigelse.
Ved at implementere sådan en politik i virksomhedens HR-politik er virksomheden forberedt på situationen. På den måde kan konflikter og negative konsekvenser ved opsigelser minimeres.
En drejebog kan sikre værdige opsigelser
At have en drejebog for det gode opsigelsesforløb kan være et godt redskab for en virksomhed. Den fastlægger procedurer for forløbet og hjælper virksomheden med at bevare overblikket.
På den måde kan virksomheden sikre sine medarbejdere en værdig og god opsigelse – og samtidig sikre troværdigheden og det gode omdømme.
- Hent vores gratis e-bog: En værdig opsigelse - den komplette guide til HR og ledere