Professionel coaching giver skræddersyede resultater

Gennem coaching kan man åbne op for at se flere løsninger på den samme udfordring - uanset om den er erhvervsmæssig eller privat.

Når man søger coach er det dog vigtigt, at man både stiller krav til vedkommendes erfaring og uddannelse, men også til sit eget engagement i processen.

• Læs også: Hvad er coaching?

Coaching er i dag rygende populært og både tilgængeligt og acceptabelt i langt flere samfunds- og organisationslag end for bare få år tilbage.

Det bliver eksempelvis benyttet i både erhvervsmæssige og private sammenhænge, til faglig eller personlig udvikling eller til at forebygge eller behandle stress - og stadigt flere ledere, virksomheder og privatpersoner har fået øjnene op for, hvad coaching kan gøre af forskel.

Det bekræfter en lederundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for AS3 Transition, hvor 68 procent af de adspurgte ledere svarede, at coaching var deres foretrukne udviklingsværktøj.

Coachings helt store force er da også evnen til at tilpasse sig den enkelte persons situation og virksomhedens særlige vilkår.

Coaching kan forankre ny læring, udvide eksisterende kompetencer og optimere individuel performance, hvilket gør det til et redskab, der kan skabe langsigtede resultater – også i tider med forandring.

Coaching er ikke en hvad-synes-du-selv-samtale

Hvis popularitetsbølgen har medført, at du sidder med en opfattelse af, at coaching er en ’hvad-synes-du-selv-samtale’ udført af en person, der selv har været igennem en krise i sit liv, er der til gengæld kraftigt behov for, at du revurderer dit synspunkt.

For coaching er en professionel metode, der er baseret på kompetencer udledt af evidensbaseret forskning, og som kræver omfattende certificeret uddannelse og erfaring for at mestre til fulde. 

På grund af coachingens popularitet bliver der i dag uddannet flere coaches end tidligere. Mange flere. Der er dog stor forskel på niveauet af faglighed og kompetencer, for ’coach’ er ikke en beskyttet titel.

Når man vælger coach er det derfor vigtigt, at man spørger ind til coachens erfaring, uddannelse og retning.

• Læs også: Bliv professionel coach

Når man udfordrer sin coach på vedkommendes metode og tjekker, at vedkommende har en certificering, der er akkrediteret af en anerkendt organisation, sikrer man sig, at den coach man får, er underlagt krav om regelmæssig anvendelse, løbende efteruddannelse og supervision.

Man sikrer sig også, at vedkommendes tilgang til coaching ikke er baseret coachens egen subjektive erfaring og mening, men på forskning. På den måde undgår man netop ’hvad-synes-du-selv-samtalen’.

• Læs også: Hvornår skal du vælge coaching?

I erhvervsmæssige sammenhænge er det dog vigtigt at holde sig for øje, at valget af coach også er en forretningsmæssig beslutning. Den personlige kemi mellem coach og fokusperson er selvfølgelig væsentlig, men er ikke den eneste faktor, man skal overveje.

Derfor skal man ikke vælge coach ud fra andres subjektive anmeldelser, men vælge en coach ud fra samme kriterier, som man ville vælge en hvilken som helst anden leverandør ud fra.

Det handler om pris, kompetencer og resultater. Det er et forretningskritisk valg.

Coaching kræver, at man investerer sig selv

Et grundlæggende udgangspunkt for coaching er, at vi som mennesker kan meget mere, end vi tror. Vi har et iboende potentiale, som kan udfolde sig og blive stærkere. Det kræver dog, at dette potentiale får de rette vækstbetingelser.

Derfor er det vigtigt, at man stiller krav til sig selv, både inden valget af coach og under samtalerne, for man kan kun udvikle sig gennem coaching, hvis man er klar til at se sig selv med nye øjne.

Coaching er ikke et quick fix, der kan løse ethvert problem for ethvert menneske i enhver situation. Coaching giver ikke universelle svar, men skræddersyede løsninger, hvilket kræver, at man investerer sig selv i forløbet.

Coaching som redskab er derfor ikke velegnet til personer, der ikke nærer et ægte ønske om at udvikle sig. Coaching fungerer kun, hvis dialogen med coachen er baseret på, at man har en oprigtig villighed til at flytte sig ud af sin nuværende position og frem mod sit mål.

I coaching tager man nemlig selv ansvaret for sin udvikling og arbejder for at nå sine mål.

• Læs også: Coaching er lederes foretrukne værktøj til udvikling

Det kræver mental parathed og en åbenhed i forhold til at udfordre sig selv. Hvis man skal skabe en reel forandring for sig selv, skal man være åben for at ændre sig. Et coachingforløb har ingen effekt, hvis ikke man er parat til selv at gå hele vejen.

I coachingsamtalen vil coachen åbne en dialog med gode, men potentielt vanskelige spørgsmål, som gradvist kan skabe et overblik over de løsninger, der er på den problemstilling, man fokuserer på.

Går man ind i forløbet med åbenhed, nysgerrighed og lyst til at udforske sig selv og sine muligheder, vil man kunne drage fordel af coaching som et målrettet og skræddersyet udviklingsredskab.

Hvad er en god coach?

En god coach skal først og fremmest kende sine egne styrker og svagheder og henvise videre, hvis vedkommende ikke kan hjælpe fokuspersonen med problemstillingen, eller hvis der er behov for andre former for hjælp, eksempelvis et tera­peutisk forløb.

Den professionelle coach er også i stand til at skabe gode relationer til alle typer af mennesker. Det er vedkom­mende uddannet til.

Coachen skal se sig selv som et redskab, man kan anvende i samtalen. Den gode coach er en samarbejdspartner, man kan styrke sin udvikling igennem, så man selv finder en måde at klare en konkret udfordring på – og de udfordringer, der kommer i fremtiden.

I den coachingproces når man ind til motivationen, kompe­tencerne og drivkraften, der kan hjælpe personen i mål.

• Læs også: Coaching er ikke et quick fix

En dygtig coach er også bevidst om, hvem han eller hun selv er og undgår at lade samtalen styre af egne følelser og erfaringer eller på an­den vis fylder uhensigtsmæssigt.

Coachen gør brug af input fra fokuspersonen og sin egen ind­sigt, når der stilles relevante og perspektivudvidende spørgs­mål.

Den gode og professionelle coach er altså ikke præstationsorienteret på sin fokuspersons vegne, for processen og målene tilhører kun fokuspersonen.

Det er coachens ansvar, at de sammen arbejder hen mod det mål, fokuspersonen har fastsat, så coachen kan ikke have personlige mål indblandet i den proces.