<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

Symptomer på stress

Stress og trivsel | Læs på 8 min

Symptomer på stress: Sådan spotter du tegn på stress

Thomas Lange

Hver eneste dag har op mod en halv million danskere symptomer på stress i et alvorligt omfang - ofte med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. For at undgå langvarige stressforløb skal du kende symptomerne. Men gør du det? Hvis ikke, så læs med her og få de gode råd.

sådan spotter du symptomer på stress2.png

Klik på billedet, for at se det i en større version

Stress forekommer på rigtig mange danske arbejdspladser og er en stadigt større sundheds- og samfundsmæssig udfordring herhjemme.

For at undgå længerevarende sygdomsforløb i din organisation er det helt afgørende, at du kender til stresssymptomerne - og det gælder uanset, om du er leder eller medarbejder.

Det er især vigtigt at kende til, hvordan du spotter det enkelte menneskes reaktioner på forskellige stressfaktorer - helt enkelt for at kunne forebygge langvarige stressforløb. 

Stresssymptomer kan udmønte sig på tre områder: det fysiologiske, det psykologiske og det adfærdsmæssige.

Her gennemgår jeg, hvad nogle af de hyppigste reaktioner på langvarig stress kan være.

De fysiske symptomer på langvarig stress:

  • Hjertebanken – Hjertebanken er et af de stresssymptomer, som kommer i selve stresssituationen. Når du oplever en stressfaktor, vil hjertet som oftest reagere, som om du netop havde løbet en sprint ved at hjertet slår meget hurtigt – også selvom du sidder helt stille på kontorstolen.
  • Indre uro – Under langvarig stress kan en indre uro sætte sig i kroppen. Den kan give en konstant følelse af, at noget ikke er, som det skal være. Uroen kan få dig til at stille spørgsmålstegn ved dig selv og skabe en usikkerhed i forhold til alt, du gør.
  • Svedeture – Det kan virke som en af de mere harmløse reaktioner på stress, men hvis du får svedeture, når kollegaerne klager over kulden, kan det være en påmindelse om, at noget ikke er, som det skal være.
  • Hovedpine – Hovedpine findes i mange udformninger. Den kan være alt fra en mindre gene i kortere tid til en alvorlig sundhedstilstand, der medfører akut afbrydelse af dit arbejde - og det kan påvirke hele din hverdag. 

Bo Netterstrøm, dr. med., speciallæge i samfunds- og arbejdsmedicin, beskriver stress som en folkesygdom i en dybdegående artikel:

"Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har genererende stresssymptomer og har derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdom og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom."

Få yderligere information her.

Download stress guide - gratis e-bog

De psykologiske symptomer på langvarig stress:

  • Manglende lyst – Du kan mærke at de hobbyer og aktiviteter, der før bragte dig glæde og optog din (fri)tid, virker nu pludselig helt uinteressante.
  • Træthed – Det er ikke kun om morgenen, dynen føles ekstra tung. Træthed som følge af langvarig stress kan være en følelse, som følger dig hele dagen. Du kan også opleve det præcis modsatte, nemlig at du har svært ved at falde i søvn.
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær – Det er ikke blot arbejdet, der pludselig føles langt mere mentalt krævende. Også simple samtaler med venner og familie kan opleves som en stor udfordring.
  • Humørsvingninger – Under langvarig stress kan det opleves, at dit humør ændrer sig markant. Det kan være nedsat humoristisk sans, men også en øget irritabilitet og stigende aggressivitet.

Symptomer på stress

Læs også: Guide til den forebyggende stresspolitik

De adfærdsmæssige symptomer på langvarig stress:
  • Søvnproblemer – Ofte har langvarigt stressramte dårlig og urolig søvn. De vågner simpelthen mange gange i løbet af natten. Den lange periode med søvnunderskud kan påvirke mange andre dele af dit liv negativt.
  • Nedsat præstationsevne – Efter at have præsteret højt i lang tid, er du simpelthen ude af stand til at forsætte på det niveau. Derfor falder din præstationsevne markant ved stress.
  • Ubeslutsomhed – Det kan føles som om, du pludselig står over for langt flere valg, end du plejer. Alt, fra livsvigtige beslutninger til hvad du skal have med hjem fra køledisken, kan virke som uoverskuelige dilemmaer.
  • Øget brug af stimulanser – Når du gennem langvarig stress berøves din lyst, så kan du forsøge at erstatte den med andre stimuli, fx kaffe eller alkohol. 

    Selv om du godt ved, at lykken ikke findes på bunden af hverken en flaske spiritus eller en kande kaffe, så kan både alkohol, cigaretter og kaffe, og meget andet, virke som en hurtig løsning i en presset situation. Det er det bare ikke.

Langvarig stress symptomer 

Kendskab til egne tegn på stress

Mennesker er forskellige, og det er vores tegn på stress også. Derfor er det nødvendigt, at du lærer dit eget og dine kollegers reaktionsmønstre at kende.

Hvis du ved, hvordan du reagerer, når du oplever begyndende stress, kan du i højere grad forebygge langvarig stress og de fysiske, psykiske og mentale farer det medfører. Det kan hjælpe, at tale om tegn på stress med dine kollegaer, så ved I hvad der er på færde, når nogen rammes af stress i længere tid.

Videncenter for Arbejdsmiljø beskriver "den sunde rektion" på stress, som vi skal huske at adskille fra de langvarige tegn:

"Fornemmelsen af kroppens alarmberedskab kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal. Får vi løst udfordringen, der stresser os, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Det er nødvendigt for os at kunne reagere hurtigt i pressede situationer, og stressreaktionen er derfor sund."

Men husk, at være stressramt er en alvorlig sag - tag hånd om den så tidligt som muligt. Lad ikke den sunde reaktion blive erstattet af langvarige stresssymptomer. 

De tre typer af stressforløb

Ofte taler man om tre typer af stressforløb - dem kan du hører mere om her i videoen. 

1. Det pludselige forløb

Det_pludselige

”Det kom som et lyn fra en klar himmel”.

Nogle stressramte oplever, at de simpelthen ikke havde set stressen komme. Ofte vil deres omgivelser også være overraskede over, at lige præcis denne medarbejder skulle blive ramt af stress. Grafen til højre illustrerer, hvordan det pludselige forløb opleves fra medarbejderens perspektiv.

Disponerende faktorer:

Det pludselige stressforløb kan skyldes, at stress er uforeneligt med medarbejderens selvforståelse. Personlige fortællinger såsom ”jeg har jo altid været sådan en, der kan klare alt selv” kan f.eks. forårsage dette. Derudover er der naturligvis også forhold på arbejdspladsen, der spiller ind. Hvordan forstås stress i organisationen? Er det legitimt at blive ramt af stress? Hvordan tales der om de medarbejdere, der rammes af stress? Hvis det i kulturen forstås som et tegn på svaghed, vil det være disponerende for udvikling af stress.

Forstærkende:

Ofte kan pludselige stressforløb forstærkes af en manglende erkendelse hos medarbejderen – man er simpelthen ikke bevidst om problemets alvor. Dette medvirker til benægtelse og fortrængning af symptomer, som der derfor ikke handles på. Medarbejderen taler ikke med nogen om det.

Udtryk:

Det pludselige stressforløb vil ofte komme til udtryk som et decideret fysisk og/eller psykisk sammenbrud. Det er simpelthen kroppens måde at sige ”nu kan jeg ikke mere – deal with it!”

2. Det snigende stressforløb

Det_snigende

”Jeg skal bare lige igennem den her uge”

Nogle medarbejdere kan opleve stressen komme snigende. Fordi den kommer snigende lidt ad gangen, bemærker man sjældent, hvor galt det egentligt står til, før det eskalerer så meget, at det kan være svært at bryde ud af.

Disponerende faktorer:

Det snigende forløb kan forårsages af flere ting. Heriblandt en (for) stærk performancekultur. Derudover kan det som forskerne kalder ”sammenfoldning” også være en afgørende faktor. Dette dækker over at arbejde og identitet bliver mere og mere overlappende. Hvis man fejler i sit arbejde har man altså fejlet som menneske. Det er en farlig implicit antagelse blandt vidensarbejdere. Manglende tillid til kolleger og leder kan også medvirke til, at man ikke tør vise sin sårbarhed og er gift, hvis det kombineres med en udtalt og individbaseret performancekultur.

Forstærkende faktorer:

Tanker som ”de andre kan jo godt nå deres ting, måske er det bare mig, der er noget galt med” og ”jeg må give den lidt mere gas, så de ikke tror, jeg ikke kan klare mine opgaver” er typiske tankefælder at ryge i ved et snigende stressforløb. De er ren benzin på stressbålet, da men derved internaliserer stressen – altså tilskriver sig selv årsagen/skylden uden blik for arbejdsmiljøets og samfundets betydning.

Udtryk:

Det snigende stressforløb vil typisk vise sig gennem dalende overskud i opgaveløsningen og i relationerne til kolleger, kunder og dig. Humøret vil ligeledes være nedadgående over længere tid, og medarbejderen vil trække sig mere og mere fra sociale situationer. Flere fejl, glemte aftaler samt klatsygefravær kan også vise sig ved det snigende stressforløb.

3. Det optrappede stressforløb

Det_optrappende

”Hvorfor er der ingen der lytter til mig?”

Disponerende faktorer:

Ved det optrappede stressforløb er medarbejderen klar over problemets karakter og situationens alvor. Modsat de to andre forløb er der altså en anden bevidsthed angående risikoen for stress. Medarbejderen vil typisk kunne påpege præcis, hvad han/hun oplever, der forårsager stressen (f.eks. en bestemt konflikt, et håbløst IT-system, urealistiske KPI’er osv.). Den manglende handling og påtagelse af ansvar fra ledelsen medvirker ofte til denne type stressforløb.

Forstærkende faktorer:

Medarbejderen vil typisk komme til dig en eller måske flere gange for at gøre opmærksom på problemet. Måske endda komme med forslag til løsninger. Den manglende effekt af medarbejderens handling vil naturligt medføre en oplevelse af afmagt og uundgåeligt påvirke tilliden til dig som leder helt generelt. I og med årsagen ikke bliver håndteret, vil problemet muligvis forværres (hvis det f.eks. er en samarbejdskonflikt) og dermed forstærke sandsynligheden for, at stressen rammer.  

Udtryk:

Det optrappede stressforløb vil typisk resultere i vrede, frustration og utålmodighed generelt. Nogle mennesker kan også reagere modsat og glide over i at opgive og risikere at blive apatiske grundet ”tillært hjælpeløshed” – de har lært, at de alligevel ikke har nogen indflydelse på problemet.

Mulige følge-sygdomme

Andre sygdomme og tilstande, forårsaget af stress, kan ifølge Sundhedsstyrelsen inkludere hjerte-kar-sygdomme, depressioner, forværring af eksisterende sygdomme (eksempelvis allergiske lidelser og diabetes), infektionssygdomme, søvnforstyrrelser, post-traumatisk stress-syndrom, misbrug og ulykker. Læs mere på Sundhedsstyrelsen for uddybende information.

Thomas Lange

Thomas Lange

Uddannet psykolog. Har arbejdet som frivillig rådgiver i en række NGO’er samt som bestyrelsesformand i Psykologisk Korttidsrådgivning Vesterbro. Tidligere holdunderviser i tre fag på Københavns Universitet: Arbejds- og Organisationspsykologi, Udviklingspsykologi og Kognitionspsykologi samt praktikant hos Implement Consulting Group. Er i dag Trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition med fokus på at hjælpe danske virksomheder med at skabe ledelse, der understøtter høj trivsel og forebygger stress. Arbejder sideløbende for Roskilde Festival i teamet bag organisationens interne ledelsesudvikling, Roskilde Leadership Lab.

Forrige indlæg

Bliver fremtidens ansatte en flok dynamiske løsarbejdere?

Næste indlæg

Outplacement er for alle typer af ansatte

Kommenter indlægget