Prisen for stress er høj - menneskeligt som økonomisk. 430.000 mennesker har symptomer på stress dagligt, og 35.000 daglige sygemeldinger kan direkte relateres til et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Stress koster det danske samfund mange milliarder kroner om året i form af sygefravær og udgifter til sundhedsvæsnet.
Det er vigtigt at slå fast, at stress ikke er nogen sygdom, men en helt naturlig og fornuftig reaktion, der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve.
- Læs også: Hvad er stress?
Vedvarende langvarig stress kan dog være en risikofaktor for at udvikle helbredstruende problemer - herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme, forværring af allerede eksisterende sygdomme samt adfærdsændringer. Det er dog svært at svare entydigt på, hvad prisen på stress og andre psykisk betingede sygdomme reelt er, og det er der mindst 3 årsager til:
1. Stress er uklart defineret
For det første er stress ikke nogen selvstændig diagnose, men er i stedet uklart defineret. Alene Stressforeningen inddeler stress i 3 overordnede definitions-kategorier:
- Som en tilstand i den enkelte, eksempelvis uvished, anspændthed, irritabilitet, ængstelse eller ophidselse
- Som forhold i omgivelserne, eksempelvis høje krav, trusler, tab eller fare
- Som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk er der tale om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets.
De mange forskellige definitioner kan gøre det svært at stille en endegyldig diagnose. Og stressede mennesker kan derfor blive enten forkert eller forsimplet diagnosticeret.
2. Mange har ubehandlede symptomer på stress
For det andet går en stor gruppe medarbejdere rundt med symptomer – eller en ubehandlet stresssygdom – uden at gå til læge - og indgår dermed ikke i officielle stress statistikker eller opgørelser.
Især mænd er dårlige til at vedkende sig, at de er stressede – og derfor til at besøge lægen og gøre noget ved problemet.
- Læs også: Sådan ser du symptomer på stress
3. Stress påvirker ens produktivitet tidligt
For det tredje viser undersøgelser, at stress påvirker produktiviteten i form af koncentrationsbesvær, faldende motivation, lav energi, dårlig hukommelse og nedsat effektivitet. Allerede længe før sygemeldingen.
Stress og sygenærvær
Den tredje årsag dækker over sygenærværet, det såkaldte presenteisme, der betegner de medarbejdere, som går på arbejde med stress og mentale helbredsproblemer – og oplever symptomer, der reducerer deres arbejdsevne.
Ifølge NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, koster sygenærværet faktisk virksomhederne endnu flere penge end fraværet – i tabt eller mangelfuld produktion.
NFA peger på, at stress rammer vidensarbejdere ekstra hårdt, fordi symptomer som koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse indvirker på lige præcis de egenskaber, vidensarbejderne har brug for.
Beregninger viser derfor, at presenteismen udgør den største udgift for de danske virksomheder og reducerer produktiviteten med helt op til 25 %. Dog er det vanskeligt at sætte et præcist tal på, hvad det svarer til i kroner og ører.
Forebyggelse er bedste behandling
Den bedste måde at bearbejde stressproblemer på er ved at forebygge. Selv om mange danske virksomheder arbejder hårdt på at undgå stress, så har kun halvdelen af dem en decideret forebyggelsespolitik.
Og det er på trods af, at 94 % af medarbejdere med stress oplever, at deres stress er arbejdsrelateret – og ikke bunder i privatlivet.
Årsagen til de få forebyggelsespolitikker kan dels være, at det kan være grænseoverskridende som leder at spørge ind til sine medarbejderes privatliv, men når kilden til de fleste stresstilfælde er arbejdet, bør det være muligt at bevæge sig ind på områet.
Dels kan stress være vanskeligt at spotte. Både fordi det kan være svært at have fagligt og personligt fokus på alle sine medarbejdere, og fordi der eksisterer forskellige definitioner af stress, kan behandlingen blive svær.
Læs også: Sådan forebygger du stress som leder
Det kan blive dyrt ikke at forebygge stress
Alligevel er forebyggelse og en håndfast stresspolitik helt nødvendig. Det er nemlig for dyrt for virksomheden at lade være.
Når en medarbejder oplever sygenærvær, falder produktiviteten, og når samme medarbejder er helt sygemeldt, så opstår der et hul i organisationen, som andre skal fylde.
Det kan skabe en dominoeffekt, hvor byrden vokser for kollegaerne, som derfor også risikerer at udvikle symptomer.
I tillæg dertil stiger risikoen eksponentielt for, at den sygemeldte ikke vender tilbage til jobbet igen, jo længere tid vedkommende er væk.
Efter 3 måneder er der cirka 70 % chance for, at den stresssyge kommer tilbage på jobmarkedet. Efter et år er tallet på 26 %, og efter 3 år lyder samme tal på kun 4 %.
Forebyggelse er derfor den bedste behandling – hvis stressfravær, -nærvær og -omkostninger skal ned.
- Læs også: Trivsel kræver tydelig strategi
