De fleste af os siger fra tid til anden, at vi er stressede. Naboen siger det samme. Og kollegaen. Men hvad er stress egentlig? Er det en sygdom? Er det en lidelse? Rammer stress os fysisk, psykisk eller adfærdsmæssigt – eller på alle 3 måder?
Det er vigtigt at slå fast, at stress ikke er en sygdom, men en naturlig tilstand for os som mennesker. Vi befinder os faktisk altid i en eller anden form for stresstilstand; både når vi er vågne, og når vi sover.
Når vi så bliver egentligt stressede, er det fordi, at niveauet af denne tilstand øges markant - og det er en situation, der kan ramme os alle.
Hvad er stress – en definition
I AS3 definerer vi stress sådan:
”Stress er en fysiologisk ændring i kroppen forårsaget af påvirkning af psykisk, fysisk, kemisk eller biologisk art. Denne stresstilstand er karakteriseret ved aktivering af det sympatiske nervesystem, immunsystemet, energimobilisering og mental aktivering. Graden af stress afhænger bland andet af, i hvor høj grad påvirkningen opleves som en belastning for den enkelte”. (Ladegaard, Rasmussen, Netterstrøm, 2014; s. 11).
Der findes andre definitioner af stress, men vi bruger denne som en ramme at arbejde ud fra, og vi betragter grundlæggende stress som et udtryk for kroppens hormonelle og psykologiske tilstand.
Stress har sikret menneskets overlevelse
Rent biologisk har vores krop en evne til at håndtere pres ved at opbygge ekstra hormoner. Det kan den fint gøre i kortere perioder, men tilstanden kan blive skadelig, hvis perioden er længere end cirka 14 dage.
Denne evne til at håndtere kortvarig stress er faktisk en væsentlig årsag til, at vi overhovedet har overlevet som mennesker gennem tiderne.
For helt tilbage fra tidernes morgen – hvornår det så end er – har vi som art i perioder været udsat for ekstraordinært stort pres og været påvirket ydre omstændigheder – som farlige dyr, ekstremt vejrskifte eller mangel på mad.
I dag oplever vi sjældent farlige dyr på arbejdspladsen, og kantinerne rundt omkring bugner, men vi skal stadig reagere på ydre påvirkninger, som kræver vores opmærksomhed her og nu. Det har grundlæggende ikke ændret sig.
Det kan eksempelvis være, når der havner en ny, uventet eller kompleks opgave på vores skrivebord, som måske skal afleveres næste dag.
Det kan dog også være forestillingen om nogle mere eller mindre klare forventninger på længere sigt, der sætter gang i reaktionen.
Man kan altså sige, at den kortvarige stress er en tilstand, som betyder, at vi kan reagere og handle hensigtsmæssigt og fornuftigt i svære situationer.
Den længerevarende stress er til gengæld en trussel mod vores helbred og sundhed.
- Læs også: ’Hvornår er stress skadeligt’ fra Videnscenter for Arbejdsmiljø.
Stress kan øge vores ressourcer
I enhver situation afvejer vi - mere eller mindre bevidst - de ressourcer, vi oplever, vi råder over, med de krav, vi oplever, vi bliver stillet.
Hvis vores oplevelse er, at kravene er større end vores ressourcerne, vil vores stressniveauet i kroppen stige.
Denne kortvarige stresstilstand øger på kort sigt vores ressourcer og tillader os at præstere på et højt niveau. Dermed kan vi lettere overkomme de krav, vi møder.
Kortvarigt er tilstanden altså naturlig og hjælper os med at yde vores bedste for en stund.
Problemet opstår imidlertid, hvis vi over en længere periode er udsat for denne konstante afvejning, og hvis vi oplever, at vores ressourcer ikke matcher kravene.
Så er vi i risiko for at udvikle langvarig stress.
Langvarig stress er farligt
Når vi bliver oplever et højt pres, udløser kroppen en række hormoner.
Heriblandt kamp-hormonerne adrenalin, som giver os ekstra energi, og også kortisol, som i for store mængder kan medføre, at vi bliver udmattede, trætte eller passive.
Hvis vi i en for lang periode er udsat for denne hormonudladning, reagerer vi både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt, og vores præstation falder drastisk. I værste fald kan det ende med en langtidssygemelding.
Den langvarige stresstilstand opstår, når de oplevede ydre påvirkninger, som vi reagerer på, bliver ved med at udfordre os - og dermed forhindrer os i at hvile og finde vores balance igen.
Det sker, når vi har for mange opgaver foran os – uanset om vi selv har valgt dem eller ej, og det gælder både på arbejdet og privat.
Det sker også, når vi ikke får et pusterum, men blot kaster os direkte ind i den næste opgave.
- Læs også: 7 gode råd til at skabe trivsel
Er du som leder i tvivl om, hvorvidt din medarbejder er ramt af stress eller ej? Så er det altid bedre at gribe ind i god tid, og ofte er ekstern stresscoaching den mest effektive metode til at få din medarbejder tilbage i god trivsel.
Gode præstationer kræver tid til hvile
Vi reagerer alle forskelligt på denne proces. For nogen kan det tage måneder at nå dette niveau, for andre få uger.
Vær derfor opmærksom på, hvornår du præsterer bedst, og hvornår du har præsteret højt for længe.
Det er også vigtigt, at du bliver opmærksom på, hvad du kan gøre ved stress – eller bliver opmærksom på symptomer på stress.
Et vedvarende højt præstationsniveau kræver i hvert fald, at vi giver os selv tid til at hvile og komme i balance igen.
- Læs også: Sådan forebygger du stress som leder
Hvad er årsagerne til stress?
Det vigtigste er jo, at finde frem til, hvorfor stress overhovedet opstår – og der kan være rigtig mange årsager til stress.
Vi lever i en tid, hvor der for mange er pres på fra mange forskellige sider – og mange steder, hvor vi gerne vil eller skal præstere eller bidrage.
Det gælder eksempelvis arbejde, familie, skole, fritid, parforhold, forældrerolle, egen tid, hobby, netværk og venner – og der kunne nævnes endnu mere.
Det er almindeligt at dele årsager til stress op i to, de arbejdsrelaterede og de private og, og ofte ligger årsagen et sted mellem de to.
Årsager til arbejdsrelateret stress kan være:
- For meget arbejde og pres
- Manglende tid
- Manglende kompetencer
- Skiftende arbejdstider
- Manglende mulighed for udvikling
- Manglende indflydelse på opgaver eller planlægning
- Manglende forventningsafstemning
- Dårligt psykisk arbejdsmiljø eller kollegaskab
- Dårligt indeklima
- Dårlige ansættelsesforhold
- Risiko for fysisk overlast
Årsager, der kan føres tilbage til privatlivet, handler typisk om:
- Problemer med parforhold eller børn
- Udfordringer med nære relationer
- Sygdom
- For høje forventninger fra venner og familie
- Økonomiske problemer
- Fysisk overlast
- Uvished
- For ikke sagt fra i tide
- Tænker for lidt på sig selv
- Hænger for længe i negative tanker og mønstre
Måske du kan genkende noget af dette?
Book vores seminar: 'Sådan spotter du stress i tide og skaber trivsel'
Vil du have indsigt i de afgørende faktorer for trivslen på jobbet. Herunder hvem der har ansvaret for at lykkes med trivselsindsatsen og reducere stress? Så kan du booke et seminar for jeres ledere, HR eller medarbejdere. Se indhold og priser her
