I en tid, hvor vi er presset af krav om præstation og selviscenesættelse, er der brug for en ny tilgang til coaching, siger en professor i coachingpsykologi. Han opfordrer til frugtbare dialoger om dét, som har værdi for os og som begge parter får noget ud af.
Et par fluer svirrer forvirret rundt i vindueskarmen på Reinhard Stelters kontor, der vender ud mod idrætsbanerne ved Københavns Universitet. Fluerne har travlt, men kommer alligevel ingen vegne.
Og nogenlunde sådan mener den erfarne professor og leder af Coaching Psychology Unit ved Institut for Idræt og Ernæring, at vi mennesker efterhånden lever.
“Vi lever et hektisk liv, hvor vi hele tiden skal rumme og præstere mere og bliver enormt trætte, samtidig med at vi ikke kommer ud af stedet. Vi mangler retning,” forklarer han.
Derfor har vi brug for den frugtbare og meningsfulde samtale, mener Reinhard Stelter, som har skrevet bogen “Kunsten at dvæle i dialogen”, hvor han beskriver, hvad det går ud på.
“Når vi har en frugtbar dialog, er det som at give hinanden gaver. Når jeg som coach lytter til den anden, får jeg en gave. Der er noget, jeg selv bliver klogere på,” siger han og fortsætter:
”Samtidig giver jeg som coach en gave, når jeg ser noget i dig, som du ikke selv ser eller har tænkt på. Som coach får jeg måske også præsenteret nogle livsperspektiver, som kan inspirere dig. Jeg kommer med nogle positioner, hvor du tænker: “Gud, kan man også tænke sådan...”
Coaching flytter sig hele tiden
Reinhard Stelter har været på banen med coaching i mange år. Han har skrevet og bidraget til flere bøger om emnet. I sine seneste to bøger introducerer han begrebet 3. generationscoaching som en måde at kvalificere de professionelle hverdagsdialoger på. Det handler om at dele forståelse og danne mening sammen med den anden.
Som et motto for sine tanker citerer Reinhard Stelter en buddhistisk munk, Thich Nhat Hahn, som har inspireret ham: ”In true dialog both sides are willing to change” (i den sande dialog er begge parter villige til at ændre sig/skifte mening).
“Vi skal skabe et fælles refleksionsrum, hvor både den enkelte og alle involverede parter har mulighed for at ændre og udvikle sig,” forklarer han.
Det er ikke fordi Reinhard Stelter helt har smidt tidligere måder at coache på ud, men han mener også, at de har nogle bagsider. Særligt i en tid med stress, stigende selvkontrol og udviklingstrang ønsker han at gøre op med coaching som et “udviklingsværktøj”, der skal presse citronen.
“Coaching skal ikke bare flytte folk, men også skabe refleksioner, så mennesket finder sit ståsted,” mener han.
“1. generationscoaching er mål- og problemorienteret. Den har et klart fokus på at finde den enkeltes potentiale til at stræbe efter et mål. 2. generationscoaching har derimod mulige løsninger som omdrejningspunkt. Der er meget, som fortsat kan bruges fra disse coachingtilgange, men vi må tænke nyt.”
Hold fokus på lyspunkterne
Du har sagt, at 1. generationscoaching har en tendens til at holde folk fast i hamsterhjulet ved at have fokus på mål og præstationer. Men de fleste af os skal jo være i det der hjul...?
“Det er klart, at vi har nogle hverdagsrutiner, og de skal til, men hvis du ikke kan få øje på de lyspunkter, som giver dig energi - og du oplever, at du er i hamsterhjulet, så er det ikke godt,” siger han og uddyber:
”Coaching kan hjælpe dig til at få fokus på lyspunkterne og undersøge, hvorfor de er lyspunkter eller succeser for netop dig. Hvis du kan få øje på, hvad der gemmer sig bag dine succeser, så er det benzin på maskinen.”
Derfor mener Reinhard Stelter, at vi i højere grad skal tale om værdier og det, som giver mening for os. Værdier er vores indre kompas, en måde hvorpå vi kan udvikle et meningsfuldt liv.
Hvad var egentlig meningen med dit lederskab?
Samtaler om værdier praktiserer Reinhard Stelter eksempelvis som underviser på Master of Public Governance ved Copenhagen Business School.
“Jeg spørger for eksempel: ’Hvorfor valgte du i sin tid at blive leder?’ Hvis det ikke bare er penge, det drejer sig om, tror jeg, der er mange ledere, som søgte jobbet, fordi de havde et drive til det. De kunne se, at de kunne udrette noget,” siger han og fortsætter:
”Men som tiden er gået, er gejsten forsvundet i dagligheden og lederen står i drift til halsen. Disse ledere er glade for den oase, der ligger i at få øje på, hvad der engang gav mening for dem. Dengang var de villige til at dø for deres mandskab og fællesskabet. For dén tanke er der en helt anden energi og spirit i end i at drifte,” forklarer Reinhard Stelter.
Coachen kommer selv på banen
I 3. generationscoaching må coachen gerne bringe sig selv i spil og bidrage med livserfaringer – for at blive et medmenneske i samtalen.
Derfor kalder Reinhard Stelter også coachen for dialogholder og coachee for dialogpartner. På den måde viser han, at det stadig er dialogholderen, som har det professionelle ansvar, den som “holder” samtalen og har en intention med de spørgsmål, han eller hun stiller. Den gode dialog kræver, at man har “lyttefantasi” og en evne til at fungere som resonans for den anden.
Men samtidig understreger Reinhard Stelter i bogen, at der er tale om en bæredygtig dialog. Med bæredygtig mener han, at coachee gennem dialogen får hjælp til at finde sit eget ståsted og sin forankring i egne værdier og ikke bliver afhængig af en coach.
Men er du slet ikke bange for at coaching vil blive opfattet som en “hvad-synes-du-selv-samtale”, når man taler om noget så luftigt som værdier?
“Jeg har haft ledere på kursus, som siger: Det her er ikke bare peptalk. Det her giver mig chancen for at se mig selv i et nyt lys. Man er på opdagelsesrejse i sit eget selv ved hjælp af den anden, som spejler dig, og som også giver dig ’negativ’ feedback, dvs. præsenterer en anden position og opfordrer til eftertænksomhed.”
”Folk får set på deres værdier, og værdier kommer frem, når man fordyber sig i det meningsfulde og mest betydningsfulde i sit liv.”
Møntet på dem der tænker lederskab
Hvorfor er det vigtigt at kende sine værdier?
“Værdier giver os en handlingsparathed. Du kan stå i situationer, du ikke kunne forudse og alligevel handler du i overensstemmelse med dine egne værdier. Det betyder, at du handler med styrke. Og dét kan du, når du på forhånd er klar over dine værdier. Det kan være: Hvordan er jeg generøs, hvad betyder ærlighed for mig, hvordan viser jeg tillid?”
Reinhard Stelter forklarer, at denne tilgang kan virke et lidt abstrakt i starten, men efterhånden får folk øje på, at det er noget, der kan række langt frem i livet.
”Derfor henvender det sig til mennesker, som ikke bare tænker management, men tænker lederskab. Folk får øje på, at sådan som jeg leder, har noget at gøre med min egen måde at fremstå på og min egen måde at være afklaret på.”
I dag skal mange organisationer i stigende grad leve op til et sæt værdier, som ikke bare står på deres hjemmeside, men som leves ud i organisationen gennem dens ledere og medarbejdere. Og her ser Reinhard Stelter gerne, at chefen, i stedet for at coache, tager en snak om værdier.
“Jeg synes ikke, at coaching og drift passer så godt sammen i et leder/medarbejder-perspektiv. Ofte har chefen jo sin egen dagsorden og så går coaching ikke. Men hvis du som leder kan løfte samtalerne væk fra det konkrete til det overordnede værdimæssige og almenmenneskelige – og for eksempel tale om, hvad I hver især forstår ved ’mod’ - så er det også nemmere at være ærlig og åben overfor hinanden. Så kan der opstå øjeblikke af ligeværdighed,” afslutter han.
Reinhard Stelter, Professor og leder af Coaching Psychology Unit ved Institut for Idræt og Ernæring
