Selvindsigt og kommunikation er to af de allervigtigste værktøjer, hvis du have succes som leder. Og så skal du huske at anerkende dine medarbejdere. Det mener distriktsleder i Nyborg Kommune, Marianne Nordholm Sørensen. Efter to år som leder er hun ved at falde på plads i sin rolle. Men vejen har ikke været uden forhindringer, og undervejs har hun fået støtte af en coach.
Et lederjob er fyldt med mange nuancer. Rigtig mange. Så for den nye leder gælder det om at holde tungen lige i munden i den første tid i jobbet.
Fra den ene dag til den anden er det nemlig dig, alles øjne hviler på. Og dig, der skal afgøre, hvilken retning afdelingen skal bevæge sig i. Samtidig oplever mange nye ledere også det dilemma, det ofte er at give afkald på rollen som fagekspert til fordel for jobbet som leder.
En af dem er distriktsleder hos hjemmeplejen i Nyborg Kommune, sygeplejerske Marianne Nordholm Sørensen. For to år siden kvittede hun jobbet som sygefaglig koordinator til fordel for en stilling som leder for et af i alt fem distrikter i kommunens hjemmepleje.
- Læs også: Hvad kan jeg få ud af coaching?
I den første tid som leder for godt 50 social- og sundhedshjælpere- samt assistenter skulle hun næsten dagligt slå knuder på sig selv for ikke at gå for langt ned i de faglige detaljer i den enkeltes arbejde.
”Jeg er meget fagligt orienteret og har altid været det. Så i starten var det ofte svært for mig ikke at tage sygeplejerske-kasketten på og dykke dybt ned i de mange behandlingsforløb, vi står over for hver eneste dag i vores distrikt,” forklarer hun.
Coachingsamtaler gav ændret fokus
Når hun i dag møder ind på arbejde, har hun stadig sin faglighed med i bagagen, men nu er det altid lederkasketten, hun starter med at tage på. Og det er en direkte udløber af en række coachingsamtaler, hun har været igennem.
For godt halvt år siden tog hun nemlig mod et tilbud om at møde en coach fem gange. Et tilbud, alle nye ledere i Nyborg Kommune kunne benytte sig af.
”Gennem disse coachingsessioner har jeg fundet ud af, hvor jeg skal have mit primære fokus i hverdagen. Og det er på lederrollen,” forklarer hun og fortsætter:
”Hvis jeg skal lykkes som leder, bliver jeg nødt til at overlade det daglige ansvar for omgangen med borgeren til medarbejderne i hjemmeplejen. Det sker selvfølgelig også i tæt sparring med koordinatorerne og sygeplejen,” siger hun.
Marianne Nordholm Sørensen forklarer, at hun fortsat gør brug af sin faglighed. Men i dag bringer hun den i spil på en anden, mere coachende måde. Hendes dør er for det meste åben, og hun går gerne i dialog omkring den enkelte borger. Derudover holder distriktet faste temamøder hver onsdag, hvor fokus primært ligger på det tværfaglige samarbejde - og her kommer fagligheden også i spil:
”Det vil sige, at jeg først og fremmest lytter til, hvad den enkelte medarbejder har at sige om et behandlingsforløb – og så stiller jeg efterfølgende spørgsmål med henblik på, at medarbejderen selv kommer med en løsning.”
”Du er for flink, Marianne”
At hun i dag fokuserer mere på ledelse end daglig drift, er ifølge Marianne Nordholm Sørensen blot en af mange ting, hun har fået med sig fra coachingsamtalerne. Et andet emne, der har fyldt meget i samtalerne mellem hende og coachen, er kommunikation.
”Jeg er den type, der rigtigt gerne vil gøre alle tilpasse. Ofte får jeg at vide, at jeg er for flink. Og det kan faktisk være lidt en hæmsko i mit job, for som leder skal du altså være i stand til at sætte dig i respekt,” siger hun.
Hendes måde at kommunikere med medarbejdere i dagligdagen har derfor fyldt en del undervejs i coachingsamtalerne.
”I dagligdagen er der mange situationer, hvor det er nødvendigt for mig at inddrage en eller flere medarbejdere. Men der er bestemt også tilfælde, hvor jeg bliver nødt til at diktere, hvordan tingene skal foregå,” forklarer hun og fortsætter:
”Og den sidste del er jeg blevet meget bedre til, efter at min coach satte gang i nogle tanker om, hvad der kunne ske, hvis jeg ikke optrådte med en vis autoritet. For der kommer altså tidspunkter, hvor jeg er nødt til at skære igennem og sige, at nu kører vi denne vej,” siger Marianne Nordholm Sørensen.
Hun fortæller, at hun også er blevet mere bevidst om at vælge de rigtige tidspunkter på dagen til at kommunikere med sine medarbejdere.
”En ting er, hvad du siger til dem. Noget andet – og endnu vigtigere – er, hvornår du vælger at gøre det. Da jeg startede som leder, havde jeg for vane at give en masse instrukser om morgenen, lige inden personalet kørte ud til borgerne. Men på det tidspunkt var deres fokus jo på de borgere, de skulle ud til, så de hørte slet ikke efter. Så i dag kommunikerer jeg på andre tidspunkter, knapt så meget – og så er jeg meget mere eksplicit i det, jeg siger,” forklarer hun.
Du sidder selv med løsningen
Ifølge Marianne Nordholm Sørensen er det afgørende, at du er åben og tør at fortælle om dine svage sider, hvis du vil have udbytte af et coachingforløb.
”Hvis du har en forudindtaget holdning til, hvad coaching kan og ikke kan, så flytter det ikke noget for dig. Hvis du derimod tør at give coachen indblik i, hvad der rører sig inde bag din facade, kan der pludseligt være nogle ting, der rykker sig rigtig meget. Det gjorde det i hvert fald for mig,” forklarer hun og uddyber:
”Hvis du vil udvikle dig som leder, kræver det simpelthen, at du tør bringe dig selv i spil.”
I kraft af sit mangeårige virke i hjemmeplejen føler Marianne Nordholm Sørensen sig godt rustet rent fagligt til de opgaver, hun møder i hverdagen. Og hun er ikke i tvivl om sin lederrolle, og at det er ledelse hun vil.
”Jeg ved, hvad jeg kan som sygeplejerske, men jeg vidste ikke, før jeg startede i mit lederjob, om jeg var god til personaleledelse. Det er jo svært for mig at vurdere, om jeg er en dygtig leder. Så på den front har jeg stadig meget at lære, selvom jeg selv har en fornemmelse af, at det går meget godt.”
Selvom coachingforløbet var initieret af Nyborg Kommune, var samtalerne mellem Marianne Nordholm Sørensen og coachen fuldt fortrolige.
”Denne fortrolighed betød helt sikkert en del for mig. Du får sagt nogle ting, du nok ikke ville vende med din nærmeste leder. Så i mit tilfælde har det i hvert fald betydet, at jeg har åbnet mig mere op,” siger hun.
Fik lektier for
Før Marianne Nordholm Sørensen startede i sit nuværende job, havde hun flere gange tænkt på, om hun på et tidspunkt skulle søge en stilling med personaleansvar. Derfor havde hun taget et diplomkursus i ledelse, inden hun startede som distriktsleder.
”Men når du er blevet leder og pludselig står med ansvaret for 50 medarbejdere, så ser hverdagen bare meget anderledes ud end den, du kan læse om i en bog. For udover ledelse skal du jo også koncentrere dig om driften, specielt i hjemmeplejen. For lykkes vi ikke med at løfte kerneopgaven her i distriktet, går det jo i sidste ende udover borgerne,” siger hun.
Hun brugte derfor samtalerne med coachen som et åndehul, hvor hun kunne komme væk fra arbejdspladsen – såvel fysisk som mentalt. Samtalerne blev med andre ord det sted, hvor hun kunne få den fornødne ro til at tænke over de ting, en travl hverdag ikke levnede meget plads til.
”Når jeg har siddet overfor coachen, har jeg fået en del spørgsmål, der virkelig har sat gang i nogle refleksioner. Jeg er blevet mere opmærksom på mig selv. For mig handler det meget om at mærke efter, om jeg nu er på rette vej, og om jeg har hjertet med i de ting, jeg gør.”
Efter hver samtale opstillede Marianne Nordholm Sørensen sammen med coachen nogle små delmål, hun skulle prøve af i praksis inden næste samtale.
”Der var med til at skabe en rød tråd gennem hele coachingforløbet. Vi startede altid den enkelte samtale med at lave en opfølgning på de ’lektier’, jeg havde fået for. Så der var hele tiden en kobling til min hverdag,” siger hun og slår fast:
”Så dem, der tror, at coaching bare er en sludder for en sladder, tager fejl. For mig har det altså været et meget konkret værktøj i min personlige udvikling som leder.”
Marianne Nordholm Sørensen, distriktsleder i Nyborg Kommune
