Vi havde så travlt i HR, men så kom AI

Hvordan vil den nye teknologi forandre HR? Overtager AI mit arbejde? Og hvordan bruger vi den kunstige intelligens bedst? Læs med, når futurist og digitaliseringsekspert Christian Bech Nørhave gør os klogere på den nye kollega i HR-afdelingen.  

Angsten for at miste sit arbejde til AI er reel og mærkbar derude. Det oplever Christian Bech Nørhave, som de seneste år har holdt snesevis af foredrag og samarbejdet med en lang række virksomheder om automatisering, digitalisering og implementering af AI.  

- “Hvornår mister jeg mit arbejde?” Det er nok det spørgsmål, jeg møder allermest. Jeg plejer at svare, at du ikke kommer til at miste dit arbejde til AI. Du kommer til at miste det til én, der forstår at bruge AI, siger Christian.

Af samme grund mener han, at frygt skal erstattes med nysgerrighed. Og så skal vi betragte AI som en kærkommen ny kollega, som kan aflaste os på en lang række områder - og frigive tid og ressourcer til kerneopgaver, kreativitet og værdiskabelse.  

Det må ikke blive en spareøvelse

I virkeligheden er AI ikke anderledes end alle de andre digitaliseringsprojekter, vi som samfund og virksomheder har været optaget af de sidste mange år. Ja, teknologien er mere transformativ, men principperne er de samme, mener Christian.

Derfor skal vi også gå til AI som vi ville gøre det med ethvert andet digitaliseringsprojekt. Med snusfornuft og en god portion forretningsforståelse.  

- Start med værdien. Vi må aldrig implementere AI for AI’s skyld eller som led i en spareøvelse. Vi skal gøre det for at løse konkrete problemer, optimere processer og spare tid og ressourcer, vi kan bruge andetsteds.  

De virksomheder som griber de positive muligheder i AI, er dem, der får succes med den nye teknologi. For jo mere vi automatiserer og optimerer de rutineprægede opgaver og gentagne processer, jo mere tid frigiver vi til at tænke nyt og fokusere på kerneopgaverne.  

Med AI kan vi lige pludselig nå stakken af opgaver, der ligger på alles borde. Alt det, vi har skubbet til den dag, hvor der er to torsdage i en uge.

- Der er nogle vilde eksempler fra udlandet, hvor afdelinger på 95 personer har fået fjernet 85 procent af det arbejde, der før lå på deres bord. I stedet for at fyre en eneste af dem, har virksomheden sat dem ned på en 4-dages arbejdsuge, beholdt lønnen og givet medarbejderne ét mål: skabe værdi for deres kunder, fortæller Christian.

Farvel til gentagelser, goddag til kerneopgaver

Sammenligningen ligger lige for, når man kigger mod HR, og Christian har svært ved at få øje på opgaver som ikke vil nyde godt af en håndsrækning fra AI-kollegaen:

- Tag bare et område som rekruttering. Her er det oplagt, at lade AI hjælpe med både profilering, stillingsopslag, screeninger, ansættelsesproces og onboarding. Der er masser af data og gentagne opgaver involveret i processer som disse, som AI kan både kvalificere og lette, siger han.

Hvorfor skal den travle HR-konsulent skrive stillingsopslaget, når AI på et splitsekund kan lave 10 varianter målrettet forskellige kanaler – med afsæt i en analyse af, hvilken profil afdelingen har brug for? 

Christian ser også masser af potentiale i at lade AI hjælpe HR med at håndtere det store flow af henvendelser og spørgsmål, der ofte ender på HR-konsulentens skrivebord.  

– I stedet for at have en jurist on call eller bruge den interne jurists dyrebare tid på at besvare henvendelser om ansættelsesforhold eller opstille og gennemgå kontrakter, kan man overlade en stor del af dette arbejde til AI.  

Det handler bare om at fodre den med den nødvendige data, siger Christian og pointerer, at chatbotter som disse kan blive hvermandseje, før vi aner det:

- 18 amerikanske softwarevirksomheder har fået tocifrede millioninvesteringer til at udvikle chatbotter, der kan netop det. Så du kan fordre den med alle dine datasæt, pdf-filer og word-dokumenter og lade den overtage opgaven med at besvare kundehenvendeler eller erstatte de talløse FAQ’s og vejledninger på intranettet med et lynhurtigt svar.

Med AI ombord får HR frigivet tid til at fokusere på de kerneopgaver, som de brænder for, og som vi mennesker er bedst til: Udvikling af mennesker og organisationer. En gave, som Christian er sikker på, at mange HR-afdelinger vil værdsætte:

-  De er ofte underfinansierede og sidder med en enorm bred palette af opgaver, fordi rigtig mange ting har det med at ende i HR. Deres tid kunne bruges så meget bedre end på at lave templates, stillingsopslag, FAQ’er, screene ansøgninger og besvare de samme spørgsmål igen og igen.

AI kommer både til at hyre og fyre

Men er der virkelig slet ikke HR-opgaver, som vi bør holde langt væk fra AI? Både ja og nej, lyder det tvetydige svar fra Christian.  

- Det er nok svært at forestille sig, at AI kommer til at overtage de svære samtaler som fx samtalen med den stressramte medarbejder eller opsigelsessamtalen. Men mange af opgaverne helt op til og lige efter, vil sagtens kunne automatiseres og varetages af AI, siger han og uddyber:

- Der er ingen tvivl om, at AI kommer til at hyre og fyre folk. I Danmark vil vi nok være forsigtige med at lade AI træffe den slags beslutninger. Men vi kommer til at bruge data i et helt andet omfang og på en anden måde, end vi gør i dag. Det betyder, at beslutningsgrundlaget bag både rekrutteringer, forfremmelser og opsigelser vil blive beriget af AI.  

En af de helt store forcer ved AI er netop muligheden for at dykke ned i og bruge data på helt nye måder - og langt mere systematisk, end vi kan overskue og har tid til dag.  

- Med AI kan vi for alvor begynde at skabe værdi ud af den kæmpe mængde data, som organisationen rummer. Hvad med fx at lade AI dykke ned i, hvilke profiler virksomheden mangler, chatte med potentielle ansøgere til specifikke stillingsopslag eller sågar afdække, hvem der bedst kan undværes i en sparerunde?

Christian fremhæver også eksempler fra Kina, hvor flere virksomheder har eksperimenteret med at hyre AI som CEO.  

- AI har truffet beslutninger om fx fusioner og opkøb, som er baseret på komplekse og umenneskeligt store datasæt – og de outperformer markedet. Forestil dig hvor meget analysearbejde, det aflaster organisationerne for.  

Menneske og maskine hånd i hånd

Men sætter vi ikke sikkerheden og etikken over styr, hvis vi outsourcer beslutninger som disse til AI? Hvor meget kontrol skal vi overlade til kunstig intelligens, og hvor meget skal mennesket stadig være involveret?

- Der er ingen tvivl om, at vi skal være opmærksomme på de etiske faldgruber. Men omvendt slipper vi også for menneskelig bias og fejl, når vi f.eks. lader AI screene og udvælge de bedst egnede kandidater, siger Christian.

Jeg er overbevist om, at vi kan træffe mere kvalificerede beslutninger om, hvem der skal hyres og fyres, hvis bare der er nok data til rådighed for AI at træffe beslutningen ud fra.

Men hvis fejlen sker, hvem har så ansvaret? Det vil ifølge Christian altid være mennesket. Derfor vil det også i langt de fleste sammenhænge stadig være mennesket, der trykker på den sidste knap.  

- Vi kommer til at se en masse AI-løsninger, hvor vi automatiserer hele processen op til, at en beslutning skal træffes og lige efter. Men selve beslutningen vil stadig blive truffet af et menneske.  

Det betyder, at vi skal vænne os til nye funktioner og roller på arbejdspladsen. Udvikleren bliver IT-arkitekt, kommunikationsmedarbejderen går fra at være skribent til redaktør, og på samme måde får HR-konsulenten en mere projektledende rolle.

- Du skriver ikke længere selv stillingsopslaget. Du kigger på de fire forslag, AI leverer, og så er du den, der læser korrektur og vælger det bedste. På samme måde screener du og dine kolleger ikke længere bunken af ansøgninger, men lader AI lave grovsorteringen, pointerer Christian.

Opgaverne forsvinder altså ikke, men mængden af tid og energi, vi bruger på dem, svinder ind. Det helt store spørgsmål er så, hvad virksomhederne vil bruge den tid til.

Læg en AI-strategi

Christians bedste råd til virksomheder og HR-afdelinger, som tripper for at komme i gang med den nye teknologi, er at lave en AI-strategi – og det kan kun gå for langsomt.  

- Teknologien kan ikke vælges fra, den kommer automatisk ind i virksomheden gennem Outlook, Teams og alle de andre softwarepakker, vi bruger. Men hvad vil vi bruge den til?  

Strategien skal skabe overblik og retning for brug af teknologien og en plan for, hvad den sparede tid og ressourcer skal bruges på. Men den bør også svare på, hvordan medarbejderne bliver klar til at arbejde hånd i hånd med den nye kollega.  

- Ellers ender vi med afdelinger og medarbejdere som er meget AI-ficerede og tonser afsted med udviklingen – og medarbejdere som slet ikke kommer med på vognen, understreger Christian og uddyber:  

- Lige nu befinder vi os i et mærkeligt limbo, hvor der ligesom er carte blanche til at bruge den nye teknologi, men der er ikke tænkt over hverken IT-sikkerhed, uddannelse eller de reelle behov i forretningen.  

Min største bekymring er, at virksomhederne bruger tid og penge på at implementere AI-værktøjer, som de enten aldrig kommer til at bruge – eller som ikke skaber den ønskede værdi. Fordi det ikke er tænkt igennem fra start.  

Vil man i gang, skal man starte med at mappe alle afdelingens opgaver, processer og data. Det handler om at kunne spotte processer og få øje på gentagelser. De opgaver, vi bedst og nemmest kan erstatte med AI, er nemlig dem som involverer store datasæt og gentagelser.  

Men det allervigtigste er at holde fokus på slutmålet:

- Hvad er det, vi kan gøre bedre, hurtigere og nemmere med AI? Og hvordan vil vi bruge den sparede tid på at gøre det bedre for vores kunder og medarbejdere? De virksomheder, som knækker den kode og virkelig formår at udnytte potentialerne, er dem som kommer bedst fra start, slutter Christian.