<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

NEON2072-554021-edited.jpg

Stress og trivsel | Læs på 3 min

Forebyg stress på arbejdspladsen – få 5 gode råd

Thomas Lange

Du får her 5 konkrete råd til at holde fokus på stress og trivsel i det daglige arbejde.

1. Skab et fælles sprog 

Det er vigtigt at skabe et fælles sprog til at tale om stress og trivsel, hvis vi skal opdage, når advarselslamperne blinker. På den måde undgår vi diffuse svar som ”Jeg har det fint”, som kan indeholde en hel masse usagt.

Det fælles sprog kan bygges op om ’grøn, gul eller rød-modellen’. 

  • Grøn zone betyder, at vi har det godt fysisk, psykisk og mentalt, og at vi trives. Vi har styr på vores arbejdsopgaver og oplever at være i balance
  • Gul zone betyder, at der er nogle advarselssignaler, vi skal tage hensyn til. Det kan for eksempel handle om, at medarbejderen har for mange arbejdsopgaver eller for komplekse opgaver og har brug for hjælp med prioriteringen

Modellen kan med fordel bruges aktivt på arbejdspladserne i dagligdagen. Ved hjælp af modellen kan vi bedre forklare, hvordan vi egentlig har det og blive opmærksomme på, hvis vi er havnet i den gule zone. Du kan se nogle af kendetegnene i hver zone på Stressforeningens hjemmeside.

as3_2017_2619-672378-edited

2. Lederen skal være rollemodel

Medarbejdere spejler sig i sine ledere. Derfor skal lederen gå forrest og være en god rollemodel.

Lederen skal altså være bevidst om at opføre sig, sådan som han eller hun mener, medarbejderne bør. Hvis lederen for eksempel sender e-mails om aftenen eller i weekenden, hvad sender det så af signaler til medarbejderne?

Lederen skal også være bevidst om, at hvis han selv arbejder mange timer i døgnet, kan medarbejderne opfatte det som et signal om, at de også bør have meget lange arbejdsdage.

En undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen IDA viser, at over halvdelen af medarbejdere læser e-mails i deres ferier.

Nogle medarbejdere svarer, at de gør det, fordi de føler, at det bliver forventet af dem.

Hvis der er sådan en forventning, eller hvis medarbejderne tror, at der er det, bør kulturen blive lavet om.

Download stress guide - gratis e-bog

3. Trivslen er et fælles ansvar

Arbejdet med stress og trivsel er en fælles proces og alle på arbejdspladsen har et ansvar.

Lederen har ansvaret for at igangsætte processen og have kompetencerne til at stille de rigtige spørgsmål til medarbejderne.

Det kan for eksempel ske via en-til-en samtaler, hvor lederen og medarbejderen taler med udgangspunkt i ’grøn, gul eller rød-modellen’.

Som medarbejder har man også altid et ansvar for sin egen trivsel. 

En medarbejder skal derfor kende sig selv og sine egne begrænsninger, så vedkommende kan melde ud, hvis han befinder sig i den gule zone.

as3_2017_3339-793248-edited

4. Hold løbende fokus på trivsel

Når trivslen er ude af fokus, er den ude af sind. Det er derfor en god idé at hænge ’grøn, gul eller rød-modellen’ synligt op på arbejdspladsen, så alle dagligt bliver mindet om at tjekke efter advarselssignaler.

Daglige påmindelser kan nemlig hjælpe medarbejderen til at blive bevidst om, hvordan han eller hun har det, eller lederen kan blive mindet om, om han eller hun har talt med sin medarbejder i dag

 5. Kulturen er afgørende for trivslen

En åben kultur med åben dialog er vigtig for arbejdet med stress og trivsel. Kulturen er afgørende for, om medarbejderen føler, at han kan melde ud, hvis han oplever at være i den gule eller røde zone.

Det tager tid at ændre en kultur, og det er derfor meget vigtigt at være tålmodig i processen.

Det er forskelligt fra organisation til organisation hvordan man skaber en god og åben kultur, men alle i organisationen bør dog blive involveret i processen.

Thomas Lange

Thomas Lange

Uddannet psykolog. Har arbejdet som frivillig rådgiver i en række NGO’er samt som bestyrelsesformand i Psykologisk Korttidsrådgivning Vesterbro. Tidligere holdunderviser i tre fag på Københavns Universitet: Arbejds- og Organisationspsykologi, Udviklingspsykologi og Kognitionspsykologi samt praktikant hos Implement Consulting Group. Er i dag Trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition med fokus på at hjælpe danske virksomheder med at skabe ledelse, der understøtter høj trivsel og forebygger stress. Arbejder sideløbende for Roskilde Festival i teamet bag organisationens interne ledelsesudvikling, Roskilde Leadership Lab.

Forrige indlæg

Tjek din trivsel som du tjekker din bil: Hold øje med advarselslamperne

Næste indlæg

7 trin til en dialogisk trivselskultur

Kommenter indlægget