<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
krænkelser_job

Ledelse, Holdning | Læs på 2 min

Krænkende adfærd er andet end sexchikane

Jørgen Uhrbrand

Mobning på arbejdspladsen sker langt hyppigere end seksuel chikane, viser AS3's seneste undersøgelse af danskernes trivsel på jobbet. Det må vi ikke lukke øjnene for.

Efter MeToo-bølgen og historier om sexchikane i bl.a. medie-, finans- og advokatbranchen, er direktioner og ledergrupper rundt omkring i danske virksomheder nu i gang med at udarbejde politikker og procedurer for, hvordan de skal håndtere situationer med seksuelle krænkelser.

Lad det være sagt straks. Seksuelle krænkelser er en grov overskridelse af den enkeltes intimsfære og skal stoppes nu. Men vi skal passe på, at krænkelsesdebatten ikke kun kommer til at handle om seksuelle krænkelser.

AS3 har i samarbejde med Epinion i starten af 2021 gennemført en survey, hvor 1.800 repræsentative respondenter er blevet spurgt bl.a. om deres erfaring med krænkende adfærd på deres arbejdsplads.

Resultatet viser, at 18 % af os har været udsat for minimum én form for krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Men krænkelse i form af f.eks. bagtalelse, ignorering eller mobning foregår langt hyppigere end seksuelle krænkelser. Faktisk er der dobbelt så mange danskere, der oplever mobning på arbejdspladsen i forhold til uønskede seksuelle kommentarer.

udsat for krænkelser

Ser man på antallet af danskere, der har overværet krænkende adfærd, er billedet det samme. 28 % har overværet minimum én krænkende adfærd på deres arbejdsplads, og igen fylder bagtalelse, mobning og ignorering langt mere end seksuelle kommentarer og berøring.

overværet krænkelser-1

I øvrigt bemærkelsesværdigt, at væsentlig flere har overværet end selv været udsat for krænkende adfærd. Det kunne give anledning til en kulturdebat om takt og tone på arbejdspladsen, og om hvordan afsender, modtager og ”vidne” kan opfatte komplimenter og drillerier forskelligt.

Lad os få nuanceret debatten og omgås hinanden loyalt og kollegialt på jobbet, samtidig med at vi bevarer en god og sjov arbejdsplads. For hvem gider arbejde et sted, hvor alle vogter på alle, og hvor ingen tør fortælle den gode joke over frokostbordet?

Debatindlægget er også bragt i FINANS 12. april 2021

Jørgen Uhrbrand

Jørgen Uhrbrand

Har arbejdet med forandringsprocesser, outplacement og jobrådgivning i 16 år. 7 års erfaring som både varehus- og salgschef i IKEA og 4 års erfaring som afdelingschef i Matchmaker Rekruttering. Derudover mange års erfaring som elitefodboldtræner og –konsulent. Har været partner og direktør i AS3 Transition siden 2005.

Forrige indlæg

I ledergruppen: Tør I tale om tvivlen?

Næste indlæg

Ingen medarbejdere måtte lades i stikken, da VELUX lukkede sin fabrik

Forrige indlæg

I ledergruppen: Tør I tale om tvivlen?

Næste indlæg

Ingen medarbejdere måtte lades i stikken, da VELUX lukkede sin fabrik

Kommenter indlægget