Du får her 5 konkrete råd til at holde fokus på stress og trivsel i det daglige arbejde.
1. Skab et fælles sprog
Det er vigtigt at skabe et fælles sprog til at tale om stress og trivsel, hvis vi skal opdage, når advarselslamperne blinker. På den måde undgår vi diffuse svar som ”Jeg har det fint”, som kan indeholde en hel masse usagt.
Det fælles sprog kan bygges op om ’grøn, gul eller rød-modellen’.
- Grøn zone betyder, at vi har det godt fysisk, psykisk og mentalt, og at vi trives. Vi har styr på vores arbejdsopgaver og oplever at være i balance
- Gul zone betyder, at der er nogle advarselssignaler, vi skal tage hensyn til. Det kan for eksempel handle om, at medarbejderen har for mange arbejdsopgaver eller for komplekse opgaver og har brug for hjælp med prioriteringen
- Rød betyder, at vores motor er kørt tør for brændstof. Vi har ikke flere ressourcer og bliver måske sygemeldt med stress. Målet er at undgå, at medarbejdere kommer over i den røde zone.
- Læs også: Grøn, gul, rød. Hvilken farve har jeres trivsel - i dag, i morgen…?
Modellen kan med fordel bruges aktivt på arbejdspladserne i dagligdagen. Ved hjælp af modellen kan vi bedre forklare, hvordan vi egentlig har det og blive opmærksomme på, hvis vi er havnet i den gule zone.
- Se også (video): Fælles sprog sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø
2. Lederen skal være rollemodel
Medarbejdere spejler sig i sine ledere. Derfor skal lederen gå forrest og være en god rollemodel.
Lederen skal altså være bevidst om at opføre sig, sådan som han eller hun mener, medarbejderne bør. Hvis lederen for eksempel sender e-mails om aftenen eller i weekenden, hvad sender det så af signaler til medarbejderne?
Lederen skal også være bevidst om, at hvis han selv arbejder mange timer i døgnet, kan medarbejderne opfatte det som et signal om, at de også bør have meget lange arbejdsdage.
- Læs også: Sådan forebygger du mistrivsel
En undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen IDA viser, at over halvdelen af medarbejdere læser e-mails i deres ferier.
Nogle medarbejdere svarer, at de gør det, fordi de føler, at det bliver forventet af dem.
Hvis der er sådan en forventning, eller hvis medarbejderne tror, at der er det, bør kulturen blive lavet om.
3. Trivslen er et fælles ansvar
Arbejdet med stress og trivsel er en fælles proces og alle på arbejdspladsen har et ansvar.
Lederen har ansvaret for at igangsætte processen og have kompetencerne til at stille de rigtige spørgsmål til medarbejderne.
Det kan for eksempel ske via en-til-en samtaler, hvor lederen og medarbejderen taler med udgangspunkt i ’grøn, gul eller rød-modellen’.
Som medarbejder har man også altid et ansvar for sin egen trivsel.
En medarbejder skal derfor kende sig selv og sine egne begrænsninger, så vedkommende kan melde ud, hvis han befinder sig i den gule zone.
4. Hold løbende fokus på trivsel
Når trivslen er ude af fokus, er den ude af sind. Det er derfor en god idé at hænge ’grøn, gul eller rød-modellen’ synligt op på arbejdspladsen, så alle dagligt bliver mindet om at tjekke efter advarselssignaler.
Daglige påmindelser kan nemlig hjælpe medarbejderen til at blive bevidst om, hvordan han eller hun har det, eller lederen kan blive mindet om, om han eller hun har talt med sin medarbejder i dag
- Læs også: Sådan ser du symptomer på stress
5. Kulturen er afgørende for trivslen
En åben kultur med åben dialog er vigtig for arbejdet med stress og trivsel. Kulturen er afgørende for, om medarbejderen føler, at han kan melde ud, hvis han oplever at være i den gule eller røde zone.
Det tager tid at ændre en kultur, og det er derfor meget vigtigt at være tålmodig i processen.
Det er forskelligt fra organisation til organisation hvordan man skaber en god og åben kultur, men alle i organisationen bør dog blive involveret i processen.
