Den dag, Louise gik ned i tid, gik hun ned med stress

Mange danskere drømmer om et mindre stressende arbejdsliv. De skifter derfor fuldtidsjobbet ud med en deltidsstilling. Men er det lykken? Ikke altid. En undersøgelse viser nemlig, at danskere på deltid oftere føler sig stressede end personer på fuldtid.

Hun er 34 år. Lad os kalde hende Louise. På papiret havde hun egentlig det hele. Alt det, hun gennem teenageårene havde drømt om. En 12-tals spækket universitetsuddannelse. Et spændende og udfordrende job som HR-konsulent på tværs af afdelinger i en stor medicinalvirksomhed.

Læg dertil et lykkeligt ægteskab med revisoren Morten. To børn på 2 og 6 år. Villa i et attraktivt kvarter lige udenfor København. Og en meget stor omgangskreds, der flittigt blev frekventeret.

Men hun manglende én ting: Tid.

Hverdagen var alt, alt for hektisk. De samme rutiner kørte i ring hver eneste dag. Tempoet var højt. Aflevere børn, på job, hente børn, handle ind, børn til fritidsaktiviteter, lave mad og bade, pusle og putte. Nå ja, så var hun i øvrigt også ved at træne op til et halvmaraton.

Den daglige trædemølle, mange børnefamilier sikkert kan genkende, var ved at æde hende op. Energien var ved at forsvinde. Men hun fandt en løsning. Chefen på hendes arbejde sagde nemlig ja til, at hun i en periode kunne gå ned i tid. De ugentlige 37 timer blev skiftet ud med 25 timer. Alt var godt. Troede hun.

Tre måneder senere væltede hendes verden. Efter en tur hos lægen måtte hun lade sig sygemelde. ”Du har stress,” var den kontante melding. Lægen beordrede fuldstændigt ro.

Men hvorfor?

• Læs også: Danskernes jobtilfredshed stiger med alderen

Stress rammer ikke kun dem der arbejder meget 

Svaret søger vi hos erhvervspsykolog Nana Therkildsen, der møder flere som Louise i sit arbejde med rådgivning af stressramte.

”Louise er et typisk eksempel på, at jo mere komplekse arbejdsopgaver du har, og jo flere mennesker du har snitflader med, desto sværere kan det være at gå ned i tid på jobbet. Det, der ofte skaber udfordringerne, er nemlig at få skabt en forventningsafstemning både med din leder og din omverden af, hvad du som deltidsansat kan og ikke kan nå,” forklarer hun.

I dag arbejder godt 30 % af arbejdsstyrken i Danmark på deltid. En andel, der har været svagt stigende i de senere år. En del af forklaringen skal findes i den høje konjunktur, der har trukket mere marginale grupper ind i beskæftigelsen. Grupper, der typisk har en ugentlig arbejdstid under gennemsnittet.

En anden forklaring er, at et stigende antal personer efterspørger deltidsstillinger. Det er ofte forældre i familier med småbørn. De slås med de samme problemer som Louise og finder typisk en løsning ved, at den ene af forældrene – oftere moderen end faderen – drosler ned på arbejdstiden i en periode, mens børnene er små.

For personer i denne gruppe er et arbejdsliv på deltid dog ikke altid lykken. En undersøgelse af vores arbejdsliv, som Epinion har lavet for AS3 blandt 1700 danskere, viser nemlig, at personer på deltid oftere er stressede end dem, der arbejder på fuld tid.

I undersøgelsen svarer 14 procent af alle ansatte på fuld tid (36-37 timer), at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset inden for de sidste fire uger. For personer på lav deltid (0-20 timer) og høj deltid (21-35 timer) er andelen af stressede noget højere, henholdsvis 22 og 23 procent.  

”I mange sammenhænge bliver stress jo forstået som noget, der hænger sammen med travlhed og pres. Altså noget, der rammer dem, der arbejder rigtigt, rigtigt meget. Men sådan er det bestemt ikke altid,” siger Nana Therkildsen og uddyber:

”Når vi udvikler stress, er det som regel fordi, der opstår en ubalance mellem de krav, vi møder fra omverdenen og os selv, og de ressourcer vi selv har, og som omverdenen stiller til rådighed for os.”

Tid er vores vigtigste ressource 

Nana Therkildsen forklarer, at det første skridt mod at forebygge stress for personer på deltid er at forstå tid som en ressource.

”Det sker alt for ofte, at virksomheden tror, den alene kan afværge et truende stressforløb hos en medarbejder ved at lade vedkommende gå ned i tid. Men det, virksomheden reelt gør, er jo at fjerne ressourcer fra personen. Så det, der er afgørende for, om færre arbejdstimer har en effekt, er, om virksomheden samtidig formår at fjerne tilsvarende på kravsiden.”

Hun forklarer, at lederen har en vigtig opgave, når medarbejderen går ned i tid.   

”Først og fremmest skal lederen være meget tydelig i sin kommunikation til omverdenen. Det skal stå helt klart, at medarbejderen nu har mindre tid – og dermed ressourcer – til at løse sine opgaver.”

I alt for mange tilfælde viser kommunikationen sig dog ikke at være tilstrækkelig eller have den rette kvalitet.

”Der kan være meget langt fra den ideelle verden til praksis. Ofte ender medarbejdere som Louise i et svært krydsfelt mellem egen leder, kunder og kolleger, der alle har været vant til at få løst forskellige opgaver. I mange tilfælde overstiger deres krav let den tidsramme, medarbejderen nu har til rådighed,” siger Nana Therkildsen.

Hun mener, at virksomheden med fordel kan fjerne lidt mere på kravsiden end på ressourcesiden for den medarbejder, der eksempelvis går fra 37 til 25 timers arbejde om ugen.

”Så er der nemlig en buffer at tage af, når omverdenen skal vænne sig til de nye vilkår,” siger hun.

Prioritér mellem røde, gule og grønne opgaver

Nana Therkildsen anbefaler, at leder og medarbejder får skabt så konkret en dialog som muligt i god tid, inden medarbejderen går fra fuldtid til deltid.

”Det handler om at skabe en fælles forståelse og et meget præcist billede af, hvordan medarbejderens arbejdsliv kommer til at se ud, når mængden af arbejdstimer reduceres.”

I mange arbejdsfunktioner er en opgave ikke bare en opgave. Nogle er røde, tager lang tid, trækker på de kognitive funktioner og kræver meget energi, mens andre er enten gule eller grønne og er – afhængig af farveniveauet – lettere at overkomme.

”Mængden af opgaver skal simpelthen gøres helt nøgternt op. Skal medarbejderen, når hun eller hun går på deltid, løse tre gule opgaver, er der måske ikke plads til andet. Derimod kan det være, at fem grønne opgaver giver plads til én rød,” siger hun og anbefaler:

”Læg alle dine arbejdsopgaver på bordet og vælg – sammen med din leder – til og fra. Og når I har nået et fælles resultat, skal det kommunikeres ud til alle relevante samarbejdsflader.”

• Læs også: Symptomer på stress: Sådan spotter du tegn på stress

Afstem også dine egne forventninger

At deltidsansatte som Louise rammes af stress, kan også udspringe af de indre krav, personen i en del tilfælde har til sig selv.

”Ved de fleste stresstilfælde er der både inde og ydre krav på spil. Men balancen er forskellig fra person til person og fra situation til situation,” siger Nana Therkildsen.

Vores samfund er i dag indrettet på en måde, hvor flere og flere som Louise er vidensarbejdere. Mange danskere behøver blot en computer og en internetforbindelse for at udføre deres arbejde. Arbejdet kan foregå hjemme, i bilen eller i et andet land.

”Vi er blevet en nation, der i højere grad end tidligere tager vores personlighed, kreativitet og identitet med på arbejde. Vores hjerne og det, vi er som mennesker, bliver en del af vores arbejdsliv,” forklarer Nana Therkildsen og fortsætter:

”Hvis Louises selvbillede hænger nøje sammen med, hvad hun præsterer på jobbet, kan det blive udfordret den dag, hvor jobbet ikke fylder så meget. Og det stresser.”

Fravalg betyder alt

Hun råder derfor den person, der overvejer at gå på deltid, at få afstemt med sig selv, hvad beslutningen betyder for selvopfattelsen. At skabe den nødvendige balance i livet kræver ikke kun en række bevidste valg. Fravalgene er faktisk endnu vigtigere. For det er dem, der giver den deltidsansatte mere tid i hverdagen.

”Hvordan har du det med, at det ikke længere er dig, dine kolleger altid kommer til? Hvordan har du det med, at du må sige nej til det nye projekt? Vil det udfordre din trivsel?” spøger Nana Therkildsen.

Hun har set flere dårlige eksempler på medarbejdere, der efter kort tid på deltid selv begynder at opsøge de arbejdsopgaver, vedkommende tidligere har haft.

”Og det kan vise sig at være en rigtig dårlig idé. Hvis du ikke er i stand til at drosle ned på egne ambitioner og forventninger, kan lederen kommunikere nok så meget til omgivelserne. Det er bare nytteløst,” siger hun.

• Læs også: Video: 5 myter om stress

Kilden til stress er ofte arbejdsrelateret

Nana Therkildsen erkender, at undersøgelsen ikke tager højde for, om den høje forekomst af stress for personer på deltid kan skyldes andre faktorer end dem, der findes på jobbet, eksempelvis ændrede livsvilkår.

”Vi ved det ikke. Men der vil naturligvis være tilfælde, hvor jobbet ikke nødvendigvis har den store indflydelse på, at en medarbejder på deltid føler sig stresset. Det kan være, at medarbejderen har været nødsaget til at gå på deltid for at passe et sygt familiemedlem eller er ved at blive skilt – og føler sig stresset af den grund,” siger hun.

Al forskning på området viser imidlertid, at det oftest er forskellige forhold i arbejdslivet, der udløser stress.Nana Therkildsen henviser til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der hvert andet år siden 2012 gennem undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ har set nærmere på danskernes trivsel på arbejdspladsen, herunder kilder til stress.

I 2018 svarede hele 95 % af de adspurgte i undersøgelsen, at arbejdet spiller en rolle i udviklingen af stress. Og derfor bør arbejdspladsen også være en naturlig del af løsningen – også selvom den måske ikke har været en del af årsagen.

”Uanset årsagen til at medarbejderen går på deltid, bliver forventningsafstemningen med sig selv, nærmeste leder og omverdenen afgørende, hvis det skal lykkes.”