Din jobtilfredshed stiger med alderen | AS3 Transition Blog

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

Forandringsledelse_lederudvikling_AS3-991179-edited

Stress og trivsel | Læs på 5 min

Danskernes jobtilfredshed stiger med alderen

Henrik Boye Ebbesen

De fleste danskere går glade på arbejde. Og jo ældre vi er, desto større er vores arbejdsglæde, viser en Epinion-undersøgelse. ”Ældre er generelt bedre til at sige ’pyt’ og tackle de bump, der opstår i arbejdslivet,” siger chefkonsulent fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Når vi stempler ind på arbejdspladsen mandag morgen, er det med et med et smil på læben. Og smilet bliver oftest siddende helt frem til weekenden.

En undersøgelse af danskernes arbejdsliv foretaget af Epinion for AS3 viser nemlig, at godt tre ud af fire voksne danskere er meget tilfredse eller tilfredse med deres job. I den anden ende af skalaen er kun otte procent enten utilfredse med meget utilfredse med jobbet.

2019-09-24_0943

At danskerne i det store hele trives med at gå på arbejde, overrasker ikke chefkonsulent for arbejdsmiljø og sundhed hos Dansk Arbejdsgiverforening, Maria Schougaard Berntsen. Hun forklarer, at tallene er helt i tråd med, hvad tidligere undersøgelser har vist.

”For danskerne hænger et godt arbejdsliv nøje sammen med trivsel. Og vi trives, når vi oplever et formål med jobbet og føler, at vi bidrager til noget større end blot det produkt eller ydelse, vi leverer. De ønsker er danske virksomheder generelt gode til at imødekomme,” forklarer hun.

Jobtilfredshed ændrer sig med alderen

Danskernes arbejdsglæde er imidlertid ikke konstant gennem hele arbejdslivet. Når Epinion-undersøgelsen brydes op på aldersgrupper fremgår det, at danskernes jobtilfredshed stiger med alderen.

Hele 37 procent af respondenterne i gruppen mellem 55 og 64 år fortæller, at de som helhed er meget tilfredse med deres nuværende job. Andelen af ’meget tilfredse’ er 32 procent for personer i gruppen mellem 45 og 54 år, mens den falder til henholdsvis 25 og 22 procent for grupperne 35-44 år og 25-34 år.  

2019-09-24_0959

”Det er først og fremmest et udtryk for, at der er forskellige ting, der fylder for de enkelte grupper på forskellige tidspunkter,” siger Maria Schougaard Berntsen.

Hun forklarer, at personerne i gruppen mellem 25 og 34 år som regel skal bruge nogle år til at finde sig rigtigt til rette på arbejdsmarkedet.

”Mange unge kommer ud fra studielivet med en bestemt forestilling om, hvordan drømmejobbet ser ud. Ofte har de dog behov for at bygge nogle trin på stigen for at opnå netop dét job. Det betyder, at jobstilfredsheden godt kan lide et knæk i den periode, hvor tingene ikke er helt efter deres hoved,” forklarer Maria Schougaard Berntsen.

Bedre til at sige ’pyt’

For den ældste generation på arbejdsmarkedet forholder det sig anderledes. Ifølge Maria Schougaard Berntsen har medarbejdere i seniorsegmentet nemlig andre perspektiver på arbejdslivet.

”Når der kommer små forstyrrelser i arbejdslivet, eller hvis de får en opgave, de ikke kan lide, så er de generelt bedre til at sige ’pyt’. Seniorerne har et andet tidsperspektiv, og derfor kan de lettere tackle de bump, der opstår på vejen. De ved, at en eller to kedelige eller trælse uger på arbejdspladsen blot er en dråbe i havet i et langt arbejdsliv,” forklarer hun.

Den ro, de ældre modsat de yngre har, gør, at et stigende antal virksomheder ser denne gruppe som attraktive at have på lønningslisten.

”Der er jo tale om medarbejdere, der er stabile, loyale og har masser af erfaring og ballast,” siger Maria Schougaard Berntsen og forklarer, at en fortsat tilknytning til arbejdspladsen også opleves positivt af de ældre:

”At bibeholde kontakten til arbejdsmarkedet giver en struktur i hverdagen, mange seniorer ikke vil undvære. De har noget at stå op til, og de bliver holdt fysisk i gang. Disse faktorer stimulerer i høj grad deres arbejdsglæde positivt.”

New call-to-action

Ældre bidrager til beskæftigelsesfremgang

Den demografiske udvikling herhjemme betyder, at befolkningen i de kommende år kommer til at omfatte flere ældre og færre unge. Derfor retter opmærksomheden fra samfundet sig lige nu mod få at flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsen i Danmark er steget med ca. 225.000 personer i løbet af de seneste fem år – og af den samlede beskæftigelsesfremgang udgør personer på 60 år eller derover godt 65.000 personer.

At de ældre står for så stor en procentuel andel af den samlede beskæftigelsesfremgang, skyldes ifølge Maria Schougaard Berntsen to ting:

”Dels har efterlønsreformen betydet, at mange af dem, der tidligere forlod arbejdsmarkedet, når de ramte efterlønsalderen, nu bliver nogle år.”

Derudover er der ifølge Maria Schougaard Berntsen ikke i samme grad som tidligere en samfundsmæssig forestilling om, at personer i 60’erne skal træde ud af arbejdsmarkedet for at give plads til unge.

”Det afspejler sig blandt andet i den måde, mange virksomheder arbejder med rekruttering og fastholdelse på. Arbejdsgiverne er blevet mere opmærksomme på de ressourcer, der gemmer sig blandt medarbejdere i seniorsegmentet.”

Færre trækker sig på grund af dårligt helbred

I dag mener knap 9 ud af 10 ældre, at deres fysik matcher de krav, der er i deres job. Det er stort set på linje med de tal, der findes på tværs af generationer.

Tal fra Ældredatabasen fortæller også, at danske ældre generelt er blevet sundere. Hvor det for 20 år siden var hver tredje ældre, der trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af helbredsproblemer, er det i dag kun hver fjerde.

”Der er dog fortsat en del seniorer tilbage på arbejdsmarkedet, der tidligere i livet har arbejdet under fysisk hårde forhold og på tider, hvor der ikke var den store viden om eksempelvis ergonomi. Forskellige fysiske skavanker betyder dog ikke nødvendigvis et farvel til arbejdslivet,” siger Maria Schougaard Berntsen og uddyber:

”Vi ser faktisk flere og flere eksempler på, at virksomhed og medarbejder er gode til at finde løsninger lokalt, hvis en seniormedarbejder har færre kræfter og derfor har behov for, at der bliver taget hensyn.”

En seniorpolitik giver konkurrencefordele

I dag er specielle vilkår for seniorer på arbejdspladsen indskrevet som en naturlig del i mange overenskomster.

Maria Schougaard Berntsen oplever også et stigende antal virksomheder, hvor det er blevet helt almindeligt at tale med seniormedarbejdere både om ønsker til jobbet og tiden for tilbagetrækning.

”Der skal selvfølgelig være et godt tillidsforhold mellem parterne, så samtalen ikke opfattes som starten på afvikling. Ellers kan den let få den modsatte effekt.”

”Når det er sagt, er det bare en god idé at få sat ord på, om medarbejderen fx har brug for nedsat arbejdstid, et par ugentlige fridage eller mindre krævende arbejdsopgaver.”

Hun vurderer, at de virksomheder, der laver en seniorpolitik med fokus på individet frem for fødselsattesten, i mange tilfælde opnår konkurrencemæssige fordele. 

”I kraft af den demografiske udvikling får landets virksomheder et stigende behov for at fastholde ældre medarbejdere. Og her er dialogen med seniorerne et vigtigt værktøj.”

DSC_0065

Maria Schougaard Berntsen, chefkonsulent for arbejdsmiljø og sundhed hos Dansk Arbejdsgiverforening

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

Symptomer på stress: Sådan spotter du tegn på stress

Næste indlæg

Sådan undgår du at distanceledelse går i koks

Kommenter indlægget