Hvordan håndterer du bedst medierne, hvis din virksomhed står midt i en opsigelsesrunde? Det giver vi 6 råd til her.
Ville medierne vise interesse, hvis de ad omveje erfarer, at din virksomhed står over for en opsigelsesrunde eller er i færd med at gennemføre en enkelt delikat opsigelse?
Ovenstående er det spørgsmål, I skal stille jer selv, når I vurderer, om medierne skal kontaktes.
Det afgørende for, om det kan være relevant selv at henvende sig til medierne, er naturligvis sagens størrelse, dens potentielle konsekvenser, og hvor stor mediebevågenhed jeres virksomhed i forvejen nyder.
Jo mere kritisk en mediedækning sagen kan udløse, desto væsentligere vil det være at udarbejde en mediestrategi. I det følgende beskriver vi seks punkter, som I skal have styr på, når I udarbejder jeres mediestrategi.
1. Valg af medier
I kan henvende jer til medierne på flere måder. En måde er at sende en generel pressemeddelelse ud til flere medier. Alternativt eller samtidigt kan jeres kommunikationsansvarlige personligt kontakte udvalgte journalister. I processen med at udvælge de medier, som virksomheden ønsker at informere igennem, kan det være en god idé at udarbejde en liste på baggrund af disse fire spørgsmål:
- Hvilke medier har før skrevet om vores virksomhed?
- Hvilke medier er relevante i forhold til vores branche?
- Hvilke medier dækker de berørte lokalområder?
- Hvilke journalister har vi tidligere haft et konstruktivt samarbejde med?
2. Kontaktpersoner for medierne
Når I lægger jeres mediestrategi har det erfaringsmæssigt vist sig gunstigt, at I udpeger en eller to personer til at varetage kontakten med pressen. Det kan være en kommunikationschef og/eller virksomhedens øverste leder. De personer bliver virksomhedens ansigt ud ad til.
Ved at udpege og profilere kontaktpersonerne over for medierne, kan I medvirke til at styre, hvilke informationer der florerer i offentligheden. Samtidig forebygger I, at journalister ringer til tilfældige medarbejdere, som kun formår at give et delvis retvisende billede af situationen i virksomheden.
3. Svar parat til uddybende spørgsmål
Den pressemeddelelse, som I sender ud om sagen, er ofte kun begyndelsen på kontakten med medierne. Journalisterne ringer typisk tilbage med opklarende og uddybende spørgsmål. I kan derfor med fordel forberede svar på de spørgsmål, der sandsynligvis vil komme. I den proces kan det være nyttigt at tænke kreativt og vidtrækkende, for journalister kan anlægge mange, meget forskellige vinkler på en sag.
4. Forberedt på kritiske spørgsmål
I kan forvente, at nogle journalister anlægger en kritisk vinkel på sagen. Har ledelsesgruppen forinden brugt tid på at lege ”djævlens advokat”, vil den være forberedt og have gode svar parat på ethvert kritisk spørgsmål fra journalister. Flere virksomheder, der har oplevet at få fingrene i klemme i mediemaskinen, fortæller efterfølgende, at meget negativ omtale kunne være undgået, hvis de havde forberedt sig bedre.
5. Gamle sager genoplivet
Har I på et tidligere tidspunkt haft en sag oppe at vende i medierne, er det sandsynligt, at medierne vil koble den gamle sag til nyheden om, at I nu opsiger. Især hvis sagen har givet anledning til kritisk omtale.
6. Ukendskab er okay
Når virksomhedens kommunikationsansvarlige bliver spurgt om fakta, som han eller hun ikke har kendskab til, er det helt i orden at sige: ”Det ved jeg ikke”. Hellere det end at begynde at svare på et usikkert vidensgrundlag.
Den kommunikationsansvarlige kan eventuelt tilføje, at han eller hun gerne vil prøve at finde de informationer, som journalisten efterspørger og så tilbyde at ringe tilbage. For troværdighedens skyld er det vigtigt, at virksomhedens kommunikationsansvarlige husker at ringe tilbage.
Generelt er det også i orden, at der er spørgsmål, som ledelsen ud fra visse hensyn ikke ønsker at svare på.
