Når ulvesproget æder samarbejdet op

Det spreder sig snigende – til møderne, i frokostpausen og ved kaffemaskinen. Langsomt men sikkert æder det trivslen op og efterlader kontoret som en kampplads. Vil du tage kampen op mod ulvene, må du lære af giraffen: kommunikér klart, empatisk og med et glimt i øjet. 

Måske har du oplevet det selv. Et møde, hvor stemningen pludselig skifter. Nogen siger: ”Fint, vi gør det vel bare på din måde igen,” med et lille suk og et hurtigt blik rundt i lokalet. Eller en mail, der lyder uskyldig, men afsluttes med “en anden gang, burde vi nok have... bare en tanke” – og du ved, at det ikke bare er en tanke.  

Denne slags mikroaggressioner kalder vi "ulvesprog".  Og selvom de kan virke harmløse, påvirker de arbejdsmiljøet mere, end vi tror. For når vi jævnligt oplever passiv-aggressiv kommunikation, slider det på vores kreativitet og produktivitet. Vi bruger simpelthen energien på at undgå kritik og konflikt fremfor at komme med nye ideer og løsninger.

Ulvesprog handler ikke bare om ordvalg. Det handler om, hvordan vi opfatter hinanden, og hvordan vi samarbejder. Som erhvervspsykolog oplever jeg ofte, hvordan ulve-adfærd sniger sig ind og stille æder af trivslen og den tillid, der kitter kulturen og sammenholdet på en arbejdsplads sammen.  

Lad os tage en tur ud på savannen for at forstå, hvad der sker – og hvordan vi ændrer det.

Sådan spotter du ulven på kontoret

Ulvesprog gemmer sig ofte bag humor eller tilsyneladende venlighed. Lyt efter vendinger som: ”Nå, er du endelig med?” eller ”Det var da en spændende måde at gribe det an på…” efterfulgt af et tvetydigt smil.  

Hold også øje med mere subtile tegn: den lille pause, et suk efter en sætning, en hovedrysten med løftede øjenbryn, eller mails, der gentager sig med formuleringer som ”nu prøver jeg lige igen igen”.

Sarkasme er et særligt kendetegn ved ulvesprog. Mens humor kan styrke relationer på arbejdspladsen, har sarkasme ofte have den modsatte effekt. Sarkasme dækker nemlig tit over en skjult aggressiv kommunikation, hvor afsenderen indirekte udtrykker irritation eller utilfredshed. Selv når de er ment som en spøg, virker sarkastiske bemærkninger nedladende og skaber usikkerhed hos modtageren.

En ulv kan også kendes på måden, de giver feedback. Som når kritik præsenteres som omsorg, men tydeligt indeholder en snert af irritation: ”Jeg siger det jo bare for at hjælpe dig...” eller ”Du skal ikke tage det her personligt, men...”.  Denne indirekte form for kritik efterlader ofte modtageren forvirret eller usikker på intentionen. “Er det bare mig, der er sart?”, “Har jeg mon misforstået?”.

Du kan også genkende ulvesprog på tendensen til at undgå direkte dialog. Ulven foretrækker nemlig ofte indirekte kommunikation fremfor åbne samtaler, fx via e-mails, kommentarer bag ryggen eller små stikpiller.   

Det afgørende er mønstret, ikke den enkelte bemærkning. Det er, når tonen konstant antyder irritation uden at sige det direkte, at du med sikkerhed har spottet en ulv

Når ulve går i flok

Når ulvesprog er så ødelæggende, hvorfor kan det så alligevel sprede sig på en arbejdsplads?

Forklaringen ligger i vores psykologiske natur. Vi mennesker spejler automatisk de kommunikationsformer, der dominerer omkring os. Når én eller flere kolleger begynder at bruge sarkasme eller skjulte stikpiller, begynder vi langsomt at opfatte det som en acceptabel måde at markere sin status eller frustration på.

Vores hjerner er designet til at tilpasse sig de sociale normer, vi oplever omkring os, og derfor kan enkelte dårlige eksempler hurtigt skabe en hel flok, der gør det samme.

Fra et psykologisk perspektiv er det vores grundlæggende behov for tilhørsforhold og social accept, der styrer denne tilpasning. Vi frygter udstødelse fra gruppen, hvilket betyder, at vi (ofte ureflekteret) adopterer gruppens kommunikationsstil – også selvom vi dybest set ikke bryder os om den.  

Når vi ser andre slippe afsted med ulvesprog, uden at det bliver udfordret eller stoppet, bliver vi tilbøjelige til at følge trop. Samtidig kan frygten for social afvisning gøre det svært at bryde ud af den onde cirkel. Derfor ender mange med tavst at acceptere ulvesproget, selv når det føles forkert.

Girafsprog – modgiften mod ulve på jobbet

Hvis ulvesprog er sygdommen, så er det modige girafsprog modgiften. Ulve på arbejdspladsen bider til med sarkasme, passiv-aggressive stikpiller og skjulte angreb, der gradvist ødelægger samarbejdet og trivslen. Girafsprog er derimod en kommunikationsform, hvor vi møder konflikter åbent, ærligt og med respekt.  

Giraffen symboliserer evnen til at se tingene fra et højere perspektiv – at tale empatisk uden at angribe. Det handler ikke om at "være flink" eller pakke tingene ind, men om at skabe en tryg og tydelig dialog, hvor ingen føler sig truet, og hvor konflikter håndteres konstruktivt frem for aggressivt. 

Marshall B. Rosenbergs Nonviolent Communication (NVC), bedre kendt som girafsprog, opstod oprindeligt i terapeutiske og pædagogiske sammenhænge. Måske netop derfor tænker vi automatisk, at det hører til i børnehaven, skolen eller i en terapeutisk rundkreds – ikke blandt voksne i et professionelt arbejdsmiljø.

Men girafsprog er hverken fluffy, hippie eller useriøst. Tværtimod. Klar, respektfuld og empatisk kommunikation betaler sig ganske enkelt – både for trivslen og for bundlinjen. 

Gør som savannens respekterede giraf

Så hvordan undgår vi, at arbejdspladsen forvandles til en kampplads på savannen?  Vil du skabe forandring, må du starte med dig selv. Her kommer fire tip til girafsprog:

1: Kommuniker tydeligt uden anklager
Spørg ind, vær nysgerrig og anerkend følelser uden at acceptere aggression. For eksempel kan du sige: ”Jeg fornemmer, du ikke helt er enig – hvad har du brug for, så vi kan finde en fælles løsning?” Når du konsekvent kommunikerer med respekt og empati, inspirerer du andre til at gøre det samme.

2: Brug humor til at afvæbne ulvene
Hvis du modtager en passiv-aggressiv mail, så tag luften ud af aggressionen med et humoristisk svar og vis, at du står fast uden selv at blive en ulv. Derved får du både italesat problemet uden at optrappe konflikten og demonstreret, hvad den modsatte kommunikation gør.

3: Hold dig til fakta og undgå generaliseringer
Når diskussionen spidser til, hjælper det at fokusere på specifikke eksempler frem for generaliseringer som "du gør altid..." eller "du gør aldrig...". Sig hellere: ”Jeg oplevede, at det du sagde i mødet, gjorde mig usikker – kan vi tale om det?” På den måde tager du ansvar for egne følelser og undgår at beskylde den anden part.

4: Vis anerkendelse og lyt aktivt
Gode giraffer er ikke bare tydelige i deres tale – de lytter også. Ved at anerkende andres perspektiver (også når du ikke er enig) viser du respekt og bidrager til en mere konstruktiv dialog. Du kan fx sige: ”Jeg kan godt forstå, hvorfor du ser det sådan, men kan vi se på, hvordan vi finder en løsning, vi begge kan acceptere?” Når folk føler sig hørt, falder aggressionen ofte væk af sig selv.

Hvad kan vi lære af savannens dyr?

Måske er det vigtigste ikke ‘bare’, hvordan vi taler sammen, men hvordan vi vælger at se hinanden. Samarbejde og trivsel opstår ikke, fordi vi er ens, men fordi vi formår at håndtere vores forskelligheder med respekt og forståelse.  

Girafsprog handler derfor om mere end blot ord og vendinger – det handler om modet til at være autentiske, ærlige og sårbare. Det kræver, at vi tør droppe facaden og vise, hvem vi faktisk er – også på arbejdspladsen.

På en arbejdsplads med plads til girafsprog bliver det lettere at indrømme fejl, spørge om hjælp og vise usikkerhed uden frygt for at blive angrebet af ulvene. Når vi ser hinanden som samarbejdspartnere frem for konkurrenter, bliver konflikter ikke til kampe men til samtaler, der styrker relationer og opbygger tillid.

I sidste ende handler det om at skabe en kultur, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at give og modtage ærlig feedback, hvor problemer bliver løst i stedet for at blive skjult, og hvor kreativitet og innovation blomstrer, fordi ingen frygter at blive ”ulvens næste offer”. Når vi tør at se hinanden med giraffens øjne, ser vi styrker frem for svagheder – og det gavner både arbejdsmiljøet og resultaterne.