<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
leder kend din hjerne

Ledelse | Læs på 2 min

Leder, kend din hjerne

Nana Therkildsen

Alle lederes beslutninger har organisatoriske konsekvenser. Derfor skal du som leder kunne træffe velbegrundede og rationelle valg - og rigtig mange af dem! Erhvervspsykolog Nana Therkildsen fremhæver her 3 bias, der typisk får dig på afveje.

Ledere er desværre (eller måske heldigvis?) også bare mennesker. Som leder er din hjerne derfor underlagt et hav af bias, altså systematisk forudindtagethed der begrænser din rationalitet.

Jeg vil derfor præsentere de 3 bias, alle ledere bør kende til, fordi deres beslutninger har konsekvenser. Konsekvenser ikke bare for dem selv, men oftest også for deres medarbejdere og resten af organisationen.

1. Confirmation bias

Mennesker kigger mere efter at få bekræftet vores forforståelse end efter at få afkræftet den. Du er derfor som leder mere tilbøjelig til at overse adfærd eller resultater fra din medarbejder, hvis de taler imod dine forventninger.

Det kan give selvopfyldende profetier, hvor du som leder fejlagtigt bekræfter dit eget verdensbillede.

Spørg dig selv: Hvad skulle du i stedet se hos medarbejderen for at afkræfte din hypotese eller forforståelse? Kig efter det.

2. Halo-effekt (glorie)

Halo betyder glorie, og Halo-effekten betyder, at du udleder konklusioner om en person ud fra en enkelt egenskab eller adfærd, der faktisk er helt irrelevant.

Fx vurderer mennesker systematisk overvægtige mennesker som mindre flittige eller attraktive mennesker som mere intelligente. Der er dermed mange irrelevante informationer, der påvirker din beslutning. Fx når du skal vurdere, hvem af dine to medarbejdere, der vil fungere bedst på det nye projekt. Eller når du skal rekruttere.

Spørg dig selv: Er der mon medarbejdere, som du ofte undervurderer eller overvurderer? Genovervej dine mellemregninger i vurderingerne.

3. Planning fallacy (optimisme bias)

Når du estimerer det nødvendige tidsforbrug, omkostninger og gevinster ved en opgave, så undervurderer de fleste systematisk tid og omkostninger - mens de overvurderer potentielle gevinster.

Årsagen er, at vi ubevidst estimerer ud fra best case scenarios, da det er vores ønske at nå hertil. Det sker endda også, selvom vi har erfaring fra lignende opgaver fra tidligere.

Har du selv prøvet at overvurdere ting, der kan gå godt (fx medarbejderes ejerskab og engagement i projektet)? Og på samme måde undervurderet faktorer, der kan sætte en kæp i hjulet (fx modstand blandt stakeholders eller omfanget af opgaven)?

Som leder oplever du formentlig, at din tid er en dyrebar ressource, og at fejlvurderinger af din egen tid kan have forretningsmæssige og personalemæssige konsekvenser.

Spørg dig selv: Er du for optimistisk i dine estimater i business casen? Hvilke konsekvenser vil en fejlvurdering have forretningsmæssigt og personalemæssigt? Overvej, hvordan det gik sidste gang og få eventuelt en andens syn på sagen.

---

Jeg håber, du kan bruge denne viden om din hjerne til at træffe kvalificerede beslutninger som leder. God fornøjelse.

Online kursus stress og trivsel

 

Nana Therkildsen

Nana Therkildsen

Erhvervspsykolog samt trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition. Understøtter både ledere og medarbejdere omkring trivsel og forebygning af stress på arbejdspladser. Underviser på AS3 Transitions coachuddannelse og har det faglige ansvar for AS3’s stresscoachingforløb. Har tidligere arbejdet som psykologisk konsulent i Roskilde Kommune samt haft egen klinisk praksis. Derudover har Nana arbejdet som frivillig rådgiver for Børnetelefonen og siddet 3 år i hovedbestyrelsen hos Børns Vilkår som repræsentant for de frivillige rådgivere. Nana har taget dele af sin uddannelse i USA og Australien.

Forrige indlæg

Fortvivl ikke: Der er masser af ledige job – du skal bare vide, hvordan du kommer i spil til dem

Næste indlæg

Trivsel på arbejdspladsen - sådan får I et bedre arbejdsmiljø

Kommenter indlægget