Hvornår har du sidst obduceret en fejl med dit team? Erhvervspsykolog Camilla Lange dykker ned i tre typer af fejl, og giver dig opskriften på, hvordan du forvandler intelligente fejl til værdifuld læring.
Vi bliver tudet ørene fulde med ideen om, at fejl er fantastisk.
“Den, der aldrig har begået en fejl, har aldrig prøvet noget nyt.”
“Den største fejl, du kan begå, er at være bange for at lave en.”
“Hvis du ikke laver fejl, lærer du ingenting.”
Kort sagt: Fejl gør os klogere. Fejl skaber innovation. Vejen til succes er brolagt med fejl. Eller hvad?
Ja - og nej. For ikke alle fejl er skabt lige. Nogle fejl burde vi ærlig talt bare undgå, fordi vi enten godt ved bedre, har prøvet det før, eller fordi der er en 'opskrift’, vi kan følge.
Desuden skaber selv de gode fejl kun læring, hvis vi obducerer dem i fællesskab.
I sin nye bog “Right Kind of Wrong” dykker Harvard-professor Amy Edmonson ned i tre typer af fejl og er fortaler for, at vi laver færre af de fejl, vi kan forebygge – og flere af de fejl, der skaber reel nytænkning, udvikling og læring.
Så lad os starte med at se lidt nærmere på, hvad der kendetegner de tre typer af fejl.
Tre typer af fejl, og hvorfor de ikke er lige gode
Du har garanteret prøvet det. Kagen som mislykkedes, fordi du ikke fulgte opskriften. Den eksamen du ikke bestod, fordi du ikke fik læst op på pensum. Oplægget som gik galt, fordi du ikke havde øvet dig.
Simple fejl som meget nemt kan forebygges, er der ingen grund til at hylde eller ønske flere af. Tværtimod. Det kan vi godt gøre bedre.
Så er der de mere komplekse fejl. Den slags fejl som sker, fordi en masse forskellige ting går galt undervejs. Mødet, som endte dårligt og forsinkede hele projektet, fordi en vigtig stakeholder ikke mødte op, deltagerne ikke havde forberedt sig og agendaen manglede.
Igen, fejl som langt hen ad vejen kan forebygges og undgås - hvis vi vel og mærke gør os lidt mere umage.
Endelig er der de intelligente fejl. Fejl som er både produktive og nyttige, fordi de giver os helt nye indsigter, vi kan lære noget af.
Det er fejl, som sker, når vi bevæger os ud på ukendt grund og tager risici. Vel vidende at vi er i gang med at eksperimentere og med stor sandsynlighed ikke rammer plet første gang.
Se for dig Andreas Mogensen, som under sit ophold på Den Internationale Rumstation skal eksperimentere med en ny vandteknologi, der måske på sigt kan bruges til at genanvende spildevand på lange rumrejser. Med mindre eksperimentet altså går galt, eller han laver en fejl.
Eller forskeren i det biokemiske laboratorium, som afprøver en helt ny hypotese inden for kræftbehandling, fejler og gentager eksperimentet. Indtil hun måske på et tidspunkt får et gennembrud.
Fejl som disse sker ikke, fordi vi er dårlige til vores fag, sløsede eller uengagerede. De sker tværtimod, når vi er så dygtige, nysgerrige og trygge, at vi tør tage dristige risici og betræde ukendt territorium.
Lav flere af de intelligente fejl
Fejl som disse vil vi gerne bede om, ikke sandt?
På samme måde vil du som leder sikkert også gerne have, at dine medarbejdere tør tage chancer og fejle på områder, hvor I potentielt kan skabe helt nye forretningsmuligheder, forbedre jeres service eller udvikle nye og succesfulde produkter.
Den form for risikovillighed kræver - udover dygtige medarbejdere – psykologisk tryghed. Teams med et højt niveau af psykologisk tryghed er nemlig mere tilbøjelige til at dele oplysninger åbent, eksperimentere med nye idéer og tage risici.
Det kan du læse mere om i min artikel om psykologisk tryghed lige her
Men lad os for en stund antage, at flere af de intelligente fejl rent faktisk sker. Er det så automatisk lig med, at vi også lærer af dem som team – forbedrer os og gør det klogere og bedre næste gang?
Desværre er det langt fra altid tilfældet. Dybt indeni ved vi nemlig, at fejl er farligt og noget, vi skal undgå. Det er måske fint for andre - ikke for mig.
For fejl er forbundet med skam og ydmygelse, og vi hader at blive konfronteret med dem. Særligt, når vi er i flok.
Derfor vil de fleste af os hellere blive ved med at gøre det, vi plejer, end prøve noget nyt. Og derfor er det mere reglen end undtagelsen, at vi kun lærer af vores egne fejl – og ikke kollektivt af hinandens.
Så meget for læring, innovation og succes...
Tænk som en forsker og træk læring ud af fejl
Så hvordan får vi flere af de intelligente fejl frem i lyset, så vi sammen kan lære af dem?
Tilbage til forsker-metaforen og hypotesen om, at det netop inden for forskningen er anerkendt praksis at eksperimentere, fejle og gentage eksperimentet med afsæt i den læring, der har fundet sted.
For hvad nu, hvis vi ude omkring på arbejdspladserne prøver at tænke lidt mere som forskere? Behandler fejl som vigtige data i stedet for ‘bare’ fejl? Og insisterer på at lave en obduktion - post mortem?
Post mortem er et stærkt ledelsesværktøj i alle former for teams. Hvis du vil forvandle hverdagens udfordringer til værdifulde læringssituationer - og undgå at lave den samme fejl igen og igen og igen.
Det hjælper samtidig med at opbygge psykologisk tryghed i teamet, hvis I regelmæssigt drøfter de ting, der ikke er gået godt, og hvad I specifikt har lært af oplevelsen.
Sådan laver du en Post mortem
Post mortem handler om at skabe et struktureret rum efter en opgave, et projekt eller en begivenhed, hvor I som team kan dele erfaringer, reflektere og lære af både fejl og succeser.
Det handler kort sagt om at etablere en fast ramme for at tænke, diskutere og praktisere fiasko klogt.
Her får du 3 råd til din næste (eller første) post mortem med dit team:
1. Skab et trygt rum
Hvor alle føler sig opfordret til at bidrage og tør dele deres perspektiver. Gå forrest med det gode eksempel og del dine egne fejl.
Husk, det handler ikke om at pege fingre eller placere skyld, men om at identificere læring og gøre det endnu bedre næste gang.
️2. Stil nysgerrige spørgsmål
• Hvad prøvede vi at opnå?
• Hvad skete der?
• Hvorfor skete det?
• Hvad virkede – og hvad virkede ikke?
• Hvad kan vi lære af det?
• Hvad skal vi starte, stoppe eller fortsætte med?
3. Omsæt indsigt til handling
I skal ikke kun kigge tilbage men også frem. Aftal nogle konkrete, målbare og realistiske skridt, I sammen kan tage for at omsætte indsigt til handling.
Hvad skal vi gøre nu - og næste gang - når vi ved, hvad vi ved?
Er du nysgerrig på mere viden om fejl, og hvordan vi kan lære mere af dem? Så hør Harvard Professor Amy Edmondson fortælle om “Right kind of Wrong” i Sonia Senniks podcast lige hér
