Stress og mistrivsel koster hvert år danske virksomheder flere milliarder kroner i produktionstab. Ved at arbejde med trivselsmåling kan medarbejdernes mentale helbred styrkes markant og bundlinjen forbedres. Men det kræver, at trivselsmålingerne bliver foretaget jævnligt, og at virksomheden reagerer på resultaterne.
Mange danske arbejdspladser kæmper med den mentale sundhed. Ja, faktisk er hele det danske samfund udfordret af stress og angst, som bliver fremprovokeret af dårlig trivsel på arbejdspladsen.
Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt.
På dette område kan løbende trivselsmåling på arbejdspladsen være en stor hjælp. Både for den enkelte medarbejder og virksomheden som helhed.
At have et kontinuerligt overblik over medarbejdernes trivsel giver nemlig mulighed for at justere trivselsindsatsen hen ad vejen samt forbedre medarbejdernes arbejdsglæde, kreativitet og performance. Det skaber resultater, som hurtigt kan aflæses på bundlinjen.
Faktuelt grundlag
Virksomheder, der måler trivsel, får et faktuelt grundlag at træffe beslutninger og skabe handlinger ud fra. Når du som leder kender niveauet af trivsel blandt medarbejderne, bliver det alt andet lige nemmere at foretage de ændringer, der skal til for at styrke trivsel og derigennem medarbejdernes performance.
Trivselsmåling bringer problemstillinger frem i lyset, som ellers er svære at få øje på. De bidrager til en større åbenhed i forhold til at tale om trivsel blandt medarbejdere og ledere.
Udfordringerne kommer på bordet, og det bliver nemmere behandle dem konstruktivt.
Dermed bliver trivselsmåling et redskab til at fremme en mere åben, langsigtet og løsningsorienteret tilgang til trivsel, og det er til gavn for både den enkelte medarbejder og bundlinjen.
Regelmæssige målinger
Mange virksomheder arbejder med den traditionelle og stort opsatte medarbejderundersøgelse. Den foretages som regel en enkelt gang om året og kræver masser af forberedelse og efterbehandling.
Der kan let gå flere måneder fra, at medarbejderne har svaret på spørgsmål til, at der er ligger en handlingsplan. Og den er udviklet på baggrund af besvarelser, der ligger så langt tilbage i tiden, at de måske ikke længere er relevante eller aktuelle. Hele præmissen kan altså have ændret sig.
Den menneskelige psyke fungerer sådan, at vi typisk kan huske 4-8 uger tilbage i tiden. Hvis ledelsen ønsker et reelt billede af, hvordan medarbejderne trives, skal de spørges med 4-8 ugers mellemrum.
Ved hjælp af hyppig trivselsmåling får virksomheden et mere realistisk billede af, hvordan medarbejdernes egentlige trivsel på arbejdspladsen og risiko for stress er. Samtidig kan ledelsen se, hvordan nye tiltag har påvirket trivslen.
Færre spørgsmål oftere
Skal virksomheder opnå de bedste resultater med trivselsmålinger, er vores råd at skære ned på mængden af spørgsmål, men til gengæld at skrue op for det samlede antal målinger.
Én måling på det samme tidspunkt hvert år giver ikke nogen anden indsigt end, hvordan medarbejderne trives på lige præcist det givne tidspunkt samt 1-2 måneder op til målingen.
En sådan måling tager ikke højde for, hvordan eksempelvis sæsonudsving eller organisatoriske forandringer påvirker medarbejdernes trivsel.
Løbende trivselsmåling giver det mest værdifulde udbytte i forhold til den investering, som målingerne er. Eller med andre ord: Den højeste return on investment.
Hyppige trivselsmålinger gør altså, at virksomheder kan foretage justeringer løbende, så medarbejderens trivsel på arbejdspladsen forbliver på et konstant højt niveau. Det samme gør deres kreativitet, arbejdsglæde og performance.
Aflæses på bundlinjen
Hvis en virksomhed foretager jævnlige trivselsmålinger og reelt reagerer på resultaterne, burde de kunne aflæse effekterne på bundlinjen inden for det første halve år.
Alene et fald i sygefraværet medfører, at produktiviteten stiger. Og så leverer medarbejdere med styrket arbejdsglæde og selvtillid en større arbejdsindsats og er mere kreative.
