Stress og ledelse hænger tæt sammen, og ofte skyldes stress, at ledere ikke kender deres medarbejdere godt nok eller stiller for høje krav til dem. Lederen spiller også en afgørende rolle, når det gælder om at hjælpe den stressramte.
Hjertebanken, hukommelsesbesvær og træthed er blot nogle få blandt mange symptomer på stress.
Hver eneste år er stress årsag til millioner af sygemeldinger på danske arbejdspladser, virksomheders brug af ekstern stresscoaching er stigende - og det skyldes som regel et dårligt arbejdsmiljø forårsaget af mangelfuld ledelse.
Det er derfor ledelsens opgave at skabe rammerne for god trivsel, og som leder har du en stor del af ansvaret for arbejdskulturen i din afdeling.
For ofte er det netop lederen, der er den vigtigste person, når det gælder om at hjælpe en medarbejder med symptomer på stress. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for AS3 blandt 1700 danskere.
I undersøgelsen har vi spurgt danskerne om:
Svarene taler sit tydelige sprog. For flertallets vedkommende, hele 34 %, er dialogen med nærmeste leder den bedste hjælp, mens 32 % ønsker, at nærmeste leder kort og godt skal løse udfordringerne ved at fjerne arbejdsopgaver, tilføre ressourcer eller prioritere for medarbejderen.
Mange ledere svigter deres ansvar
Gode, nærværende ledere er imidlertid en mangelvare på mange arbejdspladser.
Ifølge Epinion-undersøgelsen er det kun 20 % af de adspurgte, der i meget høj grad eller høj grad oplever, at nærmeste leder står klar med hjælp, når de føler sig stressede.
Men hvad skal virksomheden helt konkret gøre, når en medarbejder begynde at udvise tegn på stress?
Mit råd er, at virksomheden som minimum skal have en retning og et mål for arbejdsmiljøet. Lederne skal være i stand til at arbejde med forskellige typer af mennesker, og endeligt skal ledelsen tilpasse kravene til den enkelte medarbejders ressourcer.
- Læs også: Hvem skal tage ansvar for trivsel?
En nærværende leder er midlet mod stress
Det er altså ikke nok, at en leder blot tager en løs snak med medarbejderen ved kaffeautomaten. Lederen skal også vise, at han eller hun er interesseret i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det skal gøres helt klart for medarbejderen, at lederen faktisk ønsker, at medarbejderen har det godt og trives.
Her er det eksempelvis vigtigt, at lederen kender sin medarbejder og kan spørge ind til konkrete arbejdsopgaver og personlige udfordringer på hjemmefronten - hvilket ikke er det samme som at sige, at forholdet skal blive privat.
Gennemgår en medarbejder eksempelvis en skilsmisse, vil vedkommende have færre ressourcer, og det vil ofte være det forkerte tidspunkt for nye krav.
Men ved at kende sin medarbejder godt ved lederen også, hvilke ressourcer hver enkelt medarbejder har og dermed, hvilke krav de kan stille til dem.
Skab en vision for jeres arbejdsmiljø
Det kan lyde nemt, at ledelsen skal være nærværende, men det er det langt fra. Når tempoet er højt, er lederen måske ikke den rollemodel, han eller hun ønsker at være, og det kan have en negativ effekt på arbejdsmiljøet.
Der bør derfor være nogle klare rammer for trivslen på den enkelte arbejdsplads.
Topledelsen skal udstikke rammerne for, hvad virksomheden vil med det psykiske arbejdsmiljø. Der skal være en vision for dette mål og en ambition om, hvad man vil. Og denne vision skal alle i virksomheden - såvel topledelse, ledere og medarbejdere - kende til.
Alle skal kort og godt vide, hvilken rolle de hver især spiller i bestræbelserne på at skabe god trivsel på arbejdspladsen.
- Læs også: Sådan får du topledelsen med på trivsel
