Trivsel på arbejdspladsen er afgørende for et godt, psykisk arbejdsmiljø. I mange virksomheder er det imidlertid en udfordring at få involveret topledelsen i trivselsprocessen. I dette indlæg får du nogle konkrete råd til, hvad du kan gøre for at få ledelsen med på trivsels-vognen.
Du har måske flere gode ideer til, hvordan virksomhedens psykiske arbejdsmiljø kan forbedres.
Men du ved også, at arbejdet med at skabe god trivsel er en fælles indsats, der begynder et ganske bestemt sted – nemlig hos virksomhedens topledelse.
Så hvordan involverer du egentlig topledelsen i trivselsarbejdet?
I dette indlæg får du 3 råd, som kan være gode at have med i bagagen, inden du henvender dig til virksomhedens øverste ledelse.
1. Gør topledelsen opmærksom på deres rolle
Det er meget sandsynligt, at topledelsen allerede har indført forskellige trivselstiltag. Det kan være dem, de umiddelbart kender til og finder nødvendige – for eksempel en årlig, kvantitativ trivselsmåling.
Derfor må du, hvis du ønsker en mere målrettet trivselsindsats, også forklare topledelsen, hvilken rolle de spiller i dette arbejde.
Trivsel begynder nemlig hos topledelsen, for det er netop dem, de første og afgørende tiltag for virksomhedens fremadrettede trivselsindsatser skal komme fra - og siden rodfæste sig.
Det er med andre ord topledelsens ansvar og opgave, at den strategiske ramme om den samlede trivselsindsats sættes i søen.
Inden for denne ramme skal det være klart og tydeligt:
- Hvilket ansvar de enkelte grupper i virksomheden har for at skabe trivsel?
- Hvilke trivselselementer kan der ændres på, og hvilke er vilkår i virksomheden?
- Fokuserer virksomheden på en forebyggende eller udbedrende tilgang til trivsel?
- Læs også: Trivsel kræver tydelig strategi
Når topledelsen har sat rammen for trivsel, så er det deres opgave at formidle den samlede trivselsstrategi videre til mellemledelsen, som så igen skal forankre den i samarbejde med virksomhedens medarbejdere.
2. Forklar fordelene ved et godt arbejdsmiljø
Hvis du vil involvere topledelsen i trivsel, må du også gøre dem opmærksom på de fordele, der er forbundet med et velfungerende psykisk arbejdsmiljø i jeres virksomhed.
En godt arbejdsmiljø er sjældent statisk, men derimod meget dynamisk.
Det vil sige, at hvis en eller flere medarbejdere mistrives på jeres arbejdsplads, så bevarer det psykiske arbejdsmiljø ikke bare status quo, hvis topledelsen samtidig fravælger den strategiske trivselsindsats.
Mistrivslen vil derimod stige - og så kan alle fordele blive vendt til ulemper.
- Læs også: 7 råd til at skabe god trivsel
I stedet for et støt faldende sygefravær, som et godt psykisk arbejdsmiljø ofte resulterer i, kan sygefraværet stige markant.
Lige omvendt forholder det sig med produktionsniveauet. I stedet for at stige, som det ville have mulighed for at gøre i et godt psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel, kan mistrivsel meget let blive den direkte årsag til produktionstab og manglende effektivitet.
Udover de personlige konsekvenser, som mistrivsel kan have for den enkelte medarbejder, kan det også mærkes på bundlinjen - og netop derfor er der et stærkt økonomisk argument forbundet med at få topledelsen med på at skabe god trivsel.
3. HR - strategisk partner for hele virksomheden
Måske synes du, at det er lidt grænseoverskridende og udfordrende at henvende sig til topledelsen. Især når det kommer til at foreslå strategiske beslutninger, som jo netop er topledelsens domæne.
Men så kan der være hjælp at hente i virksomhedens HR-afdeling.
På et stigende antal arbejdspladser indgår HR nemlig som en berettiget medspiller i de forretningsstrategiske beslutninger i virksomheden.
Derfor kan du med ro i sindet starte med at fremlægge dine idéer for HR.
Ofte er en af HR's vigtigste opgaver nemlig at fremlægge og drive forskellige strategiske tiltag for direktionen og driftsorganisationen. Og derfor kan HR sagtens vise sig at være din indgang til topledelsen.
