‘Når livet giver dig citroner, så lav lemonade’, siger et gammelt ordsprog. Og det må man sige, Jytte Kristiansen har gjort. Efter 42 år i samme virksomhed førte en uventet afskedigelse ikke til hverken en større livskrise, masser af afslag eller en afsked med arbejdsmarkedet for den 62-årige formuerådgiver. Det blev derimod startskuddet til nye erkendelser og et nyt job efter kun en håndfuld ansøgninger.
Det lå ellers ikke i kortene, at Jytte Kristiansen skulle ændre karrierekurs. Der sad hun. 62 år, drømmejob som formuerådgiver, dejlige kolleger og en spændende portefølje af både privat- og erhvervskunder.
Det var ikke fordi, hun ikke gennem årene havde fået andre tilbud. Men hun havde hver gang takket nej. For hun brændte for sit job og de krævende og komplekse opgaver, som ofte førte til lange arbejdsdage.
- Havde du spurgt mig for et halvt år siden, hvad jeg skulle lave resten af mit arbejdsliv, så skulle jeg fortsætte med det, jeg lavede, siger Jytte.
Men efter en 42 år lang karriere med skiftende positioner i banken, blev hun tilbage i december 2021 en del af statistikken af opsagte medarbejdere i finanssektoren.
Virksomheden gennemførte en større organisationsændring, som blandt andet indebar ændring i jobprofilerne og med et mål om samtidig at skabe en større diversitet blandt medarbejdere, og pludselig pegede pilen på Jytte.
’Jeg vil ikke blive en gammel sur makron’
Allerede få minutter efter afskedigelsen traf Jytte en række beslutninger som fik stor betydning for hendes efterfølgende forløb.
Hun ville ikke blive en ’sur gammel makron’, og hun ville selv tage ejerskab for sin historie. Så da hendes leder spurgte, om hun gerne ville hjem, sagde hun pænt nej tak. I stedet valgte hun at gå med op i afdelingen og sætte ord på, hvad hun tænkte og følte, da ledelsen havde overbragt nyheden til hendes kolleger.
- Det var utrolig svært, men jeg fik masser af opbakning og også masser af respekt for den beslutning, og jeg er rigtig glad for, at jeg gjorde det.
Hun besluttede også hurtigt, at hun ville fortsætte med at arbejde hele den syv måneder lange opsigelsesperiode ud, i modsætning til flere af hendes opsagte kolleger. For hun følte sig stadig motiveret til at møde både kunderne og kollegerne.
- Det har helt klart hjulpet mig igennem, for det har holdt mig i gang, og jeg har følt mig som en del af et team. Det har også styrket min selvtillid, for jeg har fået mange positive tilkendegivelser fra både kolleger og kunder, siger hun og fortsætter:
- Det havde været nemt at kaste skyld på min tidligere arbejdsplads og vende dem ryggen, men jeg tror på, at jeg kom både bedre og hurtigere videre ved at acceptere situationen, som jeg ikke kunne påvirke - og se positivt fremad.
Er der overhovedet nogen, der kan bruge mig?
Der gik et par måneder, før Jytte tog kontakt til sin outplacement-rådgiver. Men så havde hun heller ikke ro til at vente længere. Hun var nødt til at finde ud af, hvad der ville ske, når hun begyndte at sende ansøgninger.
- Er der overhovedet interesse for en med min profil - og min alder? Er der mon nogen, der kan bruge mig? Er jeg overkvalificeret til noget og bare for gammel til noget andet? Der gik rigtig mange tanker gennem mit hoved, fortæller Jytte.
Hun havde aldrig før lavet et professionelt CV, selvom hun havde skiftet job flere gange internt. Og ansøgninger havde hun heller ikke skrevet – i 42 år. Det var derfor en grænseoverskridende og næsten lidt skræmmende oplevelse at sende de første afsted.
- Jeg var virkelig glad for al den hjælp og støtte, jeg fik fra Lene (Jyttes outplacement-rådgiver, red.). Det var helt klart med til at speede min proces op.
- Samtidig var det vigtigt for mig at have sjælen med, og at jeg kunne genkende mig selv i både cv og ansøgninger. Lene hjalp mig også til den erkendelse, at jeg skulle holde fast i den, jeg er, - men at der altid er plads til justeringer.
Afklaring gav pote
Jyttes bekymringer blev dog hurtigt gjort til skamme. Hun fik nemlig rigtig god respons på sine ansøgningerne og blev efter kort tid indkaldt til samtale.
Den første jobsamtale var dog ikke det rette match, for hverken virksomheden eller Jytte. Men oplevelsen var med til at gøre hende mere afklaret og bevidst om, hvad hun egentlig ønskede sig af det næste job – og den sidste del af arbejdslivet.
- Jeg har arbejdet utrolig meget i rigtig mange år, og det blev klart for mig, at jeg faktisk ikke ønskede at blive ved med at være så ophængt. Det var på tide, at der blev mere plads til nogle andre ting i livet.
Da hun først fik tunet sig ind på, hvilke stillinger hun gik efter og hvorfor, skulle det vise sig at gå endda rigtig hurtigt.
Til de efterfølgende samtaler var hun nemlig langt mere bevidst, både om hvad hun selv ville, og hvad hun kunne tilbyde. Og den slags kan arbejdsgiverne mærke, mener Jytte:
- Jeg tror helt sikkert, det var en fordel, at jeg så klart kunne argumentere for, hvorfor jeg søgte jobbet, og hvad jeg præcis kunne tilbyde netop dem.
Jeg elsker den pingpong, som opstår på tværs af generationer
Jytte endte med at være i spil til hele tre jobs på samme tid og valgte at gå med en stilling som pensionsrådgiver hos Velliv.
Et job, hvor hun får mulighed for både at zoome ind rent fagligt, vinke farvel til de mange overarbejdstimer og ikke mindst arbejde i et mangfoldigt team med både jævnaldrende og mange unge kolleger. Særligt det sidste glæder hun sig meget til:
- Jeg elsker den pingpong, der opstår, når man samarbejder på tværs af generationer. Det er for mig at se en gave for en arbejdsplads, når der er stor spredning i alder og erfaring. Det giver en helt anden dynamik.
Hos Velliv så de da heller ingen udfordringer i at ansætte en moden kvinde på 62. De så tværtimod kun muligheder i Jyttes store erfaring, som kunne smitte positivt af på ikke mindst de yngre medarbejdere i teamet.
Men ifølge Jytte er det ikke kun de unge, der kan lære noget af hende:
- Dem, der er 30 år yngre har alt andet lige en anden tilgang til alt, hvad der hedder teknik, og de er megahurtige på alle systemer. Omvendt er de måske ikke så stærke i rådgivningen og har ikke lige så mange menneskelige erfaringer at trække på. Så læringen går helt sikkert begge veje, slutter hun.
- Læs også: Mød vores rådgivere
