<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
ledelse af hjemsendte medarbejdere

Stress og trivsel, Ledelse | Læs på 5 min

Leder: Hvad tænker din hjemsendte medarbejder?

Thomas Lange

Mange ledere har sendt medarbejdere hjem efter regeringens corona-hjælpepakke. Hvordan har de det mon? Hvilke udfordringer møder de?

Erhvervspsykolog Thomas Lange zoomer ind på tanker og reaktionerne hos medarbejderne derhjemme. Til sidst i artiklen deler vi 5 anbefalinger, den hjemsendte selv kan bruge.

I disse dage er titusinder af danske medarbejdere sendt hjem med forbud mod at arbejde. Og flere er formentlig på vej. Hvis blot én hjemsendt medarbejder alligevel arbejder, mister hele CVR-nummeret retten til lønkompensation. Så hjemsendelse betyder i dén grad arbejde forbudt!

Men hvordan opleves det som medarbejder, når man fra den ene dag til den anden hjemsendes med arbejdsforbud og potentielt skal være hjemsendt i op til 3 måneder (9. marts - 9. juni)?

Nogen vil givetvis opleve hjemsendelse som ferie – fri med løn. Andre vil opleve mindre behagelige reaktioner. I artiklen her får du indsigt i de psykologiske reaktioner, der kan finde sted hos den hjemsendte medarbejder, samt hvad man kan gøre som hjemsendt.

Opsigelser spøger i medierne

De fleste hjemsendte kan følge med i mediernes beretninger om, at antallet af nye ledige hver dag er markant højere end tidligere. Samtidig fortæller medierne om fyringsrunder på tværs af brancher. Hvad kommer det til at betyde for medarbejderen?

Kigger vi udenfor Danmark, har USA fx oplevet en firdobling af rekorden for flest nye ledige. 3,3 millioner på en uge – en rekord der ellers har stået siden 80’erne. Til sammenligning resulterede finanskrisen i 2008-2009 i ca. en million ledige – vel at mærke på en måned.

Er jeg købt eller solgt?

Udviklingen sætter naturligvis tankerne i gang som hjemsendt. Hvornår kan jeg vende tilbage til mit job? Har jeg overhovedet et job til sommer? Det er naturligt med en følelse af afmagt og fortvivlelse.

Den hjemsendte kan også opleve fear of missing out (FOMO): Hvad sker der i virksomheden lige nu? Og hvad med mine kolleger og de spændende projekter, vi var i gang med?

At omstille sig mentalt til hjemsendelse kan derfor være udfordrende – især hvis man forud har haft et højt aktivitetsniveau og med én dags varsel sendes hjem i flere uger eller måneder. Tankerne er mange: Er der slet ikke nogen, der behøver mig? Er jeg overflødig? Hvad nu hvis min arbejdsgiver finder ud af, at jeg bare kan undværes?

De færreste har ”bare et job”

Vores job påvirker vores identitet – på godt og ondt. Hvis medarbejderen er vant til at være eksperten, den anerkendte, kompetente og efterspurgte person, kan det være svært at omstille til hjemmegående teenagere, der ignorerer dig, en utilfreds partner eller bleskift på den lille.

Det kan lyde paradoksalt, men at blive sendt hjem i favnen på sine nære, kan skabe en oplevelse af ensomhed. Men selvfølgelig i endnu højere grad hos dem, der lever alene.

Er et arbejde er ”bare et arbejde”? Måske for nogen. Men de fleste bruger (mindst) lige så mange timer med sine kolleger til daglig, som med familie og venner. På nogen arbejdspladser har man endda udviklet dybe relationer til kolleger gennem adskillige år. Men selv hvor relationerne er mere overfladiske, kan der stadig opstå et kollegialt afsavn.

Det kræver tid at omstille sig mentalt til den nye situation, hvor den hjemsendte gennemgår en mental tilpasning til forandringen. Denne mentale tilpasning kaldes en transition.

Det er derfor helt normalt og forventeligt, at den hjemsendte ikke er den bedste version af sig selv fra dag 1, hvilket en eventuel kæreste eller ægtefælle skal bestræbe sig på at rumme. Samtidig kan det kan give en vis portion dårlig samvittighed ikke at være glad for at være hjemme med partneren og vores børn, og så endda med løn.

Hvad bør den hjemsendte gøre?

Grundlæggende er Corona-krisen og dens konsekvenser et vilkår for den menige medarbejder, som er svært at gøre noget ved. Medarbejderen må håbefuldt følge med på sidelinjen, når politikere, erhvervsledere og forskere drøfter fremtiden. Og arbejdsgiveren på de interne linjer.

Som altid når livet påvirker os, og tilværelsen er svær, er det afgørende at tale højt om sine tanker og følelser med nogen, man er tryg ved.

Tjek med din HR-afdeling, om du som nærmeste leder må kontakte hjemsendte medarbejdere. Hvis ja – så lad dem vide, at du står klar til en snak om deres situation, hvis de har behov for det. Du kan også opfordre dem til at bruge eget netværk til at vende eventuelle bekymringer.

5 gode råd til den hjemsendte

Mange hjemsendte har også et ønske om stadig at ’gøre noget’ rent arbejdsmæssigt. Aktiviteterne herunder kan være en god måde at cope med bekymringerne, så de kanaliseres til produktive handlinger – vel at mærke uden at arbejdsgiveren mister retten til lønkompensation.

1. Opdater LinkedIn

Giv din forsømte LinkedIn-profil lidt tiltrængt opmærksomhed. Skulle uheldet være ude og fremtiden byde på en opsigelse, så er det en hjælp, at din LinkedIn-profil er opdateret og generelt står helt skarp. Under alle omstændigheder styrker opdateringen altid dit personlige brand.

2. Plej og udvid dit netværk

Men vi skal jo holde afstand? Ja, fysisk. Virtuelt kan du sagtens række ud til dit netværk og være mentalt nærværende eller inspirere hinanden. Alternativet kan være en gåtur i solen med god afstand og en kaffekop. For en gangs skyld har du tid til dit netværk – udnyt det.

3. Fordyb dig

Du kender det måske. Ikke rigtig at nå til bunds med din opgavebunke. Der er hele tiden noget på jobbet, der haster, eller nogen der forstyrrer. Men nu er dine arbejdsopgaver sat på pause. Så find de faglige bøger, lydbøger, podcasts frem, du længe har haft på din to-do - og fordyb dig med god samvittighed. Så står du endnu skarpere, når hjemsendelsen er ovre. Klar til at inspirere i dit nuværende job eller i jagten på et nyt.

4. Hjælp din leder med at hjælpe dig

Luft dine tanker overfor din leder (og andre for den sags skyld). Når mennesker er bekymrede, har vi en tendens til at få tunnelsyn. Vi bliver mere og mere låste i vores eget perspektiv. Dialog med andre kan give dig blik for ellers oversete aspekter. Din leder er din kanal til organisationen under din hjemsendelse. Vær derfor tydelig omkring, hvad du ønsker afklaring på, så lederen kan sørge for, at du bliver informeret om netop det, som er vigtigt for dig.

5. Stop op og reflektér

I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at stoppe op og betragte sig selv og sin arbejdssituation udefra. En hjemsendelse kan derfor være en god og sjælden lejlighed til at reflektere og mærke efter, om den sti man er på, stadig er den rigtige. Gå en tur. Kig på naturen. Og forhold dig til de valg du træffer helt pr. automatik i hverdagen. Er de stadig de rigtige for dig?

Thomas Lange

Thomas Lange

Erhvervspsykolog samt trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition med fokus på at hjælpe danske virksomheder med at skabe ledelse, der understøtter høj trivsel og forebygger stress. Arbejder sideløbende for Roskilde Festival i teamet bag organisationens interne ledelsesudvikling, Roskilde Leadership Lab. Har arbejdet som frivillig rådgiver i en række NGO’er samt som bestyrelsesformand i Psykologisk Korttidsrådgivning Vesterbro. Tidligere holdunderviser i tre fag på Københavns Universitet: Arbejds- og Organisationspsykologi, Udviklingspsykologi og Kognitionspsykologi.

Forrige indlæg

COVID-19: Et nedsmeltet arbejdsmarked

Næste indlæg

Sådan tager du ansvar for din egen trivsel under coronaen

Forrige indlæg

COVID-19: Et nedsmeltet arbejdsmarked

Næste indlæg

Sådan tager du ansvar for din egen trivsel under coronaen

Kommenter indlægget