<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
hjemmearbejdsplads

Stress og trivsel | Læs på 3 min

Tag styringen over dit nye (hjemme)arbejdsliv

Thomas Lange

 konkrete råd til at arbejde hjemmefra i en længere periode, hvad end du er leder, HR-medarbejder eller noget helt tredje.

Blogindlægget bygger på Berlingskes interview med AS3's erhvervspsykolog, Thomas Lange: Guide: Sådan arbejder du mest optimalt hjemmefra.

Uanset hvilken situation du står i som hjemmearbejdende lige nu, er det en god ide at forventningsafstemme med dine relationer. Det er ikke alle, der har kunder, partnere eller børn, der kræver opmærksomhed. Men de fleste har en leder, kollegaer og sig selv at afstemme forventningerne med.

Det (måske) fælles billede

Hvis du arbejder hjemmefra, oplever du sikkert, at du ikke er lige så produktiv, som du plejer. Eller at du ikke kan levere i din vanlige kvalitet. Samtidig arbejder du måske på andre tidspunkter af døgnet, end du plejer.

Der er lige så mange forskellige måder at arbejde hjemmefra, som der er mennesker. Har du, dine kolleger og din leder et fælles billede af de 3 H’er?:

  • Hvad kan I forvente af hinanden, at I leverer?
  • Hvor meget er det realistisk at levere?
  • Hvornår er I tilgængelige for hinanden og øvrige samarbejdsrelationer?

I havde (forhåbentlig) et fælles billede inden Corona-krisen, men gad vide om den forståelse stadig gælder? Og hvis ikke, har I så etableret et nyt fælles billede?

De færreste tør på nuværende tidspunkt forudsige, hvornår vores ’normale’ hverdag er tilbage, så det er vigtigt at etablere nogle holdbare samarbejdsaftaler.

Undgå ensomhed og meningsløshed

Mennesker er forskellige. Introverte personligheder jubler over den arbejdsro, de finder derhjemme modsat storrumskontoret larm og den kulturelt obligatoriske small talk. Ekstroverte personer derimod kæmper med underskud på den sociale konto og oplever situationen som en tur i isolationsfængsel.

Eksemplerne er selvfølgelig sat på spidsen… Men oplever du et kollegialt afsavn kan du fx sætte virtuelle aftaler i system, så du altid kan se frem til at tale med et andet menneske end dig selv.

Når større ting i livet rammer mennesker, kan der åbne sig et vindue af perspektivrigdom, hvor vi kan betragte os selv og vores tilværelse udefra. Du kender det måske fra fødsler eller dødsfald. Her ser vi ofte livet på en anden måde og prioriterer anderledes. I hvert fald for en stund.

Globale krisetider kan give lignende tanker og følelser, hvor det tidligere ellers så meningsfyldte excel-arbejde pludselig virker absurd og nyttesløst. Hold fast i den hyppige dialog med dit team og din leder, så du stadig kan få øje på den mening og værdiskabelse, som du tidligere var motiveret af.

Vi reagerer vidt forskelligt i krisetider. Hvilke tanker, følelser og handlinger den enkelte er optaget af, vil variere. Derfor er det vigtigt, at I tør tale om, hvordan krisen påvirker jer, og hvilke behov I har hver især. Alle – og særligt lederen – bør lytte og udvise respekt for teamets forskellige perspektiver og behov i en tid præget af stor uforudsigelighed.

Vælg dine kampe

Du bør ikke kræve dine vanlige 100 % af dig selv på alle fronter, hvis vilkårene ikke er til det. Hvis man som par begge arbejder hjemme og har børn, kan situationen lige nu minde om en Ikea-test gange 100. Du skal måske både være medarbejder, leder, forælder, pædagog, partner og skolelærer på én gang.

Du kan være sikker på, at der bliver behov for kompromiser. Så hvor er det, du skruer ned midlertidigt? 

Spørgsmålet er, om du selv vælger kompromiserne, eller om du overlader det til andre at vælge for dig? Eller til tilfældighederne? Igen - husk at forventningsafstemme med dine forskellige relationer løbende.

Sæt struktur på din arbejdsdag

Du bør indrette din hjemmearbejdsdag, så den minder om din almindelige arbejdsdag. På den måde sikrer du, at du ikke pludselig befinder dig i en svær forhandling med dig selv om, hvorvidt du lige kan læse en bog eller nå et afsnit på Netflix.

Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal glippe muligheden for en løbetur i skoven inden frokost, men du bør tage stilling til din arbejdsdags struktur fra morgenstunden.

Overvej også, hvornår du løser hvilke opgaver. Din hjerne har ikke de samme forudsætninger kl. 16, som den har kl. 9. Læg dine mest komplekse opgaver dér, hvor du ved, at du er skarpest og har mest uafbrudt arbejdstid.

Husk også pauserne. Når vi har allermest travlt, nedprioriterer vi pauserne. Men vi bliver mindre effektive, når vi glemmer pauser. Vi bliver også nemmere kortere for hovedet, når teknikken driller ved Skype-mødet, eller den skriftlige kommunikation i teamet skaber misforståelser. En pause er måske en ’tidsmæssig udgift’ på den korte bane, men en god investering på længere sigt i forhold til produktivitet og kvalitet.

Interviewet er oprindeligt bragt i Berlingske mandag d. 23. marts 2020.

Thomas Lange

Thomas Lange

Erhvervspsykolog samt trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition med fokus på at hjælpe danske virksomheder med at skabe ledelse, der understøtter høj trivsel og forebygger stress. Arbejder sideløbende for Roskilde Festival i teamet bag organisationens interne ledelsesudvikling, Roskilde Leadership Lab. Har arbejdet som frivillig rådgiver i en række NGO’er samt som bestyrelsesformand i Psykologisk Korttidsrådgivning Vesterbro. Tidligere holdunderviser i tre fag på Københavns Universitet: Arbejds- og Organisationspsykologi, Udviklingspsykologi og Kognitionspsykologi.

Forrige indlæg

Lederskab i en ekstraordinær situation

Næste indlæg

COVID-19: Et nedsmeltet arbejdsmarked

Kommenter indlægget