Hver 5. dansker overvejer jobskifte | AS3 Transition Blog

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

as3_aarhus_0126-1

Ledelse | Læs på 5 min

Hver 5. dansker overvejer et jobskifte inden for det kommende år

Henrik Boye Ebbesen

Mange medarbejdere kigger løbende efter ny arbejdsgiver. Særligt de veluddannede. Det er først og fremmest manglende muligheder for personlig og faglig udvikling samt dårlig ledelse og lav løn, der får danskerne til at se sig om en ny arbejdsplads. Det viser Epinion-undersøgelsen ”AS3 Jobsurvey”.

Danskerne er flittige til at skifte job. Rigtig flittige. Hvert eneste år skifter flere end 800.000 danskere job, og det gør os til det mest jobmobile folk i Europa.

Men hvor mange danskere går lige nu rundt og overveje at skifte arbejdsgiver?

Det giver undersøgelsen AS3 Jobsurvey svaret på. I undersøgelsen, som analyseinstituttet Epinion har lavet for AS3, har vi spurgt danskerne om sandsynligheden for, at de skifter deres nuværende arbejdsgiver ud inden for de næste 12, 24 eller 36 måneder.

jobskifte_i_procent

Resultatet viser, at knap hver femte overvejer at skifte job til en anden virksomhed inden for de næste 12 måneder, mens det samme gør sig gældende for hver fjerde, når der spørges ind til en periode på 36 måneder.

Veluddannede topper statistikken

Tallene overrasker ikke direktør i AS3 Transition, Finn Lund Andersen. Han fortæller, at mange danskere forbinder et godt arbejdsliv med muligheden for konstant at flytte sig både fagligt og personligt.

”Den høje jobmobilitet herhjemme betyder, at landets arbejdsgivere aldrig kan tage en ansat for givet,” siger han.

Epinion-undersøgelsen viser også, at en særlig gruppe skiller sig ud, når det gælder overvejelser om et snarligt jobskifte:

”Tidligere var det gruppen af ufaglærte, der hyppigst skiftede job. Men i dag er det faktisk personer med lange, videregående uddannelser, der udgør arbejdsmarkedets mest mobile gruppe,” forklarer Finn Lund Andersen.

Veluddannede søger selvrealisering på jobbet

Denne trend bekræftes af AS3 Jobsurvey. Her er det blot 15 % af de ufaglærte respondenter, der overvejer et jobskifte inden for det kommende år.

Anderledes forholder det sig for respondenter med en lang, videregående uddannelse. Her finder 23 % det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de skifter arbejdsgiveren ud i løbet af de kommende 12 måneder.

Det hænger ifølge Finn Lund Andersen sammen med, at stadigt flere danskere med lange, videregående uddannelser ser et jobskifte som et naturligt skridt på vejen op ad karrierestigen.

”Jobbet er i dag det sted, vi realiserer os selv. Det er her, vi skaber store dele af vores identitet. Rigtig mange – særligt de veluddannede – står aldrig stille og lader sig ikke nøje med de opgaver, de har. Der skal være konstant bevægelse og progressivitet. Og hvis ikke den ene arbejdsplads opfylder de krav, søger de hurtigt videre mod den næste,” forklarer han.

Medarbejdere søger udviklingsmuligheder

Danskere, der i AS3 Jobsurvey har svaret, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de skifter til en anden arbejdsplads inden for 36 måneder, er også blevet spurgt om årsager hertil.

jobskifte_-_årsager

”Tallene viser med al tydelighed, at danskerne tager arbejdslivet seriøst. Vi er ikke et folkefærd, der bare lader stå til, hvis der et eller flere forhold på arbejdspladsen, vi er utilfredse med,” siger Finn Lund Andersen.

Uanset, om respondenterne er ufaglærte, faglærte, har en kort eller lang uddannelse, så vejer muligheden for at udvikle personlige og faglige kompetencer tungest, når de skal angive den største grund til et jobskifte.

”Undersøgelsen viser kort og godt, hvor stor betydning det har for den enkelte medarbejder, at der er både plads og tid til løbende udvikling,” siger Finn Lund Andersen.

”Så hvis du som arbejdsgiver vil fastholde dine medarbejdere, er karriere- og kompetenceudvikling et område, du konstant skal have fokus på.”

Dårlige ledere skræmmer ansatte væk

Et andet væsentligt argument for dem, der finder det sandsynligt eller meget sandsynligt at skifte arbejdsgiveren ud, er dårlig ledelse.

”Det er helt i tråd med, hvad tidligere undersøgelser af danskernes arbejdsliv har vist. Dårlig ledelse skræmmer,” forklarer Finn Lund Andersen.

I dag har de fleste større virksomheder og organisationer i Danmark sat lederudvikling på dagsordenen. Og det er klogt. Ud fra et fastholdelsesperspektiv er det nemlig et område, der ikke kan prioriteres højt nok.

"De dage, hvor lederen var en person, der mente at have svaret på alt, er ved at være fortid. Alt for store egoer, der kræver, at alle andre bukker sig og makker ret, er kort og godt ødelæggende for en afdelings evne til at levere sit bedste. Og det har de fleste arbejdsgivere heldigvis fundet ud af,” siger Finn Lund Andersen og fortsætter:

”For mig handler god ledelse primært om empowerment og delegation. Når leder og medarbejder løbende evaluerer medarbejderens opgaver og fokus rettes mod fremtidige mål, er det helt sikkert med til at styrke den enkeltes arbejdsglæde.”

Løn er bestemt ikke uden betydning

I løbet af de senere år har flere undersøgelser vist, at lønnen ikke tæller blandt de fire-fem væsentligste motivationsfaktorer for ansatte på det danske arbejdsmarked.

Tal fra AS3 Jobsurvey fortæller dog, at landets arbejdsgivere ikke skal undervurdere betydningen af lønningsposens størrelse. Blandt dem, der lige nu overvejer at skifte en arbejdsgiver ud med en anden, er løn nemlig et af de allervigtigste argumenter.

Et blik på det talmateriale, der ligger bag Jobsurveyen viser samtidig, at lønnen betyder væsentligt mere for personer med en lang, videregående uddannelse end den eksempelvis gør for ufaglærte.

Hele 46 % af alle respondenter med en lang, videregående uddannelse fortæller nemlig, at det er et ønske om bedre løn, der får dem til at overveje et jobskifte. Det samme gør sig kun gældende for 29 % med korte og mellemlange uddannelser, mens andelen er 31 % og 32 % for henholdsvis faglærte og ufaglærte.   

Anerkendelse og løn hænger sammen

Ifølge Finn Lund Andersen hænger det sammen med, at der er store individuelle forskelle på, hvad danskerne opfatter som værende en god, passende løn.    

”Hvis du færdes i en omgangskreds og arbejder blandt andre, hvor høje lønninger er normen, kan du sagtens føle dig utilfreds med din egen indkomst, selvom den ligger langt over, hvad den gennemsnitlige dansker tjener,” siger han og fortsætter:

”Vi har jo en tendens til at sammenligne os med andre, når vi ser på vores egen løn. Er du eksempelvis jurist, ingeniør eller økonom, arbejder du som regel også sammen med andre, der har en tilsvarende høj løn. Derfor skal der ofte også mere i lønningsposen, før du er tilfreds, end hvis du er ufaglært.”

Finn Lund Andersen fortæller også, at en højt uddannet person ikke kun opfatter lønnen som et middel til at betale husleje, bil, mad, børnepasning og fritids- og ferieaktiviteter.

”For rigtig mange i denne gruppe er lønnen også et konkret mål for, hvor meget din arbejdsgiver mener, du er værd. Der ligger altså en høj grad af anerkendelse i din løn. Og derfor er løn ofte en af de faktorer, der er afgørende for, at højt uddannede overvejer at skifte arbejdsgiveren ud.”

Henrik Boye Ebbesen

Henrik Boye Ebbesen

Uddannet journalist. Har tidligere arbejdet for Berlingske Media og som kommunikationsansvarlig for Dansk Travsports Centralforbund. Er i dag Content Manager hos AS3 Transition med ansvar for produktion og kvalitetssikring af indhold til blog, hjemmeside, sociale medier og AS3 Portalen. Har været ansat i virksomheden siden 2016.

Forrige indlæg

Video: 5 myter om stress

Næste indlæg

Ledelsesudvikling virker – hvis du gør det på den rigtige måde

Kommenter indlægget