Hvad gør du, hvis en medarbejder bliver udsat for eller er vidne til en alvorlig ulykke, fysisk eller psykisk vold, trusler om vold - eller anden voldsom psykisk belastning? Få krisepsykologens 8 bedste råd til akut krisehjælp på arbejdspladsen.
De fleste virksomheder tilbyder årlige eller halvårlige kurser i førstehjælp, og det er for mange helt naturligt at sætte sig ind i, hvordan man yder hjertemassage, sikrer frie luftveje eller lægger en person i stabilt sideleje.
Men mange overser desværre, hvor vigtigt det også er at kunne tackle de psykiske reaktioner, som akutte kriser og voldsomme hændelser udløser.
Akutte og voldsomme hændelser udløser en stor psykisk belastning for de mennesker, der oplever dem eller står tæt på.
Hvis en medarbejder i din organisation bliver udsat for eller er vidne til en alvorlig hændelse, er det derfor vigtigt, at du som HR eller nærmeste leder er klædt på til det.
Ingen forventer, at du skal agere hverken psykolog eller kriseterapeut, men det er vigtigt, at du forstår grundprincipperne i psykologisk førstehjælp, så du kan handle hurtigt og professionelt i en svær situation.
Her giver krisepsykolog Helge Jacobsen dig otte gode råd til at håndtere akutte kriser på din arbejdsplads.
På dagen
1. Lad ikke den kriseramte være alene
Du må aldrig lade din chokerede og kriseramte kollega eller medarbejder være alene. Kriseramte har brug for tryghed, trøst, fred og ro. Sørg for at bringe personen til et sikkert og roligt sted - væk fra nysgerrige blikke.
2. Tal beroligende og omsorgsfuldt
Det er vigtigt, at du udviser omsorg, taler beroligende og lytter til den kriseramte. Giv ham eller hende din fulde opmærksomhed, vis interesse og hold øjenkontakten. Lyt til personen uden at afbryde og få gerne vedkommende til at tale om fakta i hændelsen. Hvis muligt, hjælp da ham eller hende med at kæde brudstykker sammen til et sammenhængende forløb og med at få hændelsesløbet skrevet ned, da det kan være til stor støtte senere hen og hjælpe på bearbejdningen.
3. Acceptér de forskellige reaktioner
Det er vigtigt, at du accepterer alle den kriseramtes følelser og udbrud uden forbehold. Du forventer måske stærke reaktioner hos den kriseramte, og det er helt normalt. Hos andre kriseramte er reaktionerne relativt stilfærdige, og det er også normalt.
Alle reagerer på voldsomme episoder – men ikke altid på samme måde. Reaktionerne kan spænde over alt lige fra sløvhed, gråd, fornægtelse og træthed til hyperaktivitet, latter, barnlig adfærd og aggressivitet.
Kropslige reaktioner som gråd, rysten i hele kroppen, svimmelhed, ondt i maven, kvalme, hjertebanken og hovedpine er også helt normalt. Det er kroppens måde at komme af med den ophobede spænding på.
Husk, at alle reaktioner er normale og har til formål at hjælpe vedkommende gennem krisen. Det er derfor også sundt og helt normalt, at din kollega eller medarbejder både føler, tænker og reagerer anderledes i en periode. Efter nogen tid vil de normale reaktioner på en unormal hændelse aftage.
4. Tag over på praktiske beslutninger
Sørg for, at nærmeste pårørende og andre relevante personer bliver informeret. Hvis der er tale om fysisk skade, så sørg for lægehjælp og ledsag evt. selv din kollega eller medarbejder. Nævn også muligheden for at få psykologhjælp.
Du kan yderligere hjælpe den kriseramte ved at overtage praktiske ting som f.eks. aflysning af aftaler, indkøb eller hente børn fra institution. Vedkommende vil typisk have svært ved at overskue situationen og beslutte, hvad der skal gøres.
Sørg for, at den kriseramte medarbejder bliver fulgt hjem, og at der er nogen hos vedkommende minimum det første døgn.
5. Tag vare på dig selv
Husk også at tage vare på dig selv. Du kan selv blive psykisk påvirket af at være tæt på situationen. Det er derfor en god idé at tale med andre kolleger, familie og venner om det, du har været vidne til.
Efterfølgende
6. Udarbejd en skånsom arbejdsplan
Hold en daglig kontakt til den eller de kriseramte medarbejdere og følg op på, at de får den nødvendige hjælp. Udarbejd sammen med vedkommende en skånsom arbejdsplan for den kommende tid og læg op til, at I evaluerer og justerer på planen efter behov.
7. Meld ud til berørte kolleger
Det er vigtigt, at I holder de berørte kolleger og andre medarbejdere opdaterede om, hvordan det går, og informerer om, hvorvidt der kommer til at ske ændringer som konsekvens af hændelsen.
8. Evaluér den eksisterende sikkerhedsprocedure
Tag hændelsen op på ledelsesniveau med det formål at afklare, hvilke forhold I kan og skal ændre for at forebygge fremtidige hændelser. Brug også tid på at evaluere den eksisterende sikkerhedsprocedure, og hvordan det konkrete forløb er blevet tacklet. Kan I gøre noget bedre eller anderledes fremover?
Få psykologisk krisehjælp ved akutte hændelser
AS3 tilbyder akut psykologisk krisehjælp via Dansk Krisekorps, som er en del af AS3 koncernen.
Vi yder 24 timers krisehjælp til organisationer, der tilbyder medarbejderne tryghed gennem professionel psykologhjælp i krisesituationer, hvor de har været udsat for en stor psykisk belastning.
Læs mere om akut krisehjælp her
