Fra første samtale til fælles retning

Når du som coach sætter dig over for en fokusperson for første gang, står du i et afgørende øjeblik. Det er her, jeres samarbejde får sin retning. Og det er her, du med en stærk samtalekontrakt kan skabe det fundament, der gør hele coachingforløbet både målrettet og meningsfuldt. 

En samtalekontrakt handler om at skabe klarhed, forventningsafstemning og et fælles ejerskab for et coachingforløb. Men den handler også om noget langt mere menneskeligt: at skabe et rum, hvor fokuspersonen åbner op om det, der virkelig fylder – hvad enten det er en problemstilling, et dilemma, en drøm, en konflikt eller en relation, der gør ondt. Når et menneske sætter ord på noget, de måske aldrig har sagt højt før, kræver det mod, sårbarhed og en tryg relation. Kontrakten er med til at skabe netop den tryghed.

Uden en kontrakt risikerer I let at tale forbi hinanden, miste fokus eller spilde tid. Men det rummer også en etisk dimension, for det er uetisk som coach at styre en samtale uden at vide, hvad fokuspersonen egentlig ønsker at opnå. Uden kontrakt arbejder du på et usikkert grundlag og risikerer – utilsigtet – at træffe valg på fokuspersonens vegne. En tydelig kontrakt er derfor ikke bare god praksis, det er et udtryk for professionel etik og respekt.

Du skaber tryghed, retning og en professionel ramme – noget enhver har brug for, når de skal udvikle sig, tage nye skridt eller se deres situation i et nyt lys. Og vigtigere endnu: Selve afklaringen af kontrakten er i sig selv erkendelsesudvidende. Når fokuspersonen bliver bedt om at afklare, hvad de virkelig ønsker at arbejde med, flytter noget sig allerede. Forståelsen skærpes, perspektivet udvides, og den mentale bevægelse begynder.

Samtalekontrakten bygger på samme grundprincipper, som Benedikte Madsen beskriver i sin teori om mål, midler, rammer og roller. Fokuspersonens bevægelsesønske – det, de ønsker skal være anderledes – er centrum.

Formålet er dobbelt: Fokuspersonen får ejerskab, og du får et styringsredskab, der holder jer på sporet og gør samtalerne fokuserede, professionelle og værdifulde.

Sådan indgår du en samtalekontrakt

Du behøver ikke gøre det kompliceret. Alt, hvad du gør, skal pege mod klarhed, tryghed og samarbejde.

1. Skab tryghed og sæt scenen 
Start relationelt, før du går metodisk til værks. Vær nysgerrig på, hvor fokuspersonen står lige nu. Du kan fx undersøge:  

• Hvad fylder hos dem?
• Hvilken situation er de i?
• Hvilket tema er de optaget af?
• Hvilket overskud eller pres kommer de med?

Forklar herefter formålet med mødet i et enkelt, afvæbnende sprog:  “I dag har du og jeg en dialog om, hvad du gerne vil have ud af forløbet, og hvordan vi bedst kan arbejde sammen.’

Gør det tydeligt, at det er deres proces. Du faciliterer, du definerer ikke deres mål og bevægelsesønske.

2. Aftal rammer, forventninger og roller
Inden I begynder at udforske bevægelsesønsket, skal fundamentet på plads. Her skaber I den første del af samtalekontrakten: de ydre rammer og fælles forventninger. Det giver fokuspersonen tryghed og sikrer, at der er et klart fælles udgangspunkt.

Rammerne kan handle om:

• Hvad coaching er og kan bidrage med  
• Hvor lang tid I har til rådighed
• Hvor ofte I mødes
• Om samtalerne foregår fysisk eller online
• Hvordan I følger op

Forventningerne kan handle om:

• Hvad fokuspersonen kan forvente af dig som coach
• Hvad du forventer af fokuspersonen
• Hvordan I arbejder sammen (fx åbenhed, nærvær, refleksion, ansvar)

Rollerne handler om tydelighed:

Du faciliterer processen, strukturerer samtalen, stiller undersøgende spørgsmål og og skaber rummet. Fokuspersonen sætter retningen for samtalens indhold og sin egen bevægelse. På den måde har I et fælles ejerskab for samtalen, men forskelligt ansvar.  

Som coach har du brug for at være fleksibel og tilpasse dig din fokusperson. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at starte samtalen med at afdække rammer, forventninger og roller, og dernæst at undersøge, hvad fokuspersonen er optaget af.  

3. Udforsk bevægelsesønsket
Nu bevæger I jer ind i kernen af samtalen: fokuspersonens ønskede forandring. Her er de mest virkningsfulde spørgsmål ofte de mest enkle:

• “Hvad håber du, at vores samtaler kan hjælpe dig med?”
• “Når vi er færdige med forløbet – hvad vil du gerne have er anderledes?”

Hjælp dem med at gøre ønsket konkret:

• “Hvordan vil du kunne mærke, at du er rykket?”
•  “Hvad er anderledes, når det lykkes?”

Det kaldes et bevægelsesønske af en grund. I transitionsforståelsen ligger der en forventning om, at fokuspersonen bevæger sig mentalt fra ét ståsted til et andet. Et bevægelsesønske peger derfor ikke kun på et mål, men på en indre bevægelse – en forskydning i forståelse, adfærd eller perspektiv.

Når dette bevæger sig fra uklart til klart, bliver forandringen både mere realistisk og mere meningsfuld, og I får et fælles kompas for både den aktuelle samtalen og for hele forløbet.

4. Formulér og forankr kontrakten
Kontrakten kan være mundtlig eller skriftlig – det afgørende er, at den er tydelig og fælles.

Et eksempel:
“Vi aftaler, at dit overordnede mål er at styrke din kommunikation i rollen som teamleder og specifikt at kunne bevare din indre ro i konfliktsituationer. Vi mødes hver tredje uge. Jeg bidrager med nærvær, facilitering og relevante metodiske greb, og du arbejder mellem møderne med refleksionerne fra samtalen og de øvelser, vi aftaler.”

En kort opfølgende mail eller opsummering skaber professionalisme og sikrer fælles hukommelse.

5. Følg op og justér undervejs 
Start hver samtale med at vende tilbage til udgangspunktet: “Dette er det aftalte bevægelsesønske for dit forløb. Er det stadig det mest relevante for dig at arbejde med?”

Derefter kan du brede dine spørgsmål ud:

• “Er noget nyt blevet vigtigt for dig?”
• “Hvad er vigtigst for dig at arbejde med i dag?”
• “Hvad vil være et godt udbytte for dig af denne samtale?”

Justeringerne sker ikke kun mellem samtalerne, men ofte midt i selve dialogen. Måske dukker der et nyt tema eller spor op eller måske vender fokuspersonen tilbage til noget andet end det aftalte bevægelsesønske. Når fokuspersonens forståelse af situationen nuances, dukker der ofte nye bevægelsesønsker op.  

Her er det naturligt – og professionelt – at stoppe op og genforhandle retningen: “Skal vi justere fokus for resten af samtalen?”

Det samme gælder, når I afrunder:

• “Hvad tager du med fra samtalen i dag?”
• “Hvad fungerede særligt godt i vores dialog?”
• “Hvad skal vi justere til næste gang?”

Disse små øjeblikke af refleksion og meta-dialog er i sig selv retningsanvisende. De giver indsigt, sikrer kvalitet og fastholder ejerskabet hos fokuspersonen. De viser også, at kontrakten ikke er statisk, men et fleksibelt redskab, der følger virkeligheden, som den udfolder sig.

En samtalekontrakt er ikke et administrativt greb, det er et fagligt fundament. Den hjælper fokuspersonen med at tage ansvar for sin udvikling, og den hjælper dig med at levere coaching af høj kvalitet. Og vigtigst: den hjælper jer begge med at skabe reel bevægelse.