Hvad skal du være opmærksom på som medarbejder i en coronatid?

Selvom forandringen – livet med og uden COVID-19 – i princippet er den samme for os alle, er konsekvenserne af coronakrisen vidt forskellig for hver af os. Denne forskellighed vil jeg i dette indlæg forsøge at folde ud. Målet er, at du får en forståelse for, hvorfor du netop nu reagerer, som du gør – og hvorfor dine kolleger måske har et helt andet reaktionsmønster.

Landets virksomheder, offentlige som private, gennemgår i disse år mange forandringer. Rigtig mange. Det gør, at du som medarbejder er vant til konstant at omstille dig til noget nyt. Coronakrisen er på den konto ingen undtagelse, selvom dens forandringer for mange synes at være lige drastiske nok.

Her kan transitionsteorien give god forståelse for, hvad der sker.

Når vi som mennesker oplever ydre forandringer, der betyder noget for os, skal vi selv og vores omgivelser samtidig acceptere og have forståelse for, at der sker en indre mental transitionsproces.

Vi kan ikke blot springe fra det gamle bjerg over til det nye. Vi skal alle igennem et tre-trins flow. En transitionsproces indebærer, at vi skal acceptere, at den måde vi har været vant til at arbejde på, ophører. Dernæst skal vi omstille os til nye metoder, før vi for alvor er klar til at opstarte den nye forandring. Udviklingen foregår flydende og ikke stringent lineært.

• Hent vores fagbog: Transitioner i forbindelse med jobmæssige forandringer

Hvad betyder coronaen for dig?

I coronatiden står de ydre forandringer nærmest i kø for at afløse hinanden, og hver forandring kræver en mental tilpasningsproces.

Som medarbejder er du måske gået fra at være hjemsendt uden at kunne arbejde, arbejdet hjemmefra med børn, arbejdet hjemmefra uden børn, været delvist tilbage eller helt tilbage til en arbejdsplads, hvor intet er, som det plejer at være.

Transitionsprocessen forklarer, hvorfor det ikke ’bare’ er muligt at springe fra det gamle til det nye. For det kræver mentale ressourcer, og hvis du (og din organisation) skal lykkes godt med det, skal der gøres mindre af noget andet.

Der er med andre ord brug for, at nogle af kravene til dig reduceres, så du kan opretholde en god og sund balance mellem krav og ressourcer.

Væsentligt for dig – måske uvæsentligt for din kollega

Ligesom det er forskelligt hvilke forandringer, der har haft størst betydning for os, vil det også være forskelligt fra medarbejder til medarbejder, hvor i transitionsprocessen de befinder sig.

Som medarbejder kan du opleve, at du hurtigt accepterede, at fysiske møder ikke var en mulighed, da coronakrisen satte ind. Så du hentede straks Zoom eller gik i gang med det dér Teams. Efter denne omstilling fandt du det let at føle dig komfortabel med den nye digitale mødekultur.

Din kollega kan derimod have haft brug for længere tid i ophørsfasen, hvor accepten af at kunne foretage sig det, han eller hun plejede at gøre, ikke var så nem lige at lægge fra sig.

Så for din kollegas vedkommende har omstillingen til nye digitale værktøjer måske taget længere tid – og som følge heraf er opstarten af og det komfortable i at være i den nye digitale mødekultur måske ikke sket endnu.

Mød hinanden hvor den enkelte er

En god tommelfingerregel er her – som i mange andre af livets facetter – at vi skal møde hinanden, der hvor vi er. Det er den bedste mulighed for at hjælpe hinanden med at komme godt igennem de forskellige transitionsprocesser.

Derfor er forståelsen af transitionsprocessen i min verden vigtig i denne tid. Alle skal jo - uanset om vi vil det eller ej - igennem processen, men vi kan være forskellige steder i forløbet. Netop derfor har vi hver især forskellige behov og brug for at blive mødt forskelligt.

Så til dig, der navigerer i nye forandringer i denne tid, vil jeg sige, at det faktisk er helt ok og ganske normalt, at du ikke reagerer på samme måde som din kollega. Og hvis du selv vil være en god kollega, så sørg for at være nysgerrig på, hvor dine kollegaer er henne i deres mentale tilpasningsrejse.

Du må ikke være bange for at spørge om, hvad de behøver for at komme godt og hurtigt igennem transitionsprocessen. For med den rette hjælp og forståelse kan processen nemlig speedes op. Omvendt kan den også sænkes, hvis du eller dine kolleger mødes af manglende forståelse fra omgivelserne.

5 gode råd til dig under coronaen

På bedste selvhjælpsmanér giver jeg her 5 opmærksomhedsområder til dig, der som medarbejder netop nu står foran eller midt i en coronarelateret forandring.

Vi ved det godt, men det er så nemt at glemme eller nedprioritere. Men det er ikke bare en floskel. Pointen er, at vi er forskellige. Derfor er du nødt til at kommunikere til både kolleger og nærmeste leder. De skal vide, hvordan du har det, hvad du føler er svært i denne proces eller hvor du er i processen.

Din mentale proces og ståsted kan ændre sig, hver gang en ydre forandring ændrer sig. Derfor skal du også udvise forståelse for, at dine kollegaer kan være andre steder. Så tal sammen om, hvor I befinder jer, og hvad I hver især har behov for.

Vi trives normalt alle bedst, når vores arbejde er præget af kontrol, forudsigelighed og rutiner. Disse faktorer er selvsagt udfordret for tiden, og vi bruger derfor mere energi end normalt på at navigere, strukturere og skabe overblik.

Du skal derfor sammen med nærmeste leder forsøge at få skabt et fælles overblik over, hvordan vilkårene for dit arbejde lige nu ser ud, hvilken del af dit arbejde du har en indflydelse på, og hvilke parametre du har kontrol over.

Herefter skal du forsøge at bruge dine kræfter og din energi på de ting, du har under kontrol eller kan influere. Ofte kan din hjerne og dine tanker nemlig have en tendens til at bruge størstedelen af bekymringerne på de vilkår, vi alligevel ikke kan gøre noget ved.

Som et vilkår lige for tiden er vi tvunget til at navigere i frygt og bekymring, der for nogen kan udvikle sig eller føles som ængstelighed. Dette er kroppens naturlige måde at reagere overfor fare. Du har sikkert før hørt om kamp-, frys- eller flugt-mekanismen. Denne hjernemekanisme igangsættes automatisk, hvis vi fornemmer en fare eller trussel. I disse tider kan det være frygten for selve virussen, frygten for påvirkningen af vores verden eller frygten for at miste sit arbejde.

Når disse følelser overmander dig, blokerer de for andre hjernefunktioner. Fx bliver din hukommelse påvirket og vores eksekutive funktioner, som blandt andet hjælper os til at skabe overblik, prioritere i opgaver, holde struktur og koncentrere os, bliver kraftigt nedsat, når frygtsystemet er i gang. Det giver derfor sig selv, at frygt påvirker vores evne til at arbejde effektivt og performe, som vi plejer.

Det er derfor vigtigt at søge efter de svar, du mangler, eller søge sparring/dialog hos nærmeste leder, hvis du oplever at være påvirket uhensigtsmæssigt af disse følelser. Vores bekymringer har det med at ’leve af’ faktorer, vi sjældent kan gøre meget ved. Forsøg derfor at fokusere på de ting, du rent faktisk kan gøre noget ved.

Sociale relationer og samvær med andre mennesker er vigtige for langt de fleste for at trives godt på arbejdspladsen. De sociale relationer, du som medarbejder har skabt på din arbejdsplads, er dagligt med til at tanke dig op med energi. I starten af coronakrisen var relationsbægeret sikkert fyldt godt op, men som tiden er gået, er bægeret blevet mere og mere tomt. Her gælder igen en god, gammel kending: At dine relationer vokser, der hvor du vander. Og i disse tider har relationerne været svære at give næring.

Vær derfor særlig opmærksom på relationen til dine kolleger. Hvad end det er et virtuelt kaffemøde, en frokostaftale eller en online fredagsbar, så tæller det hele og fylder bægeret op igen. Det er en virkelig vigtig ting at få prioriteret, så relationerne ikke bliver tabt på gulvet i denne tid, hvor vi er hver for sig.

Forandringer kræver ekstra mentale ressourcer. Punktum. Derfor må du som medarbejder ikke forvente at kunne levere og præstere på samme niveau, som du måske tidligere har kunnet.

Jeg vil derfor anbefale, at du får prioriteret i dine opgaver, så du er helt skarp på, hvilke opgaver der er vigtige og haster, og hvilke opgaver du med fordel kan nedprioritere eller lade ligge til senere. Lav eventuelt en prioriteret liste sammen med din nærmeste leder, så I har en fælles forståelse af hvilke opgaver, der lige nu skal opprioriteres, og hvilke der kan pauses.