Stress, spørgelyst og selvledelse – hvad er der i din kaffekop?

Hvad sker der, når din kaffekop flyder over? Måske er det ikke kaffen, men tanker, vaner og bekymringer, der fylder den til randen. Zen-mesteren Nan-in brugte netop en kaffekop til at vise, at vi må skabe plads, før vi kan lære nyt. Men hvad betyder det egentlig for dig – og din selvledelse? 

Selvledelse starter i koppen

Der findes en kendt Zen-historie om Nan-in, en japansk mester under Meiji-perioden (1868-1912). En universitetsprofessor opsøgte ham for at lære om Zen. Nan-in serverede kaffe, fyldte professorens kop til randen – og fortsatte med at hælde. Til sidst udbrød professoren:

”Den er jo overfyldt. Der kan ikke komme mere i!” ”Præcis,” svarede Nan-in. ”Som denne kop er du fuld af dine egne meninger og spekulationer. Hvordan skal jeg vise dig Zen, hvis du ikke først tømmer din kop?”

Pointen er enkel: Når vi er fyldt op af egne erfaringer og overbevisninger, er det svært at tage imod nyt. Som børn er vi naturligt nysgerrige. Vi spørger, undersøger og accepterer, at vi ikke ved alt. I takt med at vi vokser op, fyldes vores indre kaffekop med vaner, overbevisninger, meninger, erfaringer og ”sådan plejer vi at gøre”. Det giver tryghed, men kan kvæle nysgerrigheden.

Overført til selvledelse rejser historien et centralt spørgsmål: Hvad er der i din kop lige nu? Er den fuld af gamle antagelser og vaner, der blokerer for nye perspektiver? Eller er der plads til idéer, input og læring?

At lede sig selv handler ikke om at kassere alt, man har lært. Det handler om nærvær; at være bevidst om, hvad du fylder dig selv med i hverdagen. Når du stopper op og mærker efter, kan du både skabe plads i din egen kop og åbne for nysgerrighed i mødet med andres perspektiver.

Når din kop er fyldt til randen

Når koppen er fyldt helt til randen, mister vi evnen til at mærke efter og træffe gode beslutninger. I mit arbejde som erhvervspsykolog oplever jeg tit mennesker, hvis kop på forskellige måder er fyldt til randen, og ligesom i zen-historien reagerer vi ofte først, når ulykken er indtruffet.  

Tag medarbejderen, der bliver sendt til coaching, fordi lederen beder om en adfærdsændring. Eller de organisationer, hvor forandringsprojekter har skabt apati og modstand, så selv velmente initiativer mødes med trætte skuldertræk.

Når vi er pressede, flyder koppen over, og efterlader pletter, der skal tørres op. Travlhed og stress fungerer på samme måde: Fejl opstår, vi opdager dem for sent, og både vi selv og andre må rydde op bagefter.

Vi lever i en tid, hvor mange leder efter et kaffelåg til livet; så de kan fortsætte i samme tempo uden at sætte farten ned eller begrænse sig. Men måske er det netop det, vi bør gøre. Stoppe op og se på vores hverdag oppefra.

• Hvad fylder i min rolle lige nu?
• Overser jeg noget i farten?
• Hvad ville der ske, hvis jeg satte tempoet ned?
• Er der opgaver, ansvar eller gnidninger i samarbejdet, jeg kan give slip på?
• Hvem kan hjælpe mig med at tømme koppen lidt?

Forebyggelse af stress handler ikke kun om effektivitet og time management. Det handler om at turde skabe plads – i stedet for at forsøge at låse låget fast og håbe, at intet løber over.

Når andre vælter til din kop

Vi tror ofte, at andres handlinger handler om os. Men som Niels Overgaard minder os om i Det hele handler ikke om dig, er andres adfærd sjældent personlig; den handler oftere om deres eget indre liv. De fleste bruger faktisk meget lidt tid på at tænke på andre – men masser af tid på at spekulere over, hvad andre tænker om dem. Et pudsigt paradoks.

Når nogen støder ind i os på gangen, og kaffen skvulper over, er vi hurtige til at tilskrive intentioner. Men i virkeligheden vælter der bare det ud, vi allerede bar rundt på. Hvis der havde været te i koppen, var det te, der flød.

Overført til arbejdslivet: Når hverdagen ryster os – og det vil den gøre – vælter det, vi er fyldt af, ud. Er det uklare prioriteringer, for meget ansvar og for lidt støtte? Eller er det fælles retning, ro og hjælp?

Et værktøj til at skabe plads

Spørgsmålet er altså ikke kun, hvad der er i koppen, men hvorfor den hele tiden er fuld. Hvorfor løber vi på gangen med overfyldte kopper, i stedet for at sætte tempoet ned?

Her kan Stephen Coveys model om de tre cirkler være hjælpsom:

• Kontrolcirklen: det, du selv styrer – dine handlinger, prioriteringer og reaktioner.
• Indflydelsescirklen: områder, du kan påvirke – fx samarbejdsrelationer eller teamopgaver.
• Bekymringscirklen: alt det, du hverken styrer eller kan ændre – politiske beslutninger, økonomiske udsving eller andres følelser og reaktioner. 

Når koppen flyder over, er det ofte fordi, vi bruger for meget energi på bekymringscirklen – alt det, vi reelt ikke kan gøre noget ved. Selvledelse handler om at flytte fokus ind mod midten – til det, vi faktisk kan kontrollere og påvirke.

At lede sig selv er derfor ikke blot at tømme koppen indimellem, men løbende at sortere i indholdet: Hvilke dråber hører hjemme i mine kontrol- og indflydelsescirkler? Og hvad må jeg give slip på, selvom det kan være svært?

Ansvar og muligheder

Selvledelse er ikke et individuelt soloprojekt; organisationer består af mennesker, der påvirker hinanden. Men som individ har du ofte større indflydelse, end du tror. Mange opgiver for hurtigt, fordi de tror, de ingen reel indflydelse har.

I sidste ende har vi altid kontrol over én ting: Den indstilling, vi vælger, og måden vi reagerer på, når livet rammer os. Og det gør det, hver eneste dag.  Når vi tager ansvar for at tømme og sortere i koppen, opdager vi, at den ikke kun bliver lettere at bære. Den bliver også plads til en ny dråbe nysgerrighed, læring og udvikling.