<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen

as3_2017_0022-451148-edited.jpg

Stress og trivsel | Læs på 2 min

Lav en trivselsstrategi og få bedre resultater på bundlinjen

Thomas Lange

Det er sjældent tilstrækkeligt, at virksomheder eller organisationer har et ønske om at forbedre medarbejdernes trivsel. Skal indsatsen virkelig gøre en forskel, kræver det en egentlig trivselsstrategi.

I løbet af de seneste år er stress og psykisk mistrivsel blevet en stor udfordring for det danske arbejdsmarked. Problemet er særligt nærværende for de medarbejdere, der mistrives, men det kan også aflæses på bundlinjen.

Tal fra eksempelvis FTF har vist, at stress koster i omegnen af 3 millioner sygedage og mere end 5 milliarder kroner i produktionstab om året.

Derfor er det meget vigtigt at fokusere på at styrke medarbejdernes trivsel. Men det kræver en målrettet indsats. 

Ligesom virksomheder kan have en strategi for, hvordan omsætningen fordobles inden for et bestemt antal år, skal virksomheder også arbejde konkret og operationelt med trivsel.

I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan en trivselsstrategi bliver til. 

Vision for trivslen

En trivselsstrategi bør indeholde en overordnet vision, som rummer den helt store målsætning. Det kan eksempelvis være:

“Vi ønsker en virksomhed, hvor alle har fokus på trivsel, og hvor alle ved, hvordan de skal arbejde med at sikre en god trivsel på arbejdspladsen samt håndtere og forebygge stress.”

Selve trivselspolitikken bliver som regel skrevet af HR i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Det er afgørende, at virksomhedens topledelse er med til at formulere visionen og tager ejerskab for den. På den måde bliver det tydeligt for hele organisationen, at trivselsstrategien skal tages alvorligt.

Styrk trivslen på jeres arbejdsplads

Det visionære skal konkretiseres       

Det er herefter afgørende, at visionen operationaliseres. Det vil sige, at den bliver gjort konkret med egentlige handlingsplaner. Det kunne være gennem et trivselshjul, som kortlægger hvilke trivselsindsatser, der skal løbe gennem året.

Det er her, at organisationen finder ud af, hvordan visionen bliver realiserbar. Det kan eksempelvis være arbejdsmiljøorganisationen, som får til opgave at lægge den konkrete plan for, hvordan virksomheden skal arbejde med trivsel for at opfylde visionen.

Afdelingsledere spiller ofte en nøglerolle i den daglige trivselsindsats, men skal sandsynligvis trænes, før de kan påtage sig ansvaret. Opgaver fordeles, så det bliver helt klart, hvem der tager sig af hvad.

Alle delelementer skal placeres rundt om i organisationen. Det er ikke topledelsens ansvar at eksekvere den daglige trivselsindsats, men det er topledelsens ansvar, at ansvaret bliver fordelt.

Thomas Lange

Thomas Lange

Uddannet psykolog. Har arbejdet som frivillig rådgiver i en række NGO’er samt som bestyrelsesformand i Psykologisk Korttidsrådgivning Vesterbro. Tidligere holdunderviser i tre fag på Københavns Universitet: Arbejds- og Organisationspsykologi, Udviklingspsykologi og Kognitionspsykologi samt praktikant hos Implement Consulting Group. Er i dag Trivsels- og udviklingskonsulent hos AS3 Transition med fokus på at hjælpe danske virksomheder med at skabe ledelse, der understøtter høj trivsel og forebygger stress. Arbejder sideløbende for Roskilde Festival i teamet bag organisationens interne ledelsesudvikling, Roskilde Leadership Lab.

Forrige indlæg

Udbyttet af et halvt år på skolebænken: Coachingsløjfen bindes sammen

Næste indlæg

Sådan sikrer du klar og tydelig kommunikation ved opsigelsesrunder

Kommenter indlægget