<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Bo Axelsen topbillede

Outplacement, Cases, Personlige historier | Læs på 6 min

Fyret i en alder af 63. Jeg var slet ikke klar til pension

Anne Lindskov Hededal

Bo Axelsen har oplevet sin del af finanssektorens mange fyringsrunder på allernærmeste hold. Alligevel kom det som et kæmpe chok den dag, pilen pludselig pegede på ham. 

- Om lidt lukker døren bag mig for sidste gang. Alle årene suser gennem mit hoved. Mennesker, jeg har mødt. Opgaver, jeg har løst. Alt det, der er sket gennem tiden, ruller forbi, og jeg kan huske, jeg tænker: Nu er det er slut.

Bo Axelsen tænker tilbage på den 27. februar 2020. En dag, der stadig står mejslet ind i hans hukommelse. Det var nemlig den dag, han for sidste gang lukkede døren bag sig til den leasingvirksomhed, hvor han havde haft sin daglige gang i mere end 39 år.

39 år med en række forskellige titler og voksende ansvarsområder: Juniorkonsulent, salgskonsulent, daglig leder af kreditafdeling, kundeservicechef, finanschef porteføljechef i afdeling for ejendomsleasing.

39 år med fuld fart på digitalisering og udvikling af ny teknologi i en branche som har været i konstant bevægelse og forandring. En rejse som Bo havde været en aktiv del af gennem alle årene som ansvarlig for store it-projekter og digitaliseringsopgaver.

Det kom bag på mig, hvor chokeret jeg blev

Rejsen sluttede brat den dag i februar. Bo var 63 år og havde slet ikke set det komme.

- Jeg har oplevet min del af ’prikkerunder’ gennem årene. Alligevel har jeg aldrig troet, det ville overgå mig. Jeg har været en del af så mange forskellige organisatoriske konstellationer og var nok overbevist om, at mit engagement og min store erfaring ville frede mig. Men der tog jeg fejl. 

Bo husker ikke ret meget af, hvad der blev sagt på det møde, hvor han sammen med en nær kollega og flere andre blev opsagt. Det kom bag på ham, hvor chokeret han blev.

Jeg kan huske, jeg blev ved med at tænke: Hvorfor lige mig? Har jeg ikke gjort mit job godt nok? Er jeg ikke vellidt? Er jeg for gammel?

- Jeg sad og stirrede ud ad vinduet, da landechefen på et tidspunkt spurgte, om jeg var okay. ”Ja”, røg det ud af munden på mig, men så rettede jeg hurtigt mig selv. For gu’ var jeg ej okay. Jeg var i chok.

Resten af dagen står til gengæld skærende klart for ham. De medlidende blikke, der fulgte ham hele vejen tilbage til kontoret. Mødet med kollegerne, flere grædende og i chok. Turen hjem til familien. Tankerne, der kredsede om den besked, han skulle hjem og overbringe.

- Når jeg rejser mig op og går herfra, skal jeg hjem og fortælle min kone og mine børn, at jeg er blevet fyret. Det har jeg aldrig prøvet før. Den tanke kørte rundt i mit hoved. Jeg valgte ikke at ringe til min kone fra arbejdet. Instinktivt vidste jeg, at så ville jeg gå helt i opløsning.

70 ansøgninger på fire måneder

Da det første chok havde lagt sig og familien var informeret, var Bo ikke i tvivl om, hvad der nu skulle ske: Han skulle hurtigst muligt ud at finde et nyt job.

- Jeg har aldrig overvejet pension. Aldrig nogensinde. Jeg havde haft snakken med min chef kun få måneder tidligere, hvor jeg afviste det blankt. Der var jeg slet ikke. "Der er mange gode år i mig endnu", kan jeg huske, jeg sagde, og sådan havde jeg det stadig.

Han beslutter sig derfor for at tage imod det outplacementforløb, som var en del af hans fratrædelsespakke.

Jeg husker tydeligt den første samtale med min jobrådgiver Lars. Det var helt fantastisk at sidde over for et menneske, der 100 % forstod min situation og mine følelser. 

I tæt samarbejde med sin rådgiver går Bo i gang med at bane vejen til et nyt job. Efter 39 år uden nævneværdig opmærksomhed trængte både hans CV og LinkedIn-profil til en kæmpe overhaling.

- Jeg troede jo, jeg havde godt styr på den del, men jeg kom virkelig på arbejde. Det skulle være langt mere målrettet. Både hvad jeg ville, og hvad jeg kunne.

- Set i bagspejlet var det en sindssyg givende proces. Det åbnede mine øjne for, hvad jeg egentlig vægter højt i mit arbejdsliv, og hvor jeg i kraft af min erfaringer og kompetencer kan gøre en forskel. Uden den afklaring ville jeg have famlet i blinde.

Med fundamentet på plads gik Bo med stor iver i gang med jobsøgningen. Til trods for, at han ikke havde søgt et eneste job i 39 år.

Det føltes lidt som at kaste sig ud fra 10-meter vippen, men der var jo ingen vej uden om. Jeg skulle bare i gang.

På 4 måneder sendte han mere end 70 ansøgninger. Ringede virksomhederne op. Stillede intelligente spørgsmål. Gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at komme i betragtning. Det virkede bare ikke. Ikke én eneste jobsamtale fik han ud af det.

- Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg begyndte at tvivle lidt på projektet. Måske stod der alligevel en sidste salgsdato og blinkede med neon i nakken på mig? Det blev i hvert fald klart for mig, at jeg var nødt til at gøre noget andet, for det her virkede tydeligvis ikke.

Netværket åbner døre 

Vendepunktet kommer, da Bo træder ud af sin comfortzone og følger sin rådgivers råd om at aktivere sit netværk.

Det var helt klart en overvindelse for mig, nærmest angstprovokerende. For var der virkelig nogen, der ville gide at snakke med mig?

Det var der. Faktisk så mange, at han stadig den dag i dag bliver rørt, når han tænker tilbage.

- Det gav mig et kæmpe selvtillidsboost at opleve, hvor imødekommende mennesker faktisk er, når du rækker ud på en professionel måde.

- Opslaget jeg lagde på LinkedIn blev vist mere end 25.000 gange og pludselig fik jeg masser af samtaler og kaffemøder på alle organisatoriske niveauer. Sågar med administrerende direktører og med virksomheder, som jeg slet ikke havde overvejet, jeg kunne være interessant for.

Bo kom via sit netværk i betragtning til flere stillinger og fik endda tilbudt en bestyrelsespost. En af de virksomheder, som Bos netværk pegede på, var Kommunekredit.

- Jeg kendte dem af navn, og jo mere han fortalte, jo mere blev jeg overbevist om, at jeg havde en masse at byde ind med i forhold til virksomhedens forretningsområder og igangværende projekter.

Inspireret af snakken og en grundig research på virksomheden, fik Bo skrevet en kort og meget målrettet ansøgning. Her satte han fingeren på, hvor og hvordan han præcis kunne bidrage og hvilken erfaring, han kom med.

Allerede dagen efter fik han svar i form af en kort mail: ”Tak for din ansøgning. Du har en interessant profil for os. Jeg vil gerne have, at du tager en samtale med vores kundedirektør og kundeschef.”

Egentlig var samtalen kun berammet til en time, men vi endte med at snakke i mere end halvanden. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde fat i noget her. Kemien var god.

Uopfordret ansøgning giver pote

Fredag samme uge ringer kundechefen Bo op for at sige, at de meget gerne vil gå videre. Det skulle han ikke gå og spekulere på hele weekenden. Og var han for øvrigt klar på at tage en række forskellige tests på mandag?

- Jeg kan huske, jeg tænkte: Hold nu op, hvor er det god stil, sikke en leder. Her vil jeg virkelig gerne arbejde. Test? Ja, det har jeg prøvet før – for 39 år siden! Så det gør jeg da bare igen, fortæller Bo med et smil.

Da han senere gennemgår testresultaterne med en medarbejder fra Kommunekredits HR-bureau, står det hurtigt klart, at han passer rigtig godt til jobbet.

- Hun sagde lige ud, at med mindre nogle af de andre kandidater stod lige så stærkt, kunne hun ikke se, hvorfor jobbet ikke skulle være mit.

Lige dér var det ret fedt at kunne sige: ”Hey, der er ikke andre kandidater, jeg er den eneste ansøger.”

Kort tid efter kan han skrive under på en ansættelseskontrakt. 63 år gammel og syv måneder efter afskedigelsen er han klar til at tage hul på et nyt kapitel i sit arbejdsliv.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke gav op, da afslagene væltede ind. For da jeg først ændrede taktik og fik de rigtige mennesker i tale, var der jo intet i vejen med hverken min alder eller mine kompetencer. Tværtimod har jeg kun oplevet stor velvilje og interesse for den erfaring, jeg kommer med.

Han er da heller ikke et sekund i tvivl om, hvilket råd han vil give til andre seniorer som lige nu står i samme situation, som han gjorde:

- Tag sagen i egen hånd. Lav din research, formulér en målrettet ansøgning og ræk så ud til dem, du gerne vil arbejde for. Det er befriende, og du vil garanteret opleve, at der åbner sig en masse uventede muligheder, når du først kommer ud og snakker med folk, slutter Bo.

Anne Lindskov Hededal

Anne Lindskov Hededal

Content & Campaign manager hos AS3 Transition og AS3 Executive siden juni 2021, hvor hun arbejder med content, kampagner og sociale medier. Tidligere seniorkonsulent på bureau og kommunikationskonsulent hos blandt andet VIA University College og TDC Group.

Forrige indlæg

Guide: Sådan håndterer du samtalen med din stressramte medarbejder

Næste indlæg

Seks måder, du som leder dræber dine medarbejderes motivation på - og hvordan du undgår dem!

Forrige indlæg

Guide: Sådan håndterer du samtalen med din stressramte medarbejder

Næste indlæg

Seks måder, du som leder dræber dine medarbejderes motivation på - og hvordan du undgår dem!

Forrige indlæg

Guide: Sådan håndterer du samtalen med din stressramte medarbejder

Næste indlæg

Seks måder, du som leder dræber dine medarbejderes motivation på - og hvordan du undgår dem!

Kommenter indlægget