<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

SENKARRIERE Lån & Spar sætter fokus på den gode senkarriere

Dygtige medarbejdere er svære at ersatte, og vi vil gerne have, at vores erfarne medarbejdere bliver hos os så længe som muligt. De besidder en kæmpe kompetence og en masse viden, som både vores kunder og yngre medarbejdere har stor glæde af. De er også vigtige kulturbærere, som har været med til at skabe den organisation, vi har.  

Keld Thornæs
HR- & Kommunikationsdirektør, Lån & Spar

keld-thornaes (1)
AS3 Transition

Lån & Spars senkarriereforløb består af

Vi vil sikre alle en god karriere - uanset alder

Pension er ikke den eneste mulighed

Det er vigtigt for Lån & Spar at bevare tilknytningen til deres erfarne medarbejdere, som de ikke har råd til at miste fra den ene dag til den anden.

- Vi vil gerne hjælpe vores medarbejdere med at træffe et oplyst valg i stedet for at trække stikket, uden at de har overvejet, hvilke muligheder de har - både i og udenfor Lån & Spar, fortæller Keld Thornæs og uddyber:

- Dygtige medarbejdere er svære at erstatte, og vi vil selvfølgelig gerne have, at vores erfarne medarbejdere bliver hos os så længe som muligt. De besidder en kæmpe kompetence og en masse viden, som både vores kunder og yngre medarbejdere har stor glæde af. 

Bedre samtaler og større afklaring

40 har indtil videre deltaget i Lån & Spars senkarriereforløb, og både medarbejdere og ledere har givet god respons, fortæller Keld Thornæs.

 - Vi har fået rigtig god feedback fra begge sider af bordet. Det har været med til at fjerne de forbehold og forhindringer, der kan være forbundet med at tale med sin leder om den sene del af karrieren – hvis man fx ønsker mere fleksibilitet, gerne vil arbejde lidt mindre eller mere for den sags skyld. Samtidig hjælper vi lederen med at skabe en god ramme for en samtale, som kan være lidt svær for begge parter at få taget hul på.    

Keld oplever også, at medarbejderne er blevet mere afklarede om, hvad der er vigtigt for dem i sidste del af karrieren, men også mere oplyste om, hvad der er vigtigt for Lån og Spar som arbejdsgiver.  

- Det er blevet nemmere at tage dialogen og finde de gode løsninger sammen, fordi der er fælles afsæt for samtalen. Jeg ved, at flere i samarbejde med deres leder har fået designet et arbejdsliv, som passer rigtig godt til dem. 

Hvad er den gode senkarriere for dig?

Lån & Spar er glade for samarbejdet med AS3 og underviseren på forløbet, seniorkonsulent Carsten Agerlin.

- Carsten er jo selv en erfaren herre, og det skinner igennem i hans formidling, at han står midt i sin egen senkarriere og derfor helt naturligt har gjort sig mange af de samme overvejelser, som vores medarbejdere står midt i, siger Keld og fortsætter:

- Han er en dygtig formidler, både i dialogen med vores seniorer, men også når han underviser vores ledere i samtalen om senkarriere og ledelse af erfarne medarbejdere. Han har fx været god til at understrege, at afsættet for en god seniorsamtale ikke bør være “nu skal vi tale pension” men derimod, hvad der skal være det næste skridt i medarbejderens karriere. 

Det har været et sindssygt godt forløb, som har sat mange tanker i gang hos mig. Jeg kan varmt anbefale alle at tage imod et forløb som dette, og jeg håber, at andre arbejdspladser derude lader sig inspirere til at give deres medarbejdere samme gode tilbud.

Lene Brevadt
Boligmedarbejder, Lån & Spar

Lene Brevadt2

Det er et tilbud, som alle seniormedarbejdere burde få

Lene Brevadt er 59 år og har de seneste 13 år arbejdet som boligmedarbejder i Lån og Spar. Det sidste halvandet år, har hun deltaget i Lån & Spars senkarriereforløb, og hun er meget begejstret.   

- Det har været et sindssygt godt forløb, som har sat mange tanker i gang hos mig. Jeg troede egentlig, jeg var meget afklaret om, hvad jeg skulle, når jeg fyldte 60, men jeg har fået øjnene op for, hvor mange muligheder jeg faktisk har for selv at forme den sidste del af min karriere.

En vigtig overgang i livet

- Det er et virkelig professionelt forløb med spændende oplæg og gruppearbejde med en masse ligesindede kolleger, som står midt i de samme overvejelser, som jeg gør.  

- Vi mødes ikke kun én gang men flere gange årligt, hvilket er vigtigt, for det er en proces, der tager tid. Man finder ikke bare afklaring fra den ene dag til den anden.  

- Jeg tror, det er enormt vigtigt, at man tager den overgang i livet vigtigt, og tager hul på sine overvejelser og planlægning i god tid. Så man ikke pludselig står der til afskedsreceptionen og slet ikke ved, hvad man skal nu.

- Der kan hurtigt opstå et stort tomrum, hvis man ikke har lagt en god plan i tide og er afklaret omkring, hvad man ønsker sig af livet efter pensionen.  

Jeg håber, andre  lader sig inspirere

- Jeg er privilegeret med at have en god arbejdsplads, som gør meget for at gøre det attraktivt for os at blive.

- Jeg kan varmt anbefale alle at tage imod et forløb som dette, og jeg håber at andre arbejdspladser derude lader sig inspirere til at give deres medarbejdere samme gode tilbud, slutter Lene.  

Pensionstrussel: 60 % forventer tidlig pension

En undersøgelse fra Finansforbundet viser, at 60 pct. af de +55-årige forventer at gå på pension mindst ét år før folkepensionsalderen. Heraf forventer 12 pct. at gå mere end 5 år før tid. Finansforbundets undersøgelse viser også, hvad der især er vigtigt for de erfarne medarbejdere, hvis de skal vente med at lægge arbejdstøjet på hylden. Her er det især forhold omkring det mentale helbred som eksempelvis stress, og hvordan man som medarbejder bliver behandlet af virksomheden, der tæller.

Joan Damholt

Vi er blevet bakket op i, at vi selv kan stille krav. De vil rigtig gerne have, at vi fortsætter, så bolden er på vores banehalvdel. Jeg tror egentlig, de vil være meget mere lydhøre, end vi selv tænker. Så det her med selv at tage teten, det har virkelig inspireret mig.

Joan Damholt
Rådgiver, Lån & Spar

Sig, hvad du godt kunne tænke dig og tag snakken med din leder

Joan Damholt har lige rundt sit 10-års jubilæum som rådgiver i Lån & Spar og nåede inden da også at holde 25-års jubilæum i Danske Bank. I en alder af 63 er hun stadig i fuld vigør og har ingen aktuelle planer om at gå på pension.

Hun er alligevel meget begejstret for senkarriereforløbet og netværket med jævnaldrende kolleger på tværs af bankens filialer og hovedkontor.  

- Det har været et kæmpe plus at møde mine jævnaldrende kolleger, som jeg jo sjældent ser til daglig. Det har givet mig et netværk, som jeg håber, jeg kan holde fast i, når jeg en dag stopper. Det vil da være fint, hvis HR ville etablere et netværk for os pensionister, siger hun med et smil. 

Pension er ikke lutter lagkage

Joans dagligdag i banken er travl, fyldt op med kundemøder og sagsbehandling, og hun tænker da også over, hvor længe hun kan blive ved.

- Indimellem er der virkelig pres på, så jeg tænker da over, hvor længe jeg kan holde til det, og hvordan min overgang til pension skal være.

Joans mand er gået på pension, så indtil videre har hun valgt at få noget mere ferie, så de kan tage på nogle længere rejser sammen. Men overvejelserne omkring nedtrapning og pension rumsterer i baghovedet.  

- Jeg tror, man skal passe på med bare at stoppe fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt, at man finder noget andet at gå op i, som kan erstatte det indhold, det netværk og den anerkendelse, som jobbet giver dig, siger hun og fortsætter:

- Forløbet har sat mange tanker i gang, og jeg har fået blik for, at det jo ikke er lutter lagkage at gå på pension, der er også rigtig meget, jeg kommer til at savne.  

Bolden er på vores banehalvdel

En af de bedste ting ved forløbet har for Joan været den empowerment, det har givet hende.

- Vi er blevet bakket op i, at vi selv kan stille krav. De vil rigtig gerne have, at vi fortsætter, så bolden er på vores banehalvdel. Jeg tror egentlig, de vil være meget mere lydhøre, end vi selv tænker. Så det her med selv at tage teten, det har virkelig inspireret mig.  

Hendes bedste råd til andre, der står i slutningen af karrieren, er taget direkte fra underviseren på senkarriereforløbet:

Prøv og spørg. Sig, hvad du godt kunne tænke dig og tag snakken med din leder. Det er kun en fordel, at du selv er opsøgende, og du kan jo kun få et nej. 

Senkarriereforløb

Senkarriereforløb med AS3

Vi kan hjælpe med strategi og konkrete tiltag for at fastholde jeres dygtige seniormedarbejdere. AS3 samarbejder med både private og offentlige organisationer om indsatser i forhold til senkarriere.
AS3 Transition

Vil du vide mere?

Palle Udsen

Palle UdsenMarkedschef i AS3 Transition

T: 40 80 06 48 M: pud@as3.dk