<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1150766838320198&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Danmarks bedste ledelsesblog – vinder af Blogprisen 2016

Hvem kan komme i et outplacement-forløb?

Outplacement

Hvem kan komme i et outplacement-forløb?

Lisbeth Bygsø-Petersen

Medarbejdere og ledere, akademikere og ufaglærte – alle kan komme i et outplacement-forløb.

I et outplacement-forløb arbejder den opsagte – også kaldet kandidaten – tæt sammen med en personlig rådgiver for at opnå jobmæssig afklaring.

De fleste kandidater arbejder henimod et nyt job, men også efteruddannelse, start af selvstændig virksomhed og påbegyndelse af den tredje alder kan være nogle af kandidatens ønsker for fremtiden.

Der er ingen kriterier for faggruppe, branche eller placering på virksomhedens rangstige, før en opsagt medarbejder eller leder kan tilbydes outplacement.

Kort sagt - der er ingen undtagelser eller begræsninger for, hvem der kan få outplacement i virksomheden. 

Tilbuddet kommer ofte fra arbejdsgiveren

I de senere år er det blevet langt mere almindeligt, at virksomheder og organisationer vælger at hjælpe deres opsagte medarbejdere og ledere videre ved at tilbyde dem outplacement.

Det foregår ofte gennem de større, etablerede udbydere, som ikke sælger ydelser direkte til privatpersoner, men udelukkende handler med virksomheder.

Hvis man som opsagt medarbejder ikke får tilbudt outplacement af sin tidligere arbejdsgiver, har man dog stadig mulighed for selv at købe et forløb – typisk gennem de mindre udbydere på markedet.  

Download e-bog om planlægning af opsigelsesrunder

Outplacement hjælper opsagte videre

I et outplacement-forløb arbejder kandidaten, i tæt samarbejde med sin personlige rådgiver, blandt andet med at skiller sig ud til en jobsamtale, afklarer sine faglige og personlige kompetencer, samt hvordan man skriver en god jobansøgning og et interessant CV.

Outplacement er en måde for arbejdsgivere at sikre medarbejdere og ledere en værdig opsigelse. Netop fordi arbejdsgiveren kan tilbyde sine opsagte medarbejdere og ledere gode muligheder for at komme videre i nye job. Og ikke mindst – de rigtige job.

Læs også vores gratis e-bog: Sådan leder du din organisation efter en opsigelsesrunde

Afviklingspolitik sikrer værdige opsigelser

Ønsket om at opsigelser skal foregå på en værdig måde ligger til grund for en virksomheds afviklingspolitik.

Ved at have en afviklingspolitik som en del af sin HR-politik kan virksomheder sikre ordentlige opsigelser for sine ledere og medarbejdere samt minimere gnidninger og negative konsekvenser for virksomheden.

En del af en god afviklingspolitik er at hjælpe de opsagte igennem transitionen efter afskedigelserne.

Med outplacement kan en arbejdsgiver tilbyde jobmæssig afklaring til både sine opsagte ledere og medarbejdere og sikre, at de kommer godt videre. 

Lisbeth Bygsø-Petersen

Lisbeth Bygsø-Petersen

Har arbejdet med ledelse, strategi og mennesker i over 20 år. 16 års erfaring hos SOS International som blandt andet HR-chef og assistancedirektør og 3 års erfaring som administrerende direktør på Ortopædisk Privathospital Aarhus. Derudover 3 års erfaring som coach og konsulent ved sin eget konsulentvirksomhed Bygsø Consult. Ansat som Director, Professional Skills i AS3 Transition siden 2012.

Forrige indlæg

Afviklingspolitik skal sikre den gode opsigelse

Næste indlæg

Hvad er stress?

Kommenter indlægget