TRIVSEL Aarsleff
Et fælles sprog, konkrete værktøjer og en øget opmærksomhed på trivsel gør ledere og medarbejdere bedre til at forebygge og håndtere stress.
Et fælles sprog gør det nemmere at tale om og handle på stress
I samarbejde med AS3 har Aarsleffs IT-afdeling afholdt to workshops om stress og trivsel på arbejdspladsen for henholdsvis ledere og medarbejdere.
De har fået et fælles sprog og en række konkrete værktøjer, som gør det lettere at tale om og forebygge stress i hverdagen.
Men god trivsel er ikke sikret med workshops, værktøjer og konkrete anbefalinger alene, og ledelsen er bevidste om, at det kræver et kontinuerligt fokus i dagligdagen.
Derfor arbejder de nu videre med at sikre forankring i hverdagen og med at overføre viden og værktøjer til nye medarbejdere.
Samarbejdet mellem Aarsleff og AS3
-
Formøde
Fælles planlægning mellem AS3 og Aarsleff med henblik på at sikre maksimal effekt og udbytte af forløbet.
-
Workshop for ledere
Klæder lederne på til at forebygge og håndtere stress samt at tage samtalen om trivsel med medarbejderen.
-
Workshop for medarbejdere
Medarbejderne opnår større forståelse for mistrivsel og bliver i stand til at spotte tegn på stress – og agere på det.
-
Evaluering
Opfølgningsmøde mellem AS3 og Aarsleff med fokus på evaluering af samarbejdet.
Vi har fået en helt ny værktøjskasse, som vi kan bruge til både at forebygge og afhjælpe stress. Det er vigtigt, at vi holder fast i vores fokus på trivsel, så det ikke bliver glemt i en travl hverdag. Det er ikke gjort med et par workshops.
Vi har en løbende tilstrømning af nye medarbejdere, og kigger derfor lige nu på, hvordan vi kan tilføje et trivselstema til vores onboarding-program.
Steen Guldborg
It-chef, Aarsleff
God trivsel kræver et kontinuerligt fokus
Det startede på et personalemøde, hvor Steens medarbejder kom med et konkret forslag: Kunne de blive klædt bedre på til at spotte stresssymptomer - og få viden og værktøjer til, hvordan de bedst kunne hjælpe en stressramt kollega?
Det ønske var IT-chef Steen Guldborg ikke sen til at imødekomme:
- Det er jo et tegn på medarbejdere, der viser en enorm stor omsorg for hinanden, så den bold var helt oplagt at gribe. Selvfølgelig skulle vi gøre noget, fortæller han.
Alle bærer et ansvar
I samarbejde med sin ledelsesgruppe henvendte Steen sig til AS3 Transition og drøftede mulighederne for intern uddannelse af både ledere og medarbejdere. Det var nemlig vigtigt for dem, at de fik sat begge perspektiver i spil.
- Når det handler om trivsel og stress, har vi både et fælles ansvar som medarbejdere og kolleger. Men der er også et helt klart ledelsesansvar og en ledelsesopgave i at sikre gode rammer for arbejdet.
En fyldt værktøjskasse
De to workshops har givet både ledere og medarbejdere en masse ny og brugbar viden, fortæller han:
- Vi har fået en helt ny værktøjskasse, som vi kan bruge til både at forebygge og afhjælpe stress. Samtidig har vi fået et fælles sprog og en langt større opmærksomhed på trivsel i dagligdagen.
Kræver løbende indsatser
Steen er dog meget opmærksom på, at god trivsel ikke er sikret med undervisning alene.
- Som ledelse bærer vi et stort ansvar for at italesætte det løbende, både over for medarbejderne på 1-1 - men også internt i ledergruppen. Ellers risikerer vi, at de gode takter løber ud i sandet, siger han og fortsætter:
- Vi har en løbende tilstrømning af nye medarbejdere. Derfor kigger vi netop nu på, hvordan vi kan gøre den nye viden og de gode værktøjer til en del af vores onboarding.
Steen Guldborg, It-chef
Jeg og mine lederkolleger bruger jævnligt redskaber fra de to workshops, når vi fx har 1-1 med vores medarbejdere. Så taler vi blandt andet om, hvorvidt de har en fornuftig fordeling af gule, grønne og røde opgaver. Det er vigtigt med et fælles sprog for noget, som ellers kan være svært og sårbart at tale om.
Lone Rysgaard
IT Development Manager
De gode trivselsværktøjer hænger på tavlen
Lone Rysgaard arbejder til daglig som leder i Aarsleffs it-afdeling. Hun og det øvrige lederteam oplever, at trivselsindsatsen har skabt større opmærksomhed og eftertænksomhed hos både ledere og medarbejdere.
- Det har været en øjenåbner at bruge de forskellige værktøjer, vi er blevet præsenteret for, i de samtaler jeg har med mine medarbejdere.
- Jeg har fået en større opmærksomhed på, hvilke typer af opgaver, de forskellige sidder med, og at det fx ikke duer kun at arbejde med røde opgaver, siger Lone og fortsætter:
- Jeg oplever også, at medarbejderne har fået mere blik for egen trivsel og grænser, og så har vi fået et fælles sprog for det, som vi kan bruge i vores daglige snakke.
En daglig reminder
Med intentionen om at sikre fortsat fokus, har Lone valgt at hænge de mange forskellige værktøjer fra de to workshops op i afdelingens køkken.
- Det er vigtigt, at det bliver konkret og tydeligt i dagligdagen, at det her er noget, vi gerne vil blive gode til sammen. For ellers kan det hurtigt gå i glemmebogen i en travl hverdag.
Lone Rysgaard, IT Development Manager
Skal vi også uddanne jeres team?
Lad vores eksperter inspirere og uddanne dig og dine kolleger, så I bliver bedre til at tale om, spotte og handle på mistrivsel og stress. Vi tilpasser workshoppen jeres behov og udfordringer i dagligdagen.
Vil du vide mere?
-
Case
SPAREKASSEN KRONJYLLAND
Coaching udvikler lederaspiranter på sparekassens interne lederuddannelse.Se mere -
Case
WAVEMAKER
Coaching fremmer trivslen og de sunde arbejdsvaner i en ung performancekulturSe mere -
Case
Gigtforeningen
Fælles og individuel ledelsesudvikling styrker den psykologiske tryghed i helt nyt ledelsesteamSe mere