Book workshop Ledelse i en verden af AI
Hvordan leder man medarbejdere i en tid, hvor AI ændrer arbejdsopgaver, kompetencekrav og måden, vi arbejder på? På denne workshop sætter vi fokus på de menneskelige og psykologiske aspekter af AI-forandringer – og hvordan ledere og HR kan understøtte medarbejdere i en hverdag præget af både nye usikkerheder og nye muligheder.
Om workshoppen
Mange organisationer oplever i dag, at AI løser kernefaglige opgaver, og for nogle medarbejdere betyder det, at de skal lære nye kompetencer, tilpasse sig nye roller eller løse opgaver, som ligger uden for det, de oprindeligt er uddannet til.
AI-forandringer handler derfor ikke kun om implementering af ny teknologi, men også om menneskers oplevelse af mening, motivation og faglig identitet – og det stiller nye krav til ledelse og HR.
På workshoppen får deltagerne indsigt i, hvad der sker i mennesker under store forandringer, og hvordan AI kan påvirke motivation, trivsel, samarbejde og oplevelsen af mening i arbejdet.
Gennem refleksion, dialog og konkrete cases arbejder vi med, hvad god ledelse kalder på i en verden, hvor AI udvikler sig hurtigt, og hvordan man som organisation skal navigere i de muligheder og udfordringer, som følger med, at arbejdslivet ændrer sig.
Workshoppen giver samtidig inspiration til, hvordan organisationen kan arbejde proaktivt og reaktivt med omstilling, læringskultur og medarbejderudvikling i en virkelighed, hvor AI accelererer udviklingen af krav, roller og kompetencebehov i et tempo, som mange organisationer ikke tidligere har oplevet.
Temaer
- Indsigt i hvordan AI-forandringer påvirker menneskers oplevelse af arbejde
- Forståelse for de psykologiske mekanismer bag modstand, ambivalens og usikkerhed under AI-forandringer
- Viden om hvordan AI påvirker medarbejdernes relation til kerneopgaven, deres faglige identitet og oplevelse af værdi i arbejdet
- Konkrete værktøjer til at håndtere dialoger om AI, ændrede roller, nye forventninger og bekymringer blandt medarbejdere
- Inspiration til hvordan ledere kan skabe retning og psykologisk tryghed under AI-drevne forandringer
- Perspektiver på hvordan organisationen kan understøtte medarbejderne og fastholde motivationen i en tid med hastige teknologiske forandringer
Tilpasning til jeres behov
Vi tilpasser dagen i samarbejde med HR og/eller ledelse - efter jeres ønsker og behov og med konkrete eksempler fra jeres hverdag.
Workshoppen kan afholdes på dansk eller engelsk.
Prisen afhænger af jeres ønsker til varighed, antal deltagere og graden af tilpasning. En workshop på 3,5 timer 24.000,- kr. (+ moms og evt. transport). Beløbet er inklusiv et formøde, evt. tilpasning af indholdet samt kursusmaterialer.
HR og ledere
Vi planlægger dato, praktik og en detaljeret dagsorden sammen. Vores eksperter kan enten komme ud på jeres arbejdsplads - eller inspirere jer online, hvis I sidder på forskellige lokationer.
Vi anbefaler minimum 3,5 timers varighed, så vi kan inddrage deltagerne i forskellige øvelser.
Skal vi finde en dato?

Se vores andre seminarer
Høj performance, travlhed og mange unge medarbejdere. Det er en cocktail med potentiale til at skabe en arbejdsplads med masser af energi, gåpåmod og drive. Men det rummer også en række udfordringer og faldgruber.
For hvordan sikrer man sunde arbejdsvaner og trivsel i en performancekultur? Hvordan onboarder man unge medarbejdere i en konkurrencepræget konsulentbranche? Og hvordan undgår man, at høj energi, performance og drive kammer over i usikkerhed, mistrivsel og stress?
Ønsket om en sund organisation
Disse udfordringer stod det globale mediebureau Wavemaker overfor, da de tilbage i 2021 indgik et samarbejde med AS3 om coaching af medarbejderne.