
Hver eneste dag afskediges medarbejdere på landets arbejdspladser. Nogle afskedigelser skyldes virksomhedens forhold – andre medarbejderens. Men uanset årsagen er det vigtigt, at virksomheden har fuldstændigt styr på, at alle juridiske forhold i forbindelse med selve opsigelsen bliver overholdt.
Derfor har vi i samarbejde med advokatvirksomheden Kromann Reumert lavet en e-bog, hvor du får et overblik over reglerne.
Vi ruster dig til at skelne mellem de to typer opsigelser og til at forstå, hvordan de juridiske forhold ændrer sig afhængigt af den konkrete opsigelse.
Det er vores ambition at give dig det rette overblik til at styre igennem en opsigelsesproces. Vi ved nemlig, at en opsigelse, der ikke håndteres korrekt, hurtigt kan udvikle sig og få et kedeligt efterspil, der er opslidende og kostbar for alle involverede parter.
Ved at læse e-bogen kan du eksempelvis blive klogere på:
- Hvilke kriterier virksomheder må opsige på baggrund af - og hvilke kriterier der er forbudte
- Hvilke informationer virksomheden skal indsamle for at kunne gennemføre en optimal opsigelse
- Hvordan opsigelsesperioden håndteres bedst muligt.